Hestebønner som alternativ proteinkilde til fjerkræ

- Hønerne kvitterede med større og flere æg, når de fik en foderblanding med hestebønner, fortæller Janne Beck, som er produktionschef hos Axel Månsson Øko ægget ApS. Månssons A/S var fra januar til juni i 2015 vært for et stort fodringsforsøg, der skulle være med til at kaste lys på, om hestebønner kan bruges som alternativ foderkilde til fjerkræ.

Fodring med hestebønner havde positiv effekt på æg

Foderblandingen med hestebønner havde en positiv effekt på både ægvægten og æglægningen. Ægvægten steg meget hurtigt hos de høner, der fik en foderblanding med hestebønner, og samtidig var æglægningsprocenten højere end den normalt er for høner på almindeligt økologisk foder. Pga. den hurtige stigning i ægvægt kunne de høner, der fik en foderblanding med hestebønner, tidligere skifte fra startblandingen til en billigere foderblanding.

- Faktisk steg ægvægten så meget, at vi hurtigere, end vi havde regnet med måtte ændre sammensætningen af foder til lavere proteinindhold, siger Janne Beck. – For jo større æggene bliver, des tyndere bliver skallen også, forklarer hun. Da forsøget stoppede, faldt ægvægten igen hos de høner, der havde fået foderblandingen med hestebønner. Der må derfor være noget i hestebønnefoderblandingen, som påvirker ægvægten positivt. Foderblandingerne var bl.a. afpasset i forhold til mængden af methionin, som er en aminosyre, der er essentiel for en optimal fodring af høner. Indholdet af methionin er lavt i hestebønner. For at få nok methionin i foderblandingen blev det samlede proteinindhold hævet i forhold til normal standard foder, og det kan have påvirket ægvægten.

I forsøget blev der udover æglægning og ægvægt også målt på bl.a. fjerdragtens stand. Hvis der er meget fjerpilning i en flok, er det som regel et udtryk for et højt stressniveau, og fjerdragtens stand kan derfor give et fingerpeg om velfærden i en flok. Fodringen med hestebønner påvirkede ikke fjerpilningstendensen, og ifølge Janne Beck virkede hønerne tilfredse og de var velafbalancerede.

Vær opmærksom på prisen og sorten af hestebønner

Enmavede dyr, som svin og fjerkræ, har et specifikt behov for en række essentielle aminosyrer i deres foderration. I hestebønner er indholdet af aminosyrerne methionin og cystein lavt, og især for unge dyr er det ikke højt nok til at opfylde fjerkræs behov. - Når man fodrer med hestebønner er det derfor nødvendigt at supplere med disse aminosyrer fra en alternativ proteinkilde, som f.eks. fiskemel og solsikkekage, forklarer konsulent Niels Finn Johansen, SEGES Økologi. Det supplerende protein er ofte dyrt, og ikke lokalt produceret. Det gør, at den samlede foderration ofte bliver dyrere af at tilsætte hestebønner.

Hestebønner indeholder afhængigt af sorten varierende mængder af vicin og convicin. Et højt indhold af disse uønskede stoffer i foderet kan resultere i en lavere foderoptagelse og en lav foderudnyttelse hos fjerkræ. Forædling af hestebønnesorterne Divine og Fanfare har gjort, at disse sorter ikke indeholder vicin og convicin, og den højtydende Divine er derfor et godt valg, hvis man skal bruge hestebønner til fodring af fjerkræ.

Når man ser bort fra udfordringerne med prisen på den samlede foderblanding, så er hestebønner et godt bud på lokalproduceret protein, der kan erstatte importeret soja. Derudover så er hestebønner et oplagt valg til at forbedre det ofte ensidige sædskifte hos fjerkræproducenter. Med hovedvægt på korn, kan der opstå udfordringer med ukrudt og næringsstofforsyningen til de økologiske marker, og det kan bælgplanter som hestebønner være med til at afhjælpe.