Kvægets funktion på naturarealerne

Det er alt sammen noget som skaber gode levesteder for planter og dyr. Kvæg kan bidrage med noget af den dynamik, der gavner mange arter af planter, dyr og svampe. 

Sådan påvirker kvæget naturarealet 

En vigtig del af kvægets funktion på naturarealerne handler om forstyrrelse. Dyrenes påvirkning er med til at fastholde og skabe lysåbne områder til gavn for de vilde insekter og planter. På naturarealerne er det vigtigt at holde dyretrykket så lavt, at der på arealet kan findes blomster igennem hele sæsonen – blomsterne er et vigtigt fødegrundlag for mange insekter.

Hos kvæg varierer fødevalget alt efter race, sæson, fødetilgængelighed, adfærd, arealtype og ikke mindst, så påvirkes kvægets fødevalg af om der tilskudsfodres.

Bid på vedplanter 

Bid og barkskrælning på træer og buske er i naturen en del af den dynamik som dyrene bidrager med, og som hæmmer tilgroning ved at svække tilvæksten af vedplanter. Svækkede buske og træer er mere tilgængelige som levesteder for insekter, svampe og mosser. Græsningseffekten på træer og buske er størst om vinteren, da kvæget vil være nødt til at være mindre kræsne i deres fødesøgningen, især hvis der ikke tilskudsfodres, eller hvis tilskudsfodringen minimeres. 

Tramp 

Dyrenes tramp kan skabe blottede flader, og især på de vådere partier kan der dannes en god mosaik af lysåbne knolde og huller med vand. Kvæget tramp er med til at skabe en lang række mikrohabitater der fungerer som spirebede for planter, og levesteder for et rigt insektliv. 

Gødning 

Kvæg lægger deres gødning tilfældigt, hvilket medfører at der nogle steder er næringspåvirket og andre steder ikke – det giver god variation i levesteder for planter, dyr og svampe. Gødningen er i sig selv et vigtigt levested og fødekilde for en lang række af insekter og svampe. Effekt af gødning ses højst oppe i økosystemet, da gødningsinsekterne er vigtig føde for insektædende fugle og flagermus. 

Jo flere måneder om året dyrene går på naturarealet, desto større er den positive effekt af gødningen. En vedvarende tilførsel af frisk gødning skaber kontinuitet i levested og fødegrundlag for de dyr og svampe der er tilknyttet. Den optimale effekt opnås ved helårsgræsning. 

Ekstensive racer passer bedst til naturarealerne 

Naturarealer er normalt bedst egnede til de ekstensive kvægracer. Arealerne er som regel for næringsfattige til malkekøer, og fluer og myg kan give problemer med fluestik i patterne. Nogle naturarealer har for lav produktivitet til diegivende og højdrægtige dyr. 

Kødkvægsracer har generelt en bedre evne til at udnytte forskellige foderemner med lavt næringsstofindhold end kvæg af malkeracer. Derfor er det normalt kødkvæg, der bruges til naturpleje. Ungdyr af malkekvæg kan også indgå i naturpleje.

Kødkvægsracerne kan opdeles i ekstensive og intensive racer, hvor de ekstensive racer er de, der er bedst tilpasset livet på ekstensive arealer. Dvs. at de er mere hårdføre og nøjsomme end de intensive racer. Desuden har de lette kælvninger og gode moderegenskaber. Generelt er de intensive racer større og tungere end de ekstensive racer med stor vækstkapacitet og god slagtekvalitet. De intensive racer har behov for mere næringsrigt foder for at udnytte vækstpotentialet. 

Goldkøer af intensiv race kan bedre klare sig på arealer med lavt næringsstofindhold. 

Offentlig adgang til arealer med kvæg 

Normalt kan publikum fint færdes på arealer med kvæg. Der bør dog tages visse forbehold. Hunde bør aldrig tages med ind på græsarealer med kvæg, fordi kvæget kan føle sig truet af dem. Det gælder både løsgående hunde og hunde i snor. 

Der kan opstå farlige situationer, hvis der er en tyr på arealet. Det samme gælder arealer, hvor der er køer, der kælver. Her kan koens stærke moderinstinkter være en risiko for besøgende, hvis folk kommer mellem ko og kalv.