SEGES Innovation har i 2022 gennemført en undersøgelse blandt knap 250 landmænd, for at undersøge hyppigheden af problemer med opformering af rodukrudt hos konventionelle landmænd med pløjning, pløjefri- og økologiske landmænd - det gav følgende resultat.
En spørgeskemaundersøgelse blandt knap 250 landmænd viser, at flere økologiske landmænd oplever problemer med rodukrudt end pløjefri og konventionelle landmænd, men at konventionelle/traditionelle landmænd med pløjning i højere grad oplever problemer med opformering af rodukrudt i efterafgrøder.
I 2022 er knap 250 landmænd blevet spurgt til deres erfaringer med rodukrudt og efterafgrøder. For at undersøge eventuelle forskelle i erfaringer fra hhv. konventionelle m. pløjning, pløjefri og økologiske bedrifter, blev dette inddraget som første spørgsmål i undersøgelsen. Fordelingen af landmænd i undersøgelsen var 53% konventionelle, 29% pløjefri og 18% økologiske bedrifter.
Til spørgsmålet om man generelt oplever problemer med rodukrudt, svarede 27% af de pløjefri og 34% af de konventionelle bedrifter ’ja’, mens det for de økologiske bedrifter var 43% (figur 1).
Figur 1: Procent bedrifter med problemer med rodukrudt efter bedriftstype
I næste spørgsmål blev der spurgt til, om man oplever opformering af rodukrudt i efterafgrøder. Her var fordelingen anderledes, hvor 57% af de konventionelle og cirka 30% af de pløjefri og økologiske bedrifter svarede ’ja’ (figur 2). På baggrund af de to spørgsmål indikeres det, at de konventionelle bedrifter oplever færre problemer med rodukrudt generelt, men med større tendens til opformering i efterafgrøderne.
Figur 2: Procent bedrifter, der oplever opformering af rodukrudt i efterafgrøder efter bedriftstype
Cirka 68% af de adspurgte landmænd, der oplever opformering af rodukrudt, oplever det i marker, hvor der har været dyrket efterafgrøder i kort og i lang tid. Ser vi nærmere på dette oplever 59% opformering, hvor der har været efterafgrøder i mere end 5 år og 57% hvor der kun i enkelte år dyrkes efterafgrøder. Hvor længe der dyrkes efterafgrøder synes altså ikke at påvirke oplevelsen af opformeret rodukrudt.
Landmændene er i undersøgelsen også blevet spurgt, om der var nogen bestemte typer efterafgrøder, de oplevede opformering af rodukrudt i (græsudlæg, korn, korsblomstrede efterafgrøder) og her viste undersøgelsen ikke nogen markante forskelle (figur 3). 48% svarede ’ja’ til oplevelse af opformering af rodukrudt i græsudlæg, 50% svarede ’ja’ i korn og 45% svarede ’ja’ for de korsblomstrede efterafgrøder.
Figur 3: Procent bedrifter med opformering af ukrudt i forskellige typer af efterafgrøder
I 2021 lavede SEGES Innovation en lignende undersøgelse om efterafgrøders betydning for opformering af kvik og rodukrudt i efterårsperioden. (Se nederst på siden).Her blev 30 landmænd spurgt til deres erfaringer i 89 specifikke marker, hvor der var blevet etableret efterafgrøder i korn før høst. Spørgeskemaerne fra de to år kan ikke sammenlignes direkte, da de adspurgte landmænd er udvalgt på forskellig vis. I 2021 var det landmænd, der deltog i et specifikt projekt, mens undersøgelsen i 2022 er bredt ud til flere. Ikke alle spørgsmål er opstillet ens i de to år og derfor kan kun enkelte spørgsmål sammenlignes mellem de to år.
Til et indledende spørgsmål i 2021, om der er kvik eller rodukrudt i marken, svarede cirka 67% ’ingen’, mens 27% procent svarede ’lidt’ og cirka 2% svarede ’middel’ og ’meget’. Der var altså en stor overvægt af landmænd i undersøgelsen i 2021, der ikke vurderede at have kvik eller rodukrudt i de konkrete marker. Dette skal der tages højde for i tolkningen af spørgsmålet, om hvorvidt man oplever at rodukrudt opformeres i efterafgrøder. Her svarede knap 20% i 2021 svarede ’ja’. Dette tal er noget højere i 2022, hvor samlet 44% svarede ’ja’ til, at de oplever at rodukrudt opformeres i efterafgrøder.
Der blev i undersøgelsen også spurgt til, om man oplever mere rodukrudt, hvis man har flere år med efterafgrøder. Til dette spørgsmål svarede kun cirka 5% ’ja’ og 5% ’lidt’, mens de resterende 90% svarede ’nej’. Dette er i tråd med svarende fra 2022, hvor antallet af år med efterafgrøder ikke vurderes at have særlig betydning.
Spørgeskemaundersøgelsen giver en indikation på, at efterafgrøder tilsyneladende ikke giver en opformering af kvik. I Landsforsøgene 2022 er der i forsøg også vist, at efterafgrøder ikke giver opformering, men at tætte efterafgrøder kan hæmme udviklingen af kvik. Udbredelsen og udvikling af kvik beror på flere aspekter som sædskifte, tætte hovedafgrøder og bekæmpelsesintensitet på de enkelte bedrifter.
21. december 2021
Landmænd oplever ikke opformering af kvik og rodkrudt i efterafgrøder. Spørgeskemaundersøgelse blandt 30 landmænd viser, at de fleste ikke oplever opformering af kvik og rodukrudt efter efterafgrøder.
Har efterafgrøder betydning for opformeringen af kvik og rodukrudt i efterårsperioden? SEGES har i efteråret 2021 undersøgt om danske landmænd oplever, at der sker en opformering og kvik og rodukrudt i efterafgrøder.
I undersøgelsen har 30 landmænd deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, og delt deres erfaringer. Landmændene blev spurgt til specifikke marker (89 marker i alt), hvor der er blevet etableret efterafgrøder i korn før høst. Det er i undersøgelsen tilstræbt, at få repræsentation på tværs af Danmark med forskellige JB-numre og forskellige bedriftstyper.
Til et indledende spørgsmål, om der er kvik eller rodukrudt i marken, svarer cirka 67% ’ingen’, mens 27% procent svarer ’lidt’ og cirka 2% svarer ’middel’ og ’meget’ (figur 1). Der er altså en stor overvægt af landmænd i undersøgelsen, der ikke mener at have kvik eller rodukrudt i de konkrete marker. Dette skal der tages højde for i tolkningen af de følgende spørgsmål. Til spørgsmålet, om man oplever mere rodukrudt efter efterafgrøder, svarer knap 20% ’ja’ (figur 2). Selvom størstedelen af de adspurgte ikke har oplevelsen af at rodukrudt opformeres i efterafgrøder, oplever relativt mange landmænd altså, at rodukrudt bliver opformeret. Deler man svarene op i to grupper, landmænd med marker uden rodukrudt og med rodukrudt, findes den samme fordeling af svar (med rodukrudt 17% ’ja’ og 83% ’nej og uden rodkrudt 19% ’ja’ og 81% ’nej).
Figur 1
Figur 2
Figur 3
Der blev i undersøgelsen også spurgt til, om man oplever mere rodukrudt, hvis man har flere år med efterafgrøder. Til dette spørgsmål svarer kun cirka 5% ’ja’ og 5% ’lidt’, mens de resterende 90% svarer ’nej’ (figur 3).
Undersøgelsen kan ikke svare på om efterafgrøder giver større eller mindre opformering af kvik og rodukrudt i efterårsperioden, men havde svarene været entydige, kunne det have været en indikation på at efterafgrøden har væsentlig betydning.
Emneord
