Ud fra høringsudgaven af vandområdeplanerne vurderer SEGES, at der i nogle områder i landet vil ske en meget væsentlig påvirkning af produktionsvilkårene for planteproduktionen, hvis de planlagte reduktioner i kvælstofudledningen skal nås.
Vandområdeplaner for 2021-2027 blev sendt i høring d. 19. december 2021 med et års forsinkelse. Af høringsmaterialet fremgår forslag til indsatsprogrammer i perioden, der skal bringe alle vandforekomster i Danmark i overensstemmelse med kravene i EU’s vandrammedirektiv. I det følgende gives en overordnet vurdering af, hvordan indsatsprogrammerne kan påvirke planteproduktionen fremover.
Indsatskrav til reduktion af kvælstofudledningen til kystvande følger retningslinjerne i den politiske ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021”. På landsplan kan indsatskravet summeres således:
| Ton kvælstof | |
|---|---|
| Kvælstofudledning 2016-2018 | 56.300 |
| Baselineeffekt1 | 4.900 |
| Baselinebelastning1 | 51.400 |
| Målbelastning | 38.400 |
| Samlet indsatsbehov | 13.000 |
| Reduktion ifølge aftale om grøn omstilling | 10.800 |
| - Heraf EU?s CAP reform, udtagning af lavbundsjord, skovrejsning mv. | - 2.800 |
| - Kollektive virkemidler2 | - 1.500 |
| - Allerede implementeret målrettet regulering | - 3.500 |
| - Målrettet regulering/kollektiv indsats2 | - 3.000 |
1: Baselineeffekt er effekten af tiltag besluttet, men ikke implementeret i 2018. Baselinebelastning er udledningen i 2016-18 fratrukket baselineeffekten.
2: Hvis effekten af kollektive virkemidler overstiger 1.500 ton nedreguleres kravet til yderligere målrettet regulering tilsvarende.
Kravene til regulering på dyrkningsfladen vil forventes at blive 6.500 ton kvælstof pr. år. Hvis der opnås større effekt af kollektive indsatser, vil kravet blive mindre. Ud af de 6.500 ton udgør effekten af de eksisterende 370.000 ha målrettede efterafgrøder 3.500 ton.
Indsatskravene er i forslaget til vandområdeplaner fordelt på de 105 kystvandoplande. For hvert enkelt vandopland kan man derfor se, hvor stor en reduktion i kvælstofudledningen, der skal ske på dyrkningsfladen.
Frem til og med 2025 opretholdes den målrettede regulering. Dvs. der fortsat må forventes ca. 370.000 ha målrettede efterafgrøder. Men i forslaget lægges op til en væsentlig ændring i fordelingen af de målrettede efterafgrøder i forhold til i dag. Det er usikkert, hvornår ændringen i fordeling af efterafgrøder i forhold til i dag vil ske, men formodentlig vil det være fra efteråret 2024. På figur 1 er vist henholdsvis den nuværende fordeling af efterafgrøder og den forventede nye fordeling. Den nye fordeling på landkortet er ikke vist i vandområdeplanerne, men beregnet af SEGES ud fra de opgivne indsatskrav for kystvandoplandet, ud fra en efterafgrødeeffekt på 33 kg kvælstof pr. ha fra rodzonen og ud fra det hidtidige efterafgrødeareal. Det vides ikke, om kravet vil blive udmøntet på denne måde, eller om der vil blive lavet administrative tilpasninger.
Figur 1 a. Eksisterende fordeling af efterafgrøder (fordeling i efteråret 2022)
Figur 1 b. Forventet fordeling af efterafgrøder beregnet af SEGES ud fra indsatskravene opgivet i forslag til vandområdeplaner.
Den nye fordeling af 3.500 tons N er vist i figur 1b. Farvekoderne på kortene er ensartet, så alle grønne og blå farver viser kystvandoplande, der bliver ramt af en indsats inden for det niveau der er kendt i dag. De kystvandoplande der bliver ramt af indsatsbehov over 32 pct. har fået lilla farver.
Nordjylland, dele af Øst- og Sønderjylland samt Østsjælland slipper helt for målrettede efterafgrøder. Det gælder samlet set for 41 pct. af efterafgrødegrundarealet, som er vist med gråt på figur 1b.
Det er tydeligt, hvordan indsatsbehovet på 3.500 ton fordeles til et mindre areal, og dermed, at indsatbehovet i nogle kystvandoplande stiger til væsentligt højere niveauer end de nuværende.
Der er 41 pct. af efterafgrødegrundarealet, som bliver ramt af et indsatsbehov større end 32 pct. Og ca. en fjerdedel bliver ramt af et indsatsbehov over 40 pct. Ved beregning af fordelingen på figur 1b har SEGES forudsat, at effekten af efterafgrøder på udvaskningen fra rodzonen er ens over hele landet. Det er samme princip, som Landbrugsstyrelsen har fordelt de nuværende målrettede efterafgrøder ud fra. Hvis man alternativt differentierede effekten af efterafgrøder efter jordtype og husdyrintentiset, vil fordelingen af efterafgrøder blive væsentlig anderledes og forskudt mod mere lerede og østlige egne af landet.
I tabelform viser tabel 1, hvor stor en del af efterafgrødegrundarealet der bliver mødt af de forskellige intervaller med indsatskrav. Da de billigste virkemidler anvendes først, vil bedrifterne som rammes med indsatskrav over 40 pct. efterafgrøder, blive ramt markant hårdere end den nuværende regulering.
| Forventet fordeling af efterafgrødekrav (Figur 1b) | |
|---|---|
| Indsatskrav pct. målrettede efterafgrøder | Andel af efterafgrødegrundareal |
| 0 - 0,1 | 41% |
| 0,1 - 10 | 4% |
| 10 - 20 | 4% |
| 20 - 30 | 8% |
| 30 - 32 | 3% |
| 32 - 40 | 17% |
| over 40 | 24% |
Fra 2026 skal der ifølge vandområdeplanerne ske en øget regulering, der skal give en reduktion i kvælstofudledningen på 3.000 ton. I henhold til den politiske aftale skal reduktionsmål og virkemidler revurderes i 2023/24, hvorfor der kan ske ændringer. I vandområdeplanerne er reduktionen på de 3.000 ton fordelt mellem kystvandoplandene. Der lægges op til, at indsatsen på dyrkningsfladen skal ske gennem en ny omkostningseffektiv regulering.
Der er dog endnu ikke er kendskab til hvordan den kommende reguleringsmodel præcis kommer til at virke. Det er også indeholdt i aftalen, at hvis der kan opnås en effekt af kollektive virkemidler på mere end 1.500 ton reduktion i kvælstofudledningen, reduceres kravet om en regulering på 3.000 ton på dyrkningsfladen tilsvarende. Det er derfor særdeles usikkert at vurdere konsekvenserne af reguleringen fra 2026.
Den landbrugsbetingede rodzoneudvaskning er et udtryk for, hvor meget udvaskningen på et landbrugsareal er større end udvaskningen fra et naturareal.
Indsatsen på dyrkningsfladen reducerer kun i den landbrugsbetingede udvaskning.
Landbrugsbetinget udvaskning = Samlet udvaskning fra rodzonen-udvaskning fra et naturareal
Reduktion af landbrugsbetinget udvaskning i % = (Krav til reduktion af udvaskning )/(Landbrugsbetinget udvaskning)×100
På figur 2 har SEGES vist hvor meget den landbrugsbetingede rodzoneudvaskning skal reduceres yderligere for at nå reduktionen i kvælstofudledningen til kyst på ekstra 3.000 tons ved målrettet regulering, ifølge forslagene til vandplanerne. Det fremgår af kortet, at det er de samme kystvandoplande med store krav til efterafgrødearealer (figur 1 b), der får yderligere krav til reduktion af kvælstofudledningen. De samlede krav i nogle oplande bliver derfor store. De ekstra 3.000 ton i målrettet regulering kan erstattes af kollektive virkemidler, hvis det lykkedes at etablere mere end 1.500 ton reduktion ved disse.
Kortet kan derfor også bruges til at skabe et overblik over, hvor der er størst behov for at etablere kollektive virkemidler i de kommende år for at undgå en stor grad af målrettet regulering.
Figur 2. Krav til reduktion af den landbrugsbetingede udvaskning for at nå den planlagte reduktion på 3.000 ton ved regulering eller kollektiv indsats fra 2026
Der er ikke noget, der tyder på, at indsatskravene til forbedring af miljøtilstanden i søerne, vil få stor indflydelse på landbrugsproduktionen i vandplanperioden. Den foreslåede indsats går på at etablere 800 ha fosforvådområder, forbedret spildevandsrensning til 9 søer, sørestaurering i op til 40 søer og opkøb af 30 dambrug.
I indsatskravene er også anført, at der skal ske en yderligere udvikling i fosforrisikokortet, så virkemidler til reduktion af fosfortab kan målrettes de rigtige arealer. Det tyder på, at der er fokus på også at reducere tabet af fosfor fra dyrkningsfladen, men at der ikke er planlagt egentlige initiativer i vandplanperioden.
De foreslåede indsatskrav for vandløb synes umiddelbart ikke at have stor betydning for landbrugsproduktionen, selvom det er vanskeligt at udlede, hvad indsatskravene kommer til at betyde for afvandingen. Indsatskravene omfatter fysisk forbedring i form af restaureringstiltag i ca. 3.850 km vandløb heraf fjernelse af ca. 400 fysiske spærringer, etablering af ca. 35 okkeranlæg og etablering af ca. 300 sandfang. Desuden indeholder forslaget til indsats genslyngning af ca. 1100 km vandløb og åbning af ca. 40 km rørlagte vandløb.
Emneord
