Bovaer i fuldfoder

Baggrund og formål med undersøgelsen

Flere mælkeproducenter har i forbindelse med anvendelse af det metanreducerende fodertilsætningsstof Bovaer i efteråret 2025 oplevet problemer i besætningen. De typiske observationer har været nedsat ædelyst, lavere mælkeydelse og negativ påvirkning af sundhed.

På den baggrund opstod en diskussion om, hvorvidt tilstrækkelig iblandning af Bovaer i fuldfoder kan være noget af årsagen til de observerede problemer hos køerne. Derfor blev der gennemført en undersøgelse med det formål at klarlægge, om variation i ensartethed/homogenitet af fuldfoder hen gennem foderstrengen kan bidrage til at forklare disse problemer.

Materialer og metoder i undersøgelsen

Dataindsamlingen blev udført i 20 besætninger, heraf udgik 4 besætninger fra den endelige analyse af følgende årsager:

1. Udfodring med hængebane og usikkerhed om dosering i de enkelte læs
2. Udfordringer med at udtage ensartede foderprøver pga. roestykker i foderblandingen
3. Meget få foderprøver gennem foderstrengen, 5 stk.
4. Ikke fuld dosering (60 mg 3-NOP) ved prøveudtagning

Undersøgelsen omfatter 16 konventionelle besætninger, hvor der er udtaget foderprøver langs foderbordet for at analysere variationen i fuldfoderets næringsstofindhold. Halvdelen af besætningerne (n=8) havde rapporteret om problemer, som var opstået ifm. ibrugtagningen af Bovaer, i en sådan grad at de havde taget Bovaer helt ud af rationen. Den anden halvdel af besætningerne (n=8) havde ikke oplevet ændringer i produktion eller sundhed i forbindelse med anvendelse af Bovaer.

I undersøgelsen indgik foder fra vertikalblandere med både 2 og 3 snegle og fra horisontale snegleblandere. Fordeling mellem besætninger med og uden problemer fremgår af tabel 1.

I hver besætning blev der udtaget 8–12 foderprøver langs foderstrengen umiddelbart efter udfodring af en intakt foderstreng. Prøverne blev udtaget og neddelt efter kegleneddelingsprincippet (figur 1) og hver prøve blev opbevaret på køl inden NIR-analyse for tørstof, råprotein, råfedt, stivelse, NDF og aske på KFL-laboratoriet (Kristensen, 2022).
 
Derudover blev foderet visuelt vurderet via tre scorer, som samlet giver et billede af hvor homogen den enkelte prøve er. Blandingens struktur bedømmes med TMR-score, klumper i blandingen bedømmes med Græsbolde-score, blandingens tab af partikler bedømmes med Partikel-scoren (Landbrugsinfo, 2017).

Det blev registreret, om Bovaer var opblandet i kridt eller mineraler, og om fuldfoderblandingen indeholdt gær, toxinbinder, natriumbicarbonat, fedt og/eller urea med henblik på at undersøge, om disse komponenter kunne forklare, om besætningen havde problemer eller ej. 

Næringsindholdet for tørstof, råprotein, råfedt, stivelse, NDF og aske i foderprøverne blev analyseret på Kvægbrugets Forsøgslaboratorium (KFL). Foderprøverne blev også scoret på de tre visuelle parametre på KFL.

Resultater

Brugen af gær, toxinbinder, natriumbicarbonat, fedt og urea i hhv. besætninger med og uden problemer fremgår af tabel 2. Med baggrund i denne lille stikprøve var der ingen sammenhæng mellem brug af disse tilsætningsstoffer og problemer med Bovaer. Derfor er der ikke gennemført yderligere analyser af, om tilsætningsstofferne har betydning for risikoen for udfordringer ved anvendelse af Bovaer.

Dataanalysen viste, at der ingen forskel var i variationen af næringsstoffer mellem besætninger der oplevede problemer ved fodring med Bovaer og besætninger som ikke havde problemer med Bovaer.

Næringsstofværdien blev beregnet som gennemsnit af alle udtagne foderprøver i hver besætning for de 6 næringsstoffer. De rå gennemsnitsværdier (+/- afvigelser) på tværs af besætninger hhv. med og uden problemer med Bovaer ses i tabel 3.

Tabel 4 viser gennemsnit af afvigelserne mellem foderprøver indenfor besætninger ned gennem foderstrengen for de 6 næringsstoffer opdelt i besætninger med problemer og uden problemer. Der var en tendens til at besætninger med problemer havde større variation i NDF-indholdet hen gennem foderstrengen, men forskellene var små og ikke statistisk sikre.

Figur 2 illustrerer forskellene mellem foderprøver inden for besætning for hver af de 6 næringsstoffer for hhv. besætninger uden problemer med Bovaer (grønne) og med problemer (røde). Også her ses det, at der ikke er en sikker forskel mellem de to grupper besætninger.

For alle analyserede næringsstoffer – herunder tørstof, protein, fedt, stivelse og NDF – blev der ikke fundet signifikante forskelle mellem grupperne. 

De visuelle vurderinger af foderets struktur og opblanding blev vurderet på en skala fra 1 til 5 hvor 1 = meget godt og 5 = meget ringe (Landbrugsinfo, 2017)

Analyse af data for de 16 besætningers score på partikeltab, TMS score og græsbolde viste ingen sikre forskelle mellem besætninger med og uden problemer, se figur 3.

Selvom gennemsnit af TMR score og græsbolde pegede i retning af dårligere opblanding i problembesætninger, var variationen stor, og resultaterne var ikke statistisk signifikante.

Konklusion

Denne undersøgelse finder ingen forskel i variationen i næringsstoffer og foderscore mellem besætninger med eller uden problemer med tildeling af Bovaer. Især askeindholdet er interessant idet mineraler, og dermed også Bovaer, er en del af denne fraktion. Her ses der heller ingen forskel i variationen ned gennem foderstrengen mellem de to grupper af besætninger. 

Resultaterne af denne undersøgelse indikerer således, at det ikke er manglende opblanding af Bovaer i fuldfoderet, som har forårsaget problemer med foderoptagelse, mælkeydelse og sundhed hos en række besætninger ifm. ibrugtagningen af Bovaer.

Dermed peger resultaterne på, at eventuelle udfordringer i praksis sandsynligvis skyldes andre forhold end selve opblandingen af foderet.

Forfattere: Nicolaj Ingemann Nielsen og Mette Fjordside, SEGES Innovation.