God effekt af gradueret såning
Ved NDVI-måling med drone er plantallet opgjort ved fremspiring efter gradueret såning. Gradueringens effekt var tydelig, men såmaskinens uddosering kunne ikke efterprøves.
SmartAgriHubs er et stort EU-projekt, hvor et af formålene er at understøtte og udvikle mindre maskinproducenter og -leverandørers teknologier. Desuden er rådgivningskoncepter i fokus. SEGES er drivkraften i Danmark, med Sønderjysk Landboforening (SLF), Thorsen-Teknik, Danfoil og AgroIntelli som projektpartnere i to arbejdspakker.
SEGES har i samarbejde med SLF og Thorsen-Teknik efterprøvet effekten af gradueret såning. Det er en opfølgning på et rådgivningsforløb, hvor SLF og Thorsen-Teknik har arbejdet for udbredelsen af graduering. Det er sket ved rådgivning og ombygning af eksisterende såudstyr.
Hvad viser tildelingsfilen og logfilen
Når vi graduerer udsæd, planteværn og handelsgødning, overvejer de fleste ikke, hvorvidt maskinløsningen udfører gradueringen som vist i tildelingsfilen og logfilen.
Tildelingsfilen er den fil, der genereres af fx CropSAT, som instruerer maskinløsningen i, hvilken dosering der skal anvendes på en given lokalitet.
Logfilen (også kaldet as-applied-filen) logger hvad maskinen reelt udfører. Forskellen mellem de to filer kan fremkomme som følge af maskinløsningens reaktionstid, eller hvis den anvendte hastighed fx overstiger maskinens formåen. Denne problemstilling kan være skjult, hvis traktorføreren ignorerer alarmer under udførsel.
Opgørelse af det udførte arbejde
På marken er der i efteråret 2020 sået hvede med forfrugt havre. Jordtypen er JB5. Landmanden har selv genereret tildelingsfilen i CropSAT og anvendt den til graduering under såarbejdet. Herunder ses tildelingsfilen.
Billede 1. Tildelingsfilen anvendt ved såning.
Grundidéen har været, at trække logfilen ud af den terminal der styrer såmaskinen for at se den udførte dosering i marken og sammenholde den med de opgjorte plantetal. Logfilen ses på billedet herunder.
Billede 2. Logfilen udtaget af terminal, der styrede såmaskinens uddosering.
Teknologisk Institut har efterfølgende overfløjet arealet ad flere omgange med drone og foretaget positionsbestemt NDVI-registrering. NDVI-optagelsen er tilstræbt oversat til plantetælling ved at udlægge et antal plader på jorden – lokeret positionsbestemt. Ved hver af disse plader er plantetallet på 0,25 m2 optalt for at kalibrere opgørelsen efter NDVI-registreringen.
Billede 3. Et udpluk af de billeder taget med drone, der er anvendt til at kalibrere plantetællingen med.
Opgørelse
Ved opgørelse af NDVI på hele marken er det tydeligt, at gradueringen har virket efter hensigten. Det kan også ses, at der i visse områder af marken kunne gradueres mere intensiv fremadrettet.
Billede 4. NDVI på markniveau. Sammenholdt med logfiler er forskellene markant mindre.
Modellen har vist sig i stand til tilnærmelsesvis at opgøre planter pr. m2 på arealet ud fra dronebillede. Derimod kunne opgørelsen ikke bruges til at validere såmaskinens reelt udførte arbejde, da der ikke har vist sig sammenhæng mellem planter pr. m2 og såmaskinens logfil, der viser uddoseringen fra såmaskinen.
Det giver egentlig god mening, da vi jo netop graduerer for at kompensere for markens forskellige dyrknings- og fremspiringsforhold.
Figur 1. Logfilen – viser såmaskinens uddosering.
Figur 2. Planter pr. m2 opgjort efter modellen.
Figur 3. EM38 – viser markens lerindhold.
Figur 4. Højdekort.
Vil du vide mere?
