Landmænd frygter at blive straffet for at lave naturtiltag

Landmænd der har en husdyrproduktion og samtidig ønsker at gøre noget godt for naturen kommer hurtigt i et dilemma. Den lovgivning, der skal beskytte naturen mod påvirkning af ammoniak fra husdyrbrug, er samtidig en af de største barrierer for, at landmænd tør lave naturtiltag på deres ejendom. Mange naturindsatser kan risikere at have afgørende betydning for, om landmanden kan fortsætte den eksisterende husdyrproduktion eller mulighederne for at udvide produktionen. Så spørgsmålet er om lovgivningen gør mere skade end gavn for de naturområder, den prøver at beskytte?

Naturindsatser kan spænde ben for husdyrproduktionen

I efteråret 2024 var en gruppe af landbrugskonsulenter og kommunale sagsbehandlere samlet for at sætte fokus på mulighederne for naturtiltag på husdyrproduktioner. Et af spørgsmålene der blev stillet i løbet af dagen var: 

”Hvilke naturtiltag kan man, med ro i maven, anbefale på ejendomme med husdyrproduktion?” 

Der var umiddelbart ingen, der kunne svare på spørgsmålet, indtil én af deltagerne sagde: ”Der findes ingen naturtiltag, som vi med ro i maven, kan anbefale husdyrproducenterne at lave!”

Men hvordan kan det være, at landmænd ikke kan lave naturtiltag uden at frygte, at det spænder ben for deres produktion?

Lovgivningen (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) stiller nogle rammer op for, hvor meget kvælstof et naturområde må modtage fra en husdyrproduktion.

Naturområder deles op i 3 kategorier, som er et udtryk for 3 beskyttelsesniveauer:

• Kategori 1-natur: Udvalgte habitatnaturtyper inden for habitatområder. Krav om maks. påvirkning på 0,2-0,7 kg N/ha/år fra husdyrbruget afhængigt af antal husdyrbrug i nærheden. 
• Kategori 2-natur: Udvalgte naturtyper uden for habitatområder. § 3 heder over 10 ha, § 3 overdrev over 2,5 ha, lobeliesøer og højmoser. Krav om maks. påvirkning på 1 kg N/ha/år fra husdyrbruget.
• Kategori 3-natur: Moser, overdrev, heder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 samt ammoniakfølsomme skove. Krav om vurdering, hvis en udvidelse medfører en øget påvirkning med mere end 1 kg N/ha/år fra husdyrbruget.

Derudover skal man også vurdere, om der sker en tilstandsændring af øvrige § 3-beskyttede naturtyper eller om der sker en påvirkning af særligt beskyttede arter (arter på habitatdirektivets bilag IV).

Problemet opstår, da naturen dynamisk. Naturområder opstår og udvikler sig og arter flytter rundt i landskabet. Når man laver forbedringer eller udlægger nye naturarealer, risikerer man f.eks., at arealerne bliver registret som § 3-beskyttet natur, at naturarealerne skifter fra en kategori til en anden kategori eller at beskyttede arter etablerer sig på arealerne. Det kan have stor betydning når ens godkendelse skal revurderes eller når der søges om ny godkendelse i forbindelse med ændringer eller udvidelse af husdyrbruget. 

I yderste konsekvens kan det betyde, at husdyrbruget står til en lukning inden for kort tid eller, at dyreholdet skal nedbringes væsentligt i størrelse. I andre tilfælde vil det betyde, at det ikke er muligt at udvide bedriften yderligere eller der stilles vilkår om etablering af dyre miljøteknologier. 

Der er derfor ikke noget at sige til, at mange landmænd er tilbageholdne med at lave naturtiltag, hvis de ikke kan gennemskue konsekvenserne for deres virksomhed.

Naturtiltag der giver udfordringer

Listen over eksempler på naturtiltag, der kan give udfordringer for husdyr producenterne, er lang. Den type natur, der giver flest udfordringer, er overdrev, der bevidst eller ubevidst udvides og kommer over grænsen på 2,5 ha, og derfor skifter fra kategori 3-natur til kategori 2-natur. 

• Udlæg af ny natur i habitatområder, der bliver til kategori 1-natur og dermed får den skrappeste regulering.
  
  
• Udlæg af ny natur i sammenhæng med eksisterende naturområder betyder at naturarealet risikerer at ændre status fra kategori 3 til kategori 2.
   
• Rydning af tilgroede arealer, der ikke er registeret som natur kan betyde at arealet pludselig registreres som hede eller overdrev.
  
  
• Overdrev og heder som i forbindelse med tidligere godkendelser ikke er vurderet til at være funktionelt sammenhængende, men bliver vurderet at være funktionelt sammenhængende senere i forbindelse med f.eks. revurdering. Det kan betyde, at arealet skrifter status fra kategori 3- til kategori 2-natur. Der er ingen fast grænse for, hvor langt der skal være mellem to naturområder, før de vurderes som værende funktionelt sammenhængende. Det er en konkret vurdering fra sag til sag.
  
  
• Skovrejsning kan betyde, at to nærliggende overdrev eller heder bliver betragtet som funktionelt sammenhængende og derved opfylder kravene til kategori 2-natur i stedet for kategori 3-natur.
  
  
• Råstofgrave i nærområdet bliver genbehandlet til natur som udvikler sig til kategori 1-, 2- eller 3-natur.
  
  
• Tidligere landbrugsarealer, der får lov at ligge urørt hen hos naboen og bliver registeret som beskyttet natur – enten kategori 1-, 2- og 3-natur. Her er der meget få handlemuligheder. Det er f.eks. kun ejeren af et naturareal, der kan få afprøvet rigtigheden af udpegningen hos klagenævnet.
  
  
• Nye skove kan risikere at blive registeret som kategori 1-natur i habitatområderne eller ammoniakfølsom skov (kategori 3-natur) uden for habitatområderne. Der er særligt selvgroede elle-askeskove, som hurtigt kan blive omfattet af beskyttelsen.
  
  
• Gamle træer, vandhuller og gamle bygninger kan være gode levesteder for f.eks. padder og flagermus som ofte er bilag IV-arter. Mange af arterne er helt almindelige og indfinder sig hurtigt, hvis forholdene er rigtige. Når først arterne er registeret, kan det betyde krav om dyre undersøgelser og særlige vilkår for at tilgodese arternes yngle- og rasteområder i forbindelse med en ny godkendelse.
  
  
• Ændret ruhed på naturområder (arealernes ruhed, som afgøres af bevoksningsgrad, indgår i modelberegningerne). F.eks. hvis der sker en øget tilgroning på et overdrev, kan det ændre den beregnede deposition og betyde, at produktionen ikke længere overholder kravene. Der er også eksempler på, at overdrev er blevet ryddet for at opnå en anden ruhed, der gør, at kravene kan overholdes uden vilkår. Ofte vil rydning af alt opvækst på et overdrev være til stor skade for biodiversiteten. I visse tilfælde kan målrettet rydning dog være en fordel.
  
  
• Græsning på § 3-beskyttede naturtyper betyder at naturtilstanden forbedres og tålegrænsen vurderes lavere. Det betyder at det bliver sværere at få lov til få lov til at påvirke naturarealer med over 1 kg N/ha til kategori 3-naturarealer i forbindelse med en udvidelse. Resultatet kan blive at græsningen opgives.

Gode råd til landmænd der ønsker at lave naturforbedrende tiltag

Selv om det er så godt som umuligt at komme med generelle anbefalinger til tiltag, som aldrig vil give anledning til udfordringer, er der ofte rum for at lave naturforbedrende tiltag på landbrugsbedrifter – også uden at spænde ben for sin egen virksomhed.

Hvilke muligheder, der er for at lave naturtiltag vil være forskellig fra ejendom til ejendom. Mulighederne afhænger bl.a. af hvad der er den største begrænsningsfaktor på ejendommen. Er det f.eks. lugtgener til naboer, kan der være gode muligheder for at arbejde med naturtiltag uden det får konsekvenser. 

I andre tilfælde er produktionen måske allerede begrænset af omkringliggende natur. Her er det væsentligt, at der ikke bliver etableret ny natur, der ligger tættere på ejendommen. Samtidig er det også væsentligt at vide hvilken kategori den natur som begrænser produktionen tilhører. 

Hvis det er kategori 1-natur, der i dag er begrænsende, vil der være gode muligheder for at lave mere natur – bare det ligger længere væk end det eksisterende. Her er der nemlig ikke nogen krav til størrelse.

Ved kategori 2-natur gælder det også, at så længe det ikke kommer tættere på bliver problemet ikke større.

Ved kategori 3-natur er det vigtigt at man har styr på, at man ikke etablerer ny natur, der kommer til at betyde, at det samlede areal overstiger størrelseskriterierne for kategori 2-natur. 

Generelt bør det hellere ikke give problemer at igangsætte naturforvaltning med græssende dyr på naturområder, der tilhører kategori 1 og 2. Her er naturkvalitet nemlig ikke et kriterie, og derfor kan man ikke blive straffet for at gøre naturen bedre. 

Hvis man gerne vil udlægge ny natur tæt på sin ejendom, er der også mulighed for at anmelde det nye naturareal med genopdyrkningsret. Det giver mulighed for at naturen kan udvikle sig uden det bliver beskyttet og uden det bliver omfattet af kategori 2 eller 3 natur. Genopdyrkningsret beskytter ikke mod at arealerne kan blive kategori 1-natur inden for Natura2000 områder og det beskytter ikke mod konsekvenserne af fredede eller beskyttede arter (bilag IV-arter). 

Endelig er reglerne for hvordan arealerne skal anmeldes til kommunen – særligt ved genopdyrkning – vigtige at overholde. Hvis ikke det anmeldes præcist, hvilke arealer der genopdyrkes, er der risiko for at arealerne, mod hensigten, alligevel bliver beskyttet natur. Det er derfor vigtigt, at lodsejer er bekendt med detaljerne i regler.

Der er også ny natur som i naturtypebekendtgørelsen er undtaget for at blive omfattet § 3 eller for ammoniakkrav. Det gælder f.eks. natur opstået efter en aftale med myndigheder om en særlig driftsform – som f.eks. braklægning. Der er dog nogen usikkerhed om rammerne for hvornår, der indgås en aftale med myndighederne om en særlig driftsform. 

Udtagningsprojekter uden for Natura 2000-områder på lavbundsarealer, som gennemføres i samarbejde med myndigheder, er undtaget for tilstandsændringer som følge ammoniakdeposition. Man skal dog være opmærksom på at det samme ikke gælder inden for Natura 2000-områder. Her kan de udtagne lavbundsarealer udvikle sig til naturtyper omfattet af kravene til kategori 1-natur. 

Der er desuden gode muligheder for at arbejde med naturelementer, som ikke er omfattet af nogle beskyttelser. Det gælder f.eks. læhegn og småbeplantninger. Her skal man dog også være opmærksom på at beskyttede og frede arter kan flytte ind. 

Den største udfordring i forhold til naturtiltag på ejendomme med husdyrproduktion er frygten for uvisheden. Der er en generel frygt for, at de naturfremmende tiltag på et senere tidspunkt kan skabe benspænd for den eksisterende produktion eller fremtidige udvidelser af produktionen, hvis de nuværende regler bliver ændret. Frygten er desværre begrundet af et utal af eksempler herpå, og det der er årsagen til at konsulenterne giver udtryk for, at de aldrig med hel ro i maven rådgiver om nye naturtiltag.

Ønsker til en fremtidig ammoniakregulering

Der er en generel anerkendelse af, at der er brug for ændring i reglerne om ammoniakregulering. I 2022 blev der af regeringen nedsat et ammoniakudvalg for at afdække mulighederne for en modernisering af ammoniakreguleringen. Udvalget består af medlemmer udpeget af Miljøministeriet, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og KL. Udvalget arbejder på baggrund af et kommissorium med fire emner.

1. Opkøbsordning for uhensigtsmæssigt placerede husdyrbrug. 
2. Mulighed for at anvende alternative virkemidler m.v. til at imødegå ammoniakkrav.
3. Differentierede krav i nærheden af beskyttet natur med øget anvendelse af konkrete vurderinger.  
4. Differentierede krav til beskyttelse af ny natur. 

• Ændre naturbeskyttelseslovens § 3 til en fast udpegning, hvor arealerne ikke kan vokse ind og ud af beskyttelsen. Det vil give stor tryghed for landmændene, da det vil skabe vished om, hvor naturen befinder sig. Evt. kan beskyttelsen deles op i flere niveauer, sådan at nogle naturtyper – f.eks. § 3 naturtyper, der ikke opfylder kravene til at være en habitatnaturtype er undtaget for ammoniakkravene.
  
  
• Ny natur (f.eks. i forbindelse med udtagningsprojekter eller reetablering af råstofgrave) skal som udgangspunkt ikke kunne få indflydelse på eksisterende godkendelser, da naturen er opstået under den godkendte ammoniakpåvirkning. Det virker ulogisk at naturen ikke kan tåle den påvirkning, som den er opstået under.
  
  
• Bedre muligheder for græsning uden konsekvenser. Indføre en begrænset mulighed for øget ammoniakudledningen til naturområder, hvor der foregår en hensigtsmæssig græsning (krav til periode og tætheder). Denne mulighed findes allerede i lovgivningen i dag – men kun i kategori 1-natur. Desuden er der et krav om, at dyreholdet skal tilhøre den ejendom der godkendes. Det mest oplagte vil ofte være at få en forpagter til at stå for græsning. I dag ses der eksempler på, at den græsning, der foretages for at få lov til øget påvirkning, ikke altid er biodiversitetsforbedrende. F.eks. er græsning med får, kendt for at skade biodiversiteten på arealerne. Det er derfor vigtigt, at professionelle naturforvaltere, der ved hvordan de fremmer biodiversiteten, har mulighed for at få adgang til arealerne.
  
  
• Mulighed for at give tilladelse til at påvirke nogle naturområder i et mindre omfang mod at det pågældende landbrug aktivt investere i effektive naturgenopretningsprojekter på andre naturarealer. Det vil kræve en grundig faglig vurdering af at den samlede naturgevinst er positiv.
  
  
• Fjerne kategori 2-natur fra revurderinger, så det kun er i forbindelse med udvidelse eller ændringer, at der skal tages hensyn til ændringer i registreringen.
  
  
• Bedre mulighed for afprøvning af beskyttelsesstatus – både på arealer man ejer og ikke ejer.
  
  
• Bedre definition på funktionel sammenhæng – f.eks. en maks. afstand mellem to naturtyper.
  
  
• Mere viden om muligheder og begrænsninger på den enkelte bedrift.
  
  
• Hjælp til de husdyrbrug som skal lukke. F.eks. forbedret mulighed for at ændre dyreholdet til dyr der kan bruges i naturforvaltning.