Optimering af tilskud til naturforvaltning i lavbundsprojekt

Naturforvaltning i lavbundsprojektet

I 2024 blev der gennemført et ca. 140 ha stort lavbundsprojekt i Vejen Mose, hvor Henrik Bertelsen, som en del af projektet, har sine kvæg og heste til at græsse. Projektarealet består delvist af tidligere naturarealer, landbrugsarealer med ekstensiv drift og mere intensivt drevne landbrugsarealer. Vandstanden i området er hævet ved at lukke dræn og grøfter.

Henrik Bertelsen ejer ca.100 ha af projektarealet og på de 90 ha går græssende kvæg og heste, som skal sikre at biodiversiteten i området udvikler sig positivt. I sommeren 2025 har han ca. 60 kalve af forskellige krydsninger, som slagtes efter 1,5 år på arealerne. De går sammen med 4 Galloway som efter planen skal blive på arealet, så de kan lære de unge dyr, hvordan arealet kan udnyttes. Derudover går der 8 Exmoor ponyer. 

I vinterperioden har dyrene adgang til hele arealet og de har mulighed for at søge ind i stalden, som er tilgængelig direkte fra arealerne og hvor der om nødvendigt kan tilskudsfodres for at sikre dyrevelfærden. Dyretrykket på arealet er i sommeren 2025 udregnet til ca. 200 kg/ha. Opgjort i storkreatur pr. hektar er dyretrykket ca. 0,36 SK/ha (kalve under 2 år tæller for 0,6 storkreaturer). 

Inden lavbundsprojektet blev gennemført, græssede Henriks dyr ligeledes en stor del af arealet. Det betyder, at der på arealet er en række forskellige tilsagn til pleje af græs- og naturarealer (PLG), der udløber og skal fornyes i forskellige år. På størstedelen af projektarealet, er der grundlag for at søge grundbetaling, da der er tale om tidligere omdriftsarealer, som har opretholdt retten til grundbetaling igennem forskellige miljøtilsagn. Kun et enkelt areal, som består af en § 3-beskyttet mose bevokset med birk, bliver der søgt tilskud til PLG uden kombination med grundbetaling. På alle arealer søges der i 2025 PLG med kontrolformen synligt afgræsset. 

Ud over PLG har Henrik tidligere fået tilskud til opsætning af hegn på nogle delarealer gennem ordningen tilskud til rydning og forberedelse af græsning. Disse tilsagn har en opretholdelsesperiode på 3 år regnet fra datoen for slutudbetaling, og i denne periode må der ikke ændres på hegnet. Da det indhegnet areal siden er blevet udvidet, har Henrik et stort ønske om at fjerne noget af det hegn, der er søgt tilskud til, for at undgå en underopdeling i indhegningen. Det er dog ikke tilladt i opretholdelsesperioden (heller ikke selv om hegnet genbruges andre steder). Derfor er der flere delindhegninger i projektet, men der er gennem led åbent så dyrene kan gå ind og ud af indhegningerne som de har lyst. Opretholdelsesperioden på hegnene udløber i 2026, hvorefter de indre opdelinger helt kan fjernes

Færiste og dele af indhegningen er finansieret af 15. Juni Fonden, som en del af et projekt med formål om at forbedre og undersøge udviklingen for biodiversiteten i lavbundprojektet. 

Da Henrik oplever at dyrene ikke færdes og græsser jævnt på hele arealet, kan det betyde at det ikke er alle steder arealerne fremstår synligt græsset allerede 15. september. Der er derfor opstået en tvivl, om hvorvidt kontrolformen synligt afgræsset er den bedste at vælge fremadrettet. Efter nærmere gennemgang af fordele og ulemper ved de forskellige kontrolformer, er vurderingen at vil være en fordel at skrifte til kontrolformen fast græsningstryk. 

Nedenfor gennemgås fordele og ulemper ved de forskellige kontrolformer og de forhold der er gældende fordi der samtidig er gennemført et lavbundsprojekt på arealet. 

Lavbundsprojektet udløser ret til grundbetaling til projektarealer

Når tidligere landbrugsarealer indgår i et lavbundsprojekt, har man mulighed for at opretholde retten til grundbetaling på de landbrugsarealer, som fik udbetalt grundbetaling i en reference-periode. Retten til grundbetaling til projektarealer følger en række projekttyper, som er med til at opfylde målene i EU's direktiver. 

Når et areal er godkendt med grundbetaling til projektarealer, er det undtaget fra de krav til plantedække, som normalt gælder når man søger grundbetaling. Dvs. at der ikke længere er et krav om at maks. 50 % af plantedækket må bestå af lyng, andre vedagtige planter, mos eller lav og kravet om maks. 100 træer og buske pr. ha er heller ikke gældende længere.

Man er også undtaget fra aktivitetskravet, hvis det ikke er muligt at opfylde pga. af projektet. Dvs. man behøver ikke at slå arealet, hvis det er for vådt til at køre på arealet med almindelige landbrugsmaskiner. Der er heller ikke krav om at arealer, hvor aktivitetskravet ikke kan overholdes, skal indtegnes som småbiotoper. 

Tilskud til pleje af græs og naturarealer - mulighed for forskellige kontrolformer

Når man søger tilskud til plejer af græs og naturarealer, skal man vælge en af tre kontrolformer. Her gennemgår vi de tre kontrolformer og deres fordele og ulemper. Fordeler og ulemper ved de forskellige kontrolformer er beskrevet generelt og ikke kun i de tilfælde, hvor tilsagnet ligger inden for et lavbundsprojekt, der i forvejen udløser grundbetaling til projektarealer. 

Uanset hvilke kontrolformer man vælger, har man mulighed for at benytte fleksibilitetsreglerne i ordningen. Det betyder at op til 20 % af den ansøgte mark kan godkendes, selv om det ikke lever op ordningens krav – dog må delarealerne under fleksibiliteten maks. være 1 ha store. Delområder under 100 m2 godkendes uden at tælle med i fleksibiliteten.

Fordele og ulemper ved kontrolformen synligt afgræsset

Kontrolformen synligt afgræsset kan altid kombineres med grundbetaling, hvis arealerne er berettiget hertil. Hvis arealerne overholder kravene i PLG-tilsagnet er aktivitetskravet for grundbetaling ligeledes opfyldt. Dog skal man være opmærksom på at man skal overholde kravene til plantedække i grundbetalingsreglerne, medmindre arealet er omfattet af grundbetaling til projektarealer. 

Ved kontrolformen synligt afgræsset skal 50 % af vegetationen være tydeligt afbidt den 15. september. Dog med mulighed for at udnytte fleksibilitetsreglerne. Områder med fleksibilitet skal indtegnes som småbiotoper, hvis man ønsker at opretholde grundbetaling på dem. Da der på Henriks areal er et lavbundsprojekt, der udløser grundbetaling til projektarealer, er der ikke krav til indtegning af ikke støtteberegnede arealer under 1 ha. Generelt kan det være en udfordring at indtegne arealer til fleksibilitet som småbiotoper, da det kan være forskellige arealer fra år til år alt efter vejret og tilfældigheder.

Udfordringen ved kontrolformen synligt afgræsset er størst ved projekter med helårsgræsning og andre projekter, hvor græsningstrykket af hensyn til biodiversiteten er lavt i løbet af sommeren. Det betyder, at der er rigeligt med føde på arealet og dyrene kan opholde sig på deres favoritsteder uden at løbe tør for føde. 

Dermed opstår der risiko for, at der er delarealer, som dyrene først græsser senere på sæsonen, når væksten stopper og der bliver spist op på favoritstederne. For biodiversiteten er det ikke en udfordring, at græsningen foregår på forskellige tidspunkter af året på forskellige delarealer, men det er en udfordring, hvis alle arealer skal fremstå synligt afgræsset den 15. september. 

Fordele og ulemper ved kontrolformen ekstensiv græsning

Kontrolformen ekstensiv græsning blev indført i 2024, for at give bedre mulighed for naturprojekter med helårsgræsning eller forlænget græsningssæson. Dermed kunne det umiddelbart være et godt bud på en kontrolform til Henriks arealer. 

Kontrolformen kræver at man selv fotodokumenterer græsningsaktiviteten i perioden 15. oktober til 30. november. Billederne uploades i SGAVs Jordbrugsfoto-app. Alt efter størrelsen på markerne skal der tages mellem 2-12 billeder pr. tilsagnsmark. Billederne skal vise, at der er græsningsaktivitet på den enkelte tilsagnsmark i form af græsningsdyr, afbidt vegetation, gødning, dyreveksler mv. Der er krav om, at nogle af billederne skal vise græsningsdyr - hvor mange afhænger af antallet af tilsagnsmarker. Da ordningen er ret ny, er der en vis usikkerhed i forhold til at vurdere, hvornår man har dokumenteret en tilstrækkelige græsningsaktivitet på arealet. 

Hvis man har mange tilsagnsmarker inden for samme indhegning, kan det godt blive til en del fotos, der skal tages. På baggrund af de erfaringer, der var med ordningen i 2024, hvor mange havde store problemer med at indsende fotos, kan det anbefales at afvente, at søge med denne kontrolform, til der er vished for at teknologien fungerer bedre.

En af de helt store fordele ved denne kontrolform er, at den kan udløse grundbetaling til projektarealer også på arealer, hvor der ikke er et direktivimplementerende projekt. Det betyder at man kan opretholde udbetaling af grundbetaling blot ved at arealet er berettiget til grundbetaling og man overholder tilsagnsforpligtigelserne til ekstensiv græsning. 

Man behøver ikke indtegne arealer, hvor der anvendes til fleksibilitet som småbiotoper og man skal heller ikke overholde kravene til plantedække i grundbetalingen. Arealet skal blot være græsningsegnet, hvilket vil sige at vegetationen skal dække mere end 1/3 af arealet i forhold til sort jord – dog med mulighed for at udnytte reglerne for fleksibilitet. 

Fordele og ulemper ved kontrolformen fast græsningstryk

Ved kontrolformen fast græsningstryk skal der, i perioden 1. juni til 31. august, opretholdes et græsningstryk på min. 0,3 storkreaturer/ha – dog med mulighed for at søge om nedsat græsningstryk hos SGAV. For at kunne søge denne kontrolform kræver det, at man har råderet over alle arealer, der indgår i indhegningen, enten som ejer eller forpagter. Der må gerne være arealer med i indhegningen, hvor der ikke søges PLG, men de indgår i beregningen af græsningstrykket, som også skal overholdes her. Opdeles arealet i mindre folde, skal græsningstrykket være overholdt i alle delfolde i hele perioden. 

Det kan være en udfordring at udregne, hvor stort et græsningstryk man har på arealet. Dyrene tæller lidt forskelligt alt efter hvilken art og alder de har. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der skal være noget fleksibilitet i dyretrykket, så man har mulighed for at udtage f.eks. syge dyr. Det kan også være en udfordring at delarealer, der ikke er græsningsegnet, skal trækkes fra det samlede areal, når der regnes græsningsstyrk. Hvis der er arealer, som man selv har vurderet til ikke at være græsningsegnet, men som i en kontrol bliver vurderet til at være græsningsegnet (f.eks. et areal der er mere tørt end normalt), så er det samlede græsningstryk for hele arealet pludselig meget lavere end beregnet.

Fast græsningstryk har lige som ekstensiv græsning den fordel, at det udløser retten til grundbetaling til projektarealer, hvorved man opretholder retten til grundbetaling men undgår krav om at indtegne småbiotoper og overholde plantedækkekravene til grundbetaling.

Alt i alt kan fast græsningstryk være en attraktiv løsning på Henriks arealer, hvis han kan tilpasse dyretrykket, så han er sikker på at han hele tiden overholder kravet på 0,3 storkreaturer/ha i perioden 1. juni til 31. august. Da en del af arealet består af tidlige dyrkningsarealer, er biomasseproduktionen på en stor del arealet relativt højt og arealet kan derfor godt bære et relativt højt dyretryk. Alternativt kan man overveje, om der skal søges om nedsat græsningstryk for at have lidt ekstra buffer. 

Drømme om et stort sammenhængende tilsagnsareal

I dag er det samlede indhegnede areal et kludetæppe af forskellige tilsagnsmarker med tilsagn, der udløber i forskellige år. Det betyder, at der er et stort arbejde i at holde styr på, hvornår de enkelte tilsagn udløber og skal gentegnes og hvordan de forskellige tilsagn kan kombineres. Det er et stort ønske at forbedre mulighederne for at sammenlægge forskellige tilsagnsmarker og tilsagn.

Tilsagn med forskellige udløb

Det er dog ikke bare lige til at få lagt alle tilsagnsmarker sammen til en stor mark og søge et fælles tilsagn. Først og fremmest er det en udfordring, at tilsagnene udløber forskellige år. Skal det samles i et tilsagn vil det betyde, at man på delarealer skal vente med at søge nye tilsagn, til de øvrige arealer skal have fornyet deres tilsagn. 

Det betyder ikke blot, at man skal undvære tilsagnet for arealerne, med en forringet økonomi til følge, det betyder også at man kan miste nogle af de rettigheder, som man har ved at tilsagnene forløber uafbrudt. Det kan f.eks. være at man mister rette til grundbetaling eller at arealet bliver registeret som § 3 som følge af 1-årsreglen.

Det kunne være en god løsning, hvis det bliver muligt at søge forlængelse af tilsagn eller søge tilsagn i en kortere årrække med den begrundelse, at man ønsker at sammenlægge arealer og med det vilkår at man søger et nyt tilsagn ved udløb. 

Lavbundsprojektets indflydelse på PLG-tilsagn

I Henriks projekt har lavbundsprojektet også indflydelse på, hvordan tilsagnsmarkerne skal defineres. Da han har fået engangskompensation til lavbundsprojektet skal markerne følge de tidligere markblokke. Da der inden for indhegningen er arealer, som tidligere lå uden for markblokken, kan disse ikke uden videre lægges sammen med arealer inden for markblokken. I år 2 til 5 af tilsagnet om engangskompensation, er det et krav at der skal indsendes en årlige indberetning i et særligt fastholdelsesskema. I denne periode må der ikke foretages større ændringer.  

Tilsagn med og uden grundbetaling

Da det ikke er alle arealer, der søges med grundbetaling, vil det ikke være muligt at lægge tilsagnsarealerne sammen på tværs af tilsagnstype. Det vil også fremadrettet være nødvendigt at holde arealer med og uden grundbetaling i hver sit tilsagn. Men det vil være en stor fordel, hvis man kunne ændre udløbet på tilsagnene, så det kan tilpasses de øvrige tilsagn på arealet, sådan at de får samme udløbsår. 

Tilsagn til bevoksede arealer

For at søge tilskud til PLG er det et krav, at arealet er græsningsegnet (dog med mulighed for at udnytte fleksibilitetsreglerne). Det betyder, at vegetationen skal dække mere end 1/3 af arealet i forhold til sort jord. Hvis tilsagnet søges uden grundbetaling eller er godkendt med grundbetaling på projektarealer, må der gerne være spredte forekomster af buske og træer på arealet, så længe der er plantedække under bevoksningen. På fredskovspligtige arealer må der dog højst være en kronedækningsgrad på 10 %. 

Med henblik på at formålet med ordningen er at beskytte og forbedre biotopforholdene og biodiversitet kan det undre, at det er relevant at have et plantedækkekriterie. Der er forskningsmæssig stor enighed om, at græssende dyr fremmer biodiversiteten i skove og på bevoksede arealer, hvor deres slid, færden, æden og efterladenskaber har stor betydning for biodiversiteten. I den sammenhæng er det svært at forstå, hvorfor det er et krav, at der skal være et jævnt græsningsegnet plantedække. 

Der er et stort behov for at ordningen ændres, så den understøtter græssende dyr i alle typer habitater, så det ikke er nødvendigt at fratrække arealer, blot fordi der ikke vokser tilstrækkeligt med planter under træer og buske. Det kan også rent praktisk være svært at vurdere, om et bevokset areal har et plantedække på over 1/3, da udsynet over store arealer ofte er begrænset. Ofte vil to personer vurdere et areal forskelligt og det giver usikkerhed i forbindelse med kontrol. 

Konklusion

Den mest velegnede kontrolform i Vejen Mose vurderes at være fast græsningstryk i kombination med grundbetaling til projektarealer. Det er vigtigt at være opmærksom på, om at det er muligt at overholde kravet til græsningstryk på min. 0,3 SK/ha i perioden 1. juni til 31. august, eller om der skal søges om nedsat græsningstryk.

Muligheden for at kombinere kontrolformerne ”fast græsningstryk” og ”ekstensiv græsning” med grundbetaling til projektarealer, har stor betydning i forhold til at opretholde en fornuftig økonomi i naturforvaltning og samtidig sikre en høj biodiversitetseffekt. 

Der er dog stadig ønsker til forbedring af ordningen. Det gælder særligt i forhold til muligheder for at sammenlægge tilsagnsmarker med forskellige udløbsår og mulighederne for tilskud til græsning på arealerne under tilgroning og i skove. 

Generelt kunne det gavne biodiversiteten at kravene til hvilket areal der er græsningsegnet, bliver revideret. Selv om der i de seneste år er kommet mere lempeligere fleksibilitetsregler, giver de alligevel anledning til usikkerhed, i forhold til hvornår kravene er overholdt og hvornår arealer skal tegnes helt ud af tilsagnet. 

Da langt de fleste naturtyper har gavn af græsning, vil det give god mening at kategorisere al natur inden for en indhegning som græsningsegnet (dog med undtagelse af søer og højmoser). Det vil så være op til dyrene at vurdere, hvor de græsser meget og lidt. Det vil give en variation i græsningen som i høj grad vil gavne biodiversiteten. For at sikre biodiversitetseffekten vil det til gengæld give mening at stille krav til græsningstrykket på arealet - både hvad angår minimum og maksimum.

Forfatter: Rikke Rørby Graversen, Chefkonsulent, SEGES Innovation.