Mælkeydelsen stiger stærkt, og udnyttelsen af næringsstofferne stiger også lidt

Det er vigtigt at sikre, at der er det nødvendige harmoniareal til rådighed til mælkeproduktionen. Når næringsstofudskillelsen pr. ko stiger, kræver det et større harmoniareal. På grund af fosforlofterne er det imidlertid ikke kun kvælstof (N) fra proteinet, der er interessant, men også mængden af fosfor (P) og dermed N/P-forholdet i husdyrgødningen. 

Der er kun ændringer for malkekøerne

De nye normtal for næringsstofudskillelse for planår 2020/21 har ingen ændringer i udskillelsen ab dyr for opdræt, slagtekalve eller ammekøer. De sædvanlige ændringer finder vi hos malkekøerne, fordi ydelsen, og dermed næringsstofudskillelsen, stiger. I tabel 1 er vist de nye normtal for udskillelse ab dyr, som vi forventer er gældende efter 1. august 2020 ved en ydelse på 11.178 kg EKM for tung race og 9.901 kg EKM for Jersey. 

Tallene er vist i forhold til normtal for planår 2019/20. Baggrundstallene for foderforbrug og næringsstofindhold i foderet er foderopgørelser fra de besætninger, der indgår i Kvægnøglen. Tallene er efterfølgende skaleret til det gennemsnitlige ydelsesniveau for tung race og Jersey, hvorefter næringsstofudskillelsen beregnes. 

Som kontrol på, hvorvidt Kvægnøglebesætningerne er repræsentative, er der også analyseret på foderkontrollerne, hvor langt over halvdelen af mælkeproducenterne er repræsenteret. Der er ingen nævneværdige forskelle i tallene, hvorfor Kvægnøglebesætningerne stadig danner grundlag for normfastsættelsen efter korrektion til det gennemsnitlige ydelsesniveau. 

Se beskrivelse af procedure for fastsættelse af normtal for næringsstofudskillelse.

Næringsstofudskillelsen er steget, men det er effektiviteten også 

Gennem en lang årrække har dansk kvægbrug præsteret en næsten konstant stigning i effektiviteten, set som udnyttelsen af energien i foder samt udnyttelsen af næringsstofferne N og P. Desværre var det gået i den forkerte retning de forrige 2 år, men den trend er måske vendt. 

Mens EKM-ydelsen er steget omkring 3 % for både tung race og Jersey, så er foderforbruget i kg tørstof pr. ko steget 1,2 og 0,7 % for de to kategorier i forhold til året før. For de store racer er energikoncentrationen dog steget, så energieffektiviteten er den samme. Udskillelsen af N er steget henholdsvis 1,1 og 0,7 % for tung race og Jersey, men den relativt store stigning i mælkeydelsen gør, at N-udnyttelsen er steget for alle racer i normtallene. 

Den lille stigning i N-udnyttelsen i normtallet skyldes dog, at proteinniveauet fastsættes som et rullende gennemsnit, for ellers ville Jersey have haft et fald. I figur 1 er udviklingen i proteinindholdet i foderrationerne fra 2013 til 2019 vist. Da proteinniveauet fastsættes som et vægtet og rullende gennemsnit af 4 år, er der anvendt 170 g råprotein til beregningerne for både tung race og Jersey i normtallene 2020/21. Udviklingen i proteinniveau ser bedre ud for de store racer, mens Jersey er steget.

Ingen stigning i P-udskillelsen

Også for fosfor er der sket en stigning i udnyttelsen, så udskillelsen næsten ikke er steget. Det skyldes, at foderrationens indhold er faldet. I figur 2 er vist udviklingen fra 2013. Ser man bort fra 2014, som gav større stigninger for både tung race og Jersey, så har alle racer haft et jævnt stigende niveau siden 2013, som heldigvis er vendt i 2019. For de store racer skyldes faldet især, at de bedrifter, der fodrer non-GM, har reduceret fra 4,66 g pr. kg tørstof i 2018 til 4,46 g i 2019. 

Samtidig har de øvrige bedrifter også haft et mindre fald i P-koncentrationen. Der er dog stadig omkring 3,5 kg mere P i gødningen fra non-GM køer end fra traditionelt fodrede køer, hvilket i øjeblikket kun påvirker med den andel, non-GM udgør, men hvis alle skal fodre med non-GM foder, bliver det en voldsom stigning i P-udskillelsen, hvis der ikke findes en løsning på det. Det høje P-niveau i non-GM rationer skyldes, at sojaskrå, med et relativt lavt indhold af P, fravælges, mens forbruget af rapsprodukter med et meget højt P-niveau øges.