Resumé
Meddelelse 1336: Resultaterne viser, at slagtesvindfaktoren for so- og galtgrise er 1,35 for grise med en gns. slagtevægt på 82 kg og 1,33 for grise med en gns. slagtevægt på 94 kg.
I perioden mellem de to slagtevægte vokser kroppen relativt mere end de indre organer, hvilket er årsagen til den faldende slagtesvindfaktor. Den marginale slagtesvindfaktor fra 82 til 94 kg slagtevægt var ca. 1,22 kg levendevægt pr. kilo slagtevægt.
Galtgrise havde generelt en smule højere slagtesvind end sogrise, som bl.a. kan skyldes mere flommefedt, der skæres fra. Forskellen mellem so- og galtgrisenes slagtesvind var større, når grisene var fodret med tørfoder fremfor vådfoder.
Grisenes foderforbrug, selv ved høj slagtevægt, er lavere end forventet og skyldes den genetiske fremgang. Særligt sogrisene kan med fordel veje et par kilo ekstra inden slagtning, uden at det går nævneværdigt udover foderudnyttelsen. I gennemsnit lå det marginale foderforbrug på 3,8 FEsv/kg slagtevægt, mens kødprocenten kun faldt ca. 0,47 procentpoint pr. 10 kg øget slagtevægt.
Resultaterne understreger, at brugen af en fast omregningsfaktor (pt. 1,31), ikke afspejler de faktiske biologiske forhold i moderne slagtegriseproduktion. Den nye viden giver alt andet lige en bedre udvejningsvejledning til slagtning, men hvordan de nye resultater skal benyttes i E-kontrollen og gødningsregnskabet er endnu uafklaret og afventer en tilsvarende undersøgelse med hangrise og immunovaccinerede hangrise.
Vil du vide mere?
Emneord
