Hvad er den historiske baggrund for BNBO?

I 2003 nedsatte miljøministeren ”300 m udvalget”, som havde til formål at afklare det faglige grundlag i forhold til, om der var behov for at udvide beskyttelseszonerne omkring vandværkernes indvindingsboringer med henblik på at forbedre beskyttelsen af disse mod forurening fra anvendelsen af pesticider. Udvalget blev stiftet efter ministeren havde givet tilsagn til det på et samråd om sprøjtefrie zoner omkring drikkevandsboringer.

Foruden havde der været en debat i pressen om lukkede boringer, hvor flere fremførte et ønske om en øget sikring af nærområdet til drikkevandsboringer, og ministeren var blevet stillet flere relaterede spørgsmål.[1]

"300 meter udvalget" afsluttede sit arbejde i december 2003 med en række anbefalinger beskrevet i "Notat fra arbejdsgruppe til vurdering af større sprøjtefrie zoner omkring vandindvindingsboringer - "300 meter udvalget", December 2003". [2]

Efterfølgende behandlede Miljøstyrelsen spørgsmålet omkring etablering af beskyttelsesområder og vurderede, at der kan etableres beskyttelsesområder i medfør af den eksisterende miljøbeskyttelseslov, samt at beskyttelsen kan omfatte andre forhold, end at der ikke sprøjtes på området.

Beslutningsforslag vedrørende beskyttelseszoner

Folketinget behandlede den 8. juni 2005 et beslutningsforslag vedrørende beskyttelseszoner. Miljøministeren tilkendegav her, at der var behov for, at Miljøstyrelsen udarbejdede nærmere retningslinjer for etableringen af beskyttelseszoner.[1]

I 2007 kom 2007-vejledningen om BNBO, og BNBO blev hermed indført i dansk miljøregulering. Vejledningen beskrev bl.a. de juridiske og tekniske overvejelser, herunder hvordan et BNBO kan beregnes.

I 2012 og 2013 modtog 37 kommuner statsligt tilskud til selv at beregne BNBO’er omkring de almene vandforsyningsboringer. Hermed blev der udpeget ca. 2.800 BNBO’er. For at standardisere BNBO beregningerne overtog staten selv beregningen, og i 2015 – 2016 beregnede staten BNBO’er for de resterende indvindingsboringer til almene vandforsyninger, som manglede.

I 2018 fik Miljø og Fødevareministeren, med en ændring af vandforsyningsloven, hjemmel til at beregne og efterfølgende udpege et BNBO.[2]

I juni 2020 kom den seneste vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), som ophæver tidligere vejledninger.[2]