Forlængelsen betyder, at herboende ukrainere, der er blevet fordrevet efter 1. februar 2022 samt har fået opholds- og arbejdstilladelse efter ordningen fortsat har mulighed for at opholde sig og arbejde i Danmark frem til 17. marts 2026.
Formålet med lovens forlængelse er at sikre fortsat beskyttelse og ophold for ukrainske flygtninge i Dan-mark samt lette sagsbehandlingen.
Udlændingestyrelsen vil af egen drift undersøge, om en opholdstilladelse efter særloven kan forlænges. Hvis man fortsat opfylder betingelserne for sin nuværende opholdstilladelse, vil Udlændingestyrelsen auto-matisk forlænge opholdstilladelsen. Når Udlændingestyrelsen har forlænget opholdstilladelsen, vil der blive tilsendt et nyt opholdskort.
Udlændingestyrelsen har bestræbt sig på at færdigbehandle alle sager inden den 17. marts 2025. Hvis alle sager endnu ikke er færdigbehandlet, vil man stadig have lov til at blive i Danmark med samme rettigheder, som man hidtil har haft. Dette gælder indtil, at sagen om forlængelse af opholdstilladelse er færdigbehand-let.
Loven trådte i kraft 1. december 2024.
Læs mere om forlængelse af opholdstilladelse efter særloven
Kilde:
L 51: Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (ft.dk)