Kvæg

Stop for aflivning af tyrekalve fra 2022

Landbrug & Fødevarer Kvæg og Dansk Jersey har vedtaget en ambitiøs målsætning om et stop for aflivning af tyrekalve fra årsskiftet 2021-2022. En metode er at bruge kønssorteret sæd.

Når der kommer en tyrekalv til verden på en jerseybedrift, er der næppe kamp om opgaven med at aflive den. Der er ingen, der synes, det er rart at aflive en velskabt kalv. Og befolkningen synes ikke om, at vi gør det. Derfor må det stoppe. Formand for L&F Kvæg, Christian Lund, er derfor glad for at Dansk Jersey og L&F Kvæg har vedtaget en målsætning om 100 pct. stop for aflivning af tyrekalve af alle racer fra årsskiftet 2021-2022.

”Hvis vi skal fortsætte med at have befolkningens opbakning, kan vi simpelthen ikke forsvare at skabe et liv for derefter tage det igen udelukkende med økonomiske argumenter,” siger Christian Lund.

Også formand for Dansk Jersey, Bent Olesen, er sikker på, at det er det rigtige skridt at tage.

”For det første er det et klart signal om, at Dansk Jersey tager ansvar for produktionen. For det andet ser jeg det som en investering i den fremtidige mælkepris, fordi det er med til at styrke den historie, vi gerne vil fortælle om mælken som et bæredygtigt og etisk forsvarligt produkt,” siger Bent Olesen.

Jerseyproducenter er pionerer i brugen af kønssorteret sæd

De to formænd er klar over, at aftalen stiller nye og høje krav til landets jerseyproducenter. Bent Olesen ser det dog også som et skridt til at styrke Dansk Jersey. ”Det handler om at skabe et produkt med øget værdi. Dansk Jersey har længe været pioner i forhold til at bruge kønssorteret kviesæd (X-VIK), og vi er også godt på vej med at bruge kødkvægssæd, der er kønssorteret for tyrekalve (Y-VIK),” siger Bent Olesen.

Samtidig gør han opmærksom på, at man som jerseyavler først og fremmest, må lægge en strategi i forhold til den aftager, man har. ”Det er ikke nødvendigvis alle, der behøver at kaste sig over brugen af Y-Vik. Hvis man kan få afsat kviekalvene på en god måde, er det måske ikke noget, man behøver investere i,” lyder det fra Bent Olesen.

Jerseyformand skruer op for kønssorteret sæd

Bent Olesen er netop begyndt at bruge kønssorteret kødkvægssæd.
Aktuelt bruger Bent Olesen 60 pct. kødkvægssæd til køerne. Kvierne bliver insemineret med kønssorteret jerseysæd to gange, derefter konventionel sæd.

”Vi mangler lige at få det sidste konventionelle sæd ud. Blandt andet skal vi jo tage stilling til, hvad vi gør, hvis der er kvier, der løber om flere gange,” lyder det fra jerseyformanden.

Men han skruer hele tiden på det i insemineringsplanerne. Blandt andet har han siden slutningen af 2019 taget kønssorteret kødkvægssæd (Y-VIK) i brug. ”Det er jo nemt at styre i DMS, så vi får lavet de rette insemineringsplaner. Og man bliver hele tiden klogere. Blandt andet har man fundet ud af, at vi skal inseminere senere, når vi bruger kønssorteret sæd,” fortæller Bent Olesen.

I forhold til at finde det rette insemineringstidspunkt føler Bent Olesen sig godt hjulpet.

”Vi har jo gode digitale løsninger til at se dyrenes brunst, og mon ikke vi får endnu flere digitale hjælpemidler i fremtiden,” forudser Bent Olesen.

Redskaberne til kønssortering af sæd kan udvikles

Når tyrekalvene ikke skal aflives, skal der tænkes nyt, eller endnu mere af det man allerede gør. Det betyder brug af kønssorteret sæd – både X-VIK og Y-VIK, kødkvægskrydsning og evt. specialiseret produktion af kvier eller forlænget laktation. Afdelingsleder Anders Fogh, SEGES, er overbevist om, at både SEGES og universiteterne vil øge fokus på området, så eksisterende redskaber fintunes og nye muligheder undersøges.

”Der er ingen tvivl om, at der også er brug for at tænke anderledes. Vi har redskaber i værktøjskassen, men det er sandsynligvis meget besætningsspecifikt, hvilken løsning der giver det bedste resultat, så det er umuligt at give et generelt råd om, hvad kvægbrugeren skal gøre. Men jeg er sikker på, det er et område, vi bliver meget klogere på i fremtiden,” siger Anders Fogh.

Undtaget fra aftalen er naturligvis aflivninger, der sker af hensyn til sundhed eller dyrevelfærd.

Vil du vide mere?