Planter

Plantetilgængeligt vand på jordbundstyperne JB 1 og JB 3

Der er en stor variation i rodzonekapaciteten inden for samme jordbundstype afhængig af jordens tekstur i underjorden. Man kan ikke sige ret meget om rodzonekapaciteten alene ud fra et kendskab til teksturen i pløjelaget. Derfor må det anbefales at få bestemt teksturen i forskellige dybder som grundlag for styring af markvandingen. Hvis der ved styring af markvanding anvendes standardtal for rodzonekapacitet, bør standardtallene først og fremmest gradueres efter jordbundstypen i underjorden .

Styring af markvanding forudsætter kendskab til den plantetilgængelige vandmængde i jorden. Rodzone-kapaciteten er den plantetilgængelige vandmængde i afgrødens effektive roddybde ved fuld rodudvikling, når jordens vandindhold er ved markkapacitet. Rodzonekapaciteten varierer meget afhængig af jordens tekstur, hvorfor det som grundlag for styring af markvanding må anbefales at få bestemt teksturen i forskel-lige dybder (0-25 cm, 25-50 cm, 50-75 cm og evt. 75-100 cm).

I mange tilfælde anvendes standardtal for rodzonekapacitet ud fra jordtypen (JB nr.) i pløjelaget. En analyse af de teksturdata, der stammer fra Kvadratnet for nitratundersøgelser viser imidlertid, at det kan give en ret stor fejl i grundlaget for styringen af markvandingen.

Stor variation på JB3

Hovedparten af de landbrugsarealer, der kan markvandes, er af jordbundstypen JB 1 eller JB 3 i pløjelaget. I gennemsnit for alle kvadratnetspunkter - uanset arealanvendelse med JB 1 i 0-75 cm dybde - er rodzoneka-paciteten beregnet til 61 mm. Den gennemsnitlige rodzonekapacitet for alle punkter med JB 3 i 0-25 cm og uanset jordtype i 25-75 cm dybde er beregnet til 93 mm. Disse tal har været anvendt som standard i pro-grammet Vandregnskab. Særlig gennemsnitstallet for JB 3 dækker over en så stor variation, at en yderligere opdeling er hensigtsmæssig.

Tabel 1. 

JB nr. Antal punkter Roddybde cm Gns. rodzone-kapacitet, mm
0-25 cm 25-50 cm 50-75 cm
JB 1 JB 1 JB 1 59 50 62
JB >1 JB 1 9 50 81
Alle JB JB >1 34 75-100 118
JB 3 JB 1 JB 1 24 50 67
JB 3 JB 3 22 85 110
JB 3 JB >3 10 100 154

Gennemsnitlig rodzonekapacitet på arealer med JB 1 og JB 3 i pløjelaget afhængig af teksturen i underjorden, mm. Beregnet ud fra data fra Kvadratnet for nitratundersøgelser. Der indgår kun punkter på agerjord. 

I tabel 1 er vist den gennemsnitlige rodzonekapacitet på arealer med henholdsvis JB 1 og JB 3 i pløjelaget afhængig af jordbundstypen i underjorden (25-100 cm). Tabellen viser, at forskellen i gennemsnitlig rodzo-nekapacitet mellem arealer med JB 1 og JB 3 i pløjelaget, når underjorden består af grovsand (JB 1), kun er 5 mm. Tabellen viser også, at arealer med JB 3 i både overjord og underjord i gennemsnit har en rodzone-kapacitet på 110 mm.

Kend teksturen til 75-100 cm dybde

Det kan konkluderes, at man alene ud fra teksturen i pløjelaget (0-25 cm) ikke kan sige ret meget om rodzo-nekapaciteten. Det er nødvendigt at kende teksturen lagvis til mindst 75 eller 100 cm dybde. Man skal også være opmærksom på, at der kan være rodstandsende lag, så roddybden er mindre, end man ellers ville forvente.

I figur 1-3 er vist, hvordan rodzonekapaciteten varierer for de kvadratnetspunkter, der har JB 1 eller JB 3 i pløjelaget. Det fremgår, at der er en betydelig variation i rodzonekapaciteten inden for jordbundstyperne. Det understreger, at det er værdifuldt at få bestemt rodzonekapaciteten ud fra teksturanalyser af jordprøver i forskellige dybder som grundlag for en god styring af markvandingen.

Rodzonekapaciteten er målt i flere dybder for de fleste kvadratnetspunkter, der har JB 1 eller JB 3 i pløjela-get. Det viser sig, at variationen mellem nabopunkter er meget stor. Kortet er grundlag for tabel 1.

Se kort over Jylland med de målte værdier for rodzonekapacitet.

Figur 1. Variation i rodzonekapacitet på arealer med JB 1 i pløjelaget (0-25 cm) og uanset JB i underjorden, mm. Data fra 102 punkter på agerjord i Kvadratnettet.

Figur 2. Variation i rodzonekapacitet på arealer med JB 1 i pløjelaget (0-25 cm) og JB 1 i underjorden (25-75 cm), mm. Data fra 59 punkter på agerjord i Kvadratnettet.

Figur 3. Variation i rodzonekapacitet på arealer med JB 3 i pløjelaget (0-25 cm) og uanset JB i underjorden, mm. Data fra 56 punkter på agerjord i Kvadratnettet.

Roddybde

Ved beregning af rodzonekapaciteten indgår den effektive roddybde. I tabel 2 er vist de effektive roddyb-der, der som standard har været anvendt i programmet Vandregnskab og de roddybder, der anvendes i Kvadratnet for Nitratundersøgelser. Overstående beregninger er baseret på de roddybder, der anvendes i forbindelse med Kvadratnet for Nitratundersøgelser. De er opstillet på basis af eksisterende danske infor-mationer om roddybder, som dog givetvis er ufuldstændige. Der er også en variation i effektive roddybder mellem afgrøder, men det er der ikke taget hensyn til her. Der er generelt et behov for et bedre kendskab til rodudvikling og roddybder i forskellige afgrøder.

Det skal bemærkes, at det er jordbundstypen i henholdsvis 50-75 cm dybde og 75-100 cm dybde, der afgør hvilken effektiv roddybde, der regnes med ved beregning af rodzonekapacitet. Man kan selvfølgelig ikke sige noget om roddybden ud fra jordbundstypen i pløjelaget.

Tabel 2. Effektive roddybder, der indgår i beregning af rodzonekapacitet afhængig af jordbundstype, cm.

JB nr. Jordbundstype Effektive roddybder anvendt i Vandregnskab, cm Effektive roddybder anvendt i Kvadratnettet, cm
1 Grovsand 50 50
2 Finsand 60 75
3 Grov lerbl. sand 60 85
4 Fin lerbl. sand 60 85
5 Grov sandbl. ler 90 100
6 Fin sandbl. ler 90 100
7 Ler 90 100

Sammenhæng mellem tekstur og plantetilgængelig vandmængde

Den plantetilgængelige vandmængde kan beregnes ud fra tekstursammensætningen for et jordlag på 25 cm med følgende formel:

(1,79xHumus%. + 0,07xLer%. + 0,29xSilt%.+ 0,18xFinsand% + 2,56)x2,5

Tabel 3.

Humus Ler Silt Finsand Grovsand
Tekstur 0-25 cm (gns. for JB 1) 3,3 % 3,6 % 3,5 % 28,9 % 60,7 %
Tekstur 25-50 cm (gns. for JB 1) 1,7 % 3,5 % 2,1 % 25,5 % 67,2 %
Andel af plantetilgængelig vand 40 % 7 % 11 % 42 % 0 %

Gns. tekstur for JB 1 i henholdsvis 0-25 cm og 25-50 cm dybde samt hvor stor en procentdel de forskellige teksturelementer bidrager til den plantetilgængelige vandmængde i 0-50 cm dybde.

Det er først og fremmest finsand og humus, der i henhold til ovenstående formel bidrager til mængden af plantetilgængeligt vand, jf. tabel 3. En JB 1 kan indeholde mellem 0 og 10 pct. humus og mellem 0 og 50 pct. finsand. Det er især variationen i indholdet af finsand og humus, der er årsag til variationen i indholdet af plantetilgængeligt vand på arealer, der klassificeres som JB 1.

Bilag: Kort der viser rodzonekapaciteten for kvadratnetspunkter med JB 1 eller JB 3 i pløjelaget.

Kilde: Kvadratnet for Nitratundersøgelser

Vil du vide mere?