Planter

Justeret beregning af kvælstofudvaskning i kartofler

I en myndighedsbesvarelse justerer Aarhus Universitet beregningen af kvælstofudvaskningen i kartofler, så den beregnede kvælstofudvaskning bliver ca. 25 pct. lavere.

Der findes relativt få sugecellemålinger af kvælstofudvaskningen i kartofler og der er stor variation i data. I forbindelse med udviklingen af NLES5-modellen blev kartofler uanset type placeret i samme afgrødegruppe som majs (M8). Det gav en ret høj beregnet kvælstofudvaskning. 

Stivelseskartofler og visse andre typer kartofler har imidlertid en lang vækstsæson og et stort kvælstofoptag. Undersøgelser af N-min i jorden om efteråret efter stivelseskartofler har vist lave værdier, hvilket indikerer et lavt udvaskningspotentiale.  

Aarhus Universitet har i en myndighedsbesvarelse til Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø foreslået, at alle typer kartofler undtagen tidlige spisekartofler med efterafgrøde (afgrødekode 157) i NUAR-beregneren placeres i afgrødegruppe M2 (vårsæd) i stedet for M8 (majs) som oprindeligt i NLES5-modellen. 

Som efterårsplantedække efter kartofler anvendes W3 (bar jord). NUAR-beregneren er den udvaskningsmodel, der skal anvendes i den ny kvælstofregulering i 2027.

Tildeling af afgrødeparametrene M2 + W3 til kartofler i stedet for M8 + W3 betyder, at den beregnede kvælstofudvaskning uanset kvælstofniveau typisk bliver 25-28 pct. lavere. Det gælder for kartofler med afgrødekoderne 149, 150, 151, 152, 154, 155 og 156. Det vil gælde i forbindelse med kvælstofreguleringen i 2027. 

I figur 1 er vist et eksempel med beregnet kvælstofudvaskning i kartofler for en vandet sandjord (JB1) med høj netto-nedbør (DMI grid 10117).

Beregnet kvælstofudvaskning for forskellige typer kartofler med henholdsvis afgrødeparametrene M8 + W3 (gl. beregning) og M2 + W3 (ny beregning).

Figur 1. Beregnet kvælstofudvaskning for forskellige typer kartofler med henholdsvis afgrødeparametrene M8 + W3 (gl. beregning) og M2 + W3 (ny beregning). Eksemplet er beregnet for en vandet sandjord (JB1) med høj netto-nedbør (DMI grid 10117).

Forfatter: Chefkonsulent Søren Kolind Hvid, SEGES Innovation.

Vil du vide mere?

Støttet af

  • Logo for Planteafgiftsfonden (PLAF)