Disse smitstoffer giver kalven diarré – kend dem og bekæmp dem

Basalt er der tre forskellige typer af smitstof på spil i de danske kalvestalde: bakterier, parasitter samt virus.

E. Coli er hyppigste årsag til bakteriel diarré

E. Coli er, sammen med salmonella, den mest hyppige bakterielle årsag til diarré hos kalve og har primært betydning den første uge. Bakterien spredes med fæces fra dyr til dyr, men staldbunden kan også være forurenet.

Cryptosporidier og coccidier er de parasitter, der oftest giver diarré hos småkalve

Cryptosporidier er den mest almindelige parasit, som giver anledning til diarré hos kalve den første levemåned - hos ældre kalve er det primært coccidier der giver problemer.

Parasitter er relativt store og relativt modstandsdygtige i miljøet og kan derfor overleve længe i staldbunden og på forurenede redskaber og inventar.

Mekanisk rengøring og udtørring kan dog sænke smittepresset væsentligt.

Rota- og coronavirus er virus, der ofte giver diarré hos kalve

Rotavirus rammer primært kalve under 4 uger, mens coronavirus kan give anledning til diarré hos alle aldersgrupper. Rotavirus er meget modstandsdygtigt og kan overleve længe i staldbunden og smitter med fæces via forurenede redskaber og inventar, staldbund og direkte kontakt med inficerede kalve.

Coronavirus er mere sårbar, men kan også give anledning til respirationssvejslidelser, hvorfor dette virus også smitter gennem luften over kortere afstande.

Da meget store mængder af virus bliver udskilt af et smittet dyr og da den dosis, der skal til for at give sygdom ofte er lille, vil selv en enkelt smittet kalv kunne smitte mange andre kalve.

Opstaldningsforhold, hvor kalven kommer i kontakt med mange andre kalve, øger generelt risikoen for sygdom - dvs. enkeltopstaldning er bedre end opstaldning i grupper; større grupper er værre end små grupper og stabile grupper er bedre end dynamiske grupper. F.eks. vil 2 kalve opstaldet sammen have 2 smittemuligheder mens 4 opstaldende kalve vil have 12 smittemuligheder-