Som jæger er det vigtigt, at de naturforbedrende tiltag man laver, også gavner de jagtbare vildtarter. Nogle jægere er bekymrede for at græssende dyr, vil hæmme eller skræmme de jagtbare arter. Erfaringer viser dog, at man godt kan kombinere græsning med jagt.
I denne folder har SEGES, sammen med Danmarks Jægerforbund, stillet skarpt på hvordan jagten kan påvirkes af græsning i naturområderne. Der gives råd til hvordan områder kan græsses så der både kan tages hensyn til biodiversiteten og jagten på arealet.
Hvis du har nogle spørgsmål til folderens indhold kan SEGES kontaktes via kontaktoplysningerne nedenfor.
Som jæger er det vigtigt, at de naturforbedrende tiltag man laver, også gavner de jagtbare vildtarter. Nogle jægere er bekymrede for at græssende dyr, vil hæmme eller skræmme de jagtbare arter. Erfaringer viser dog, at man godt kan kombinere græsning med jagt, og at det kan forbedre forholdende for flere af de jagtbare arter.
Græssende dyr har en nøglefunktion for biodiversiteten. Dyrenes adfærd, deres tråd, lort og græsning skaber grundlag for en stor diversitet af både blomster og insekter. Det giver føde til mange fugle, heriblandt mange af vadefuglene, og hønsefuglene hvor kyllingerne er helt afhængige af insekter. Græsningen skaber også genvækst, med friske skud af både græsser og urter, til gavn for eksempelvis andefugle, gæs, hjortevildt og harer. På den måde kan græsning være med til at skabe grundlaget for en velfungerende fødekæde, til gavn for både biodiversiteten og en del af det jagtbare vildt.
Hvis man ved hjælp af græsning vil bidrage til en større biodiversitet og samtidig opretholde og udvikle gunstige betingelser for jagt, kan man med fordel følge nedenstående råd:
Når et område bliver græsset, er der mange forskellige måder at gøre det på. Skalaen går fra intensiv sommergræsning, græsning i rotation mellem flere små folde til ekstensiv helårsgræsning på store arealer. Græsningsformen, intensiteten og arealstørrelsen har betydning for hvordan det jagtbare vildt kan og vil bruge arealet sammen med de græssende dyr. Biodiversiteten trives bedst med en ekstensiv helårsgræsning, hvor forholdene tillader det. Sammenlignet med mere intensive græsningsstrategier vil ekstensiv helårsgræsning ofte give bedre forudsætninger for vildtet.
Høje og tætte hegn med mange tråde eller med masker kan hindre vildtets frie bevægelighed. De typer af hegn som kan spille en stor rolle for vildtets bevægelighed, er specielt udbredt i projekter med hjortearter, vildsvin, geder eller får. Heldigvis kan kvæg og heste holdes bag simple elhegn, der kan passeres af samtlige vildtarter. Det kan altså give mening primært at overveje græsning med kvæg eller heste, hvis man gerne vil tilgodese vildtets frie bevægelighed.
Vilde dyr vil oftest søge mod områder, hvor de kan være i fred, hvor der er skjul og hvor der ikke er så hård konkurrence om føderessourcerne. Det betyder, at en fold med et meget højt dyretryk kan blive fravalgt af f.eks. hjortevildtet. For at gøre området mere eftertragtet for de vildtarter, der i særlig grad reagere på forstyrrelser fra f.eks. græssende dyr, kan det derfor være en fordel at have et lavt dyretryk.
Vildtets behov for skjul og føde betyder, at store og varierede arealer generelt egner sig bedre til at kombinere jagt og græsning. Krat, remisser og et kuperet terræn giver bedre muligheder for at vildtet kan skjule sig. Variation i våde og tørre arealer kan være med til, at sikre at der altid er frisk græs, urter eller andre føderessourcer på arealerne.
For at skabe bæredygtige og robuste projekter er det vigtigt, at man inden igangsættelse eller ændring af et græsningsprojekt sikrer sig, at samtlige interessenter er blevet hørt og har skabt en fælles forventning, for arealets anvendelse herunder afgrænsning af hegnslinje, og eventuel frahegning af mindre vildtlommer.
I den sammenhæng bør man gøre sig klart, at forholdene kan ændre sig for jagten i området. Hjortevildtet kan f.eks. ændre deres brug af arealet og jagtoplevelsen kan også ændres.
Emneord
