Voldgift ved tvist om heste

De civile domstole behandler sagen på grundlag af de processuelle regler, der fremgår af retsplejeloven. Efter parternes ønske kan der inddrages fagkundskab ved, at der udmeldes fagdommere til at bistå den juridiske dommer.

En dom kan ankes til en højere instans én gang. Der skal svares retsafgift ved sagens anlæg og berammelsesafgift forud for den mundtlige forhandling i begge instanser.

Ved voldgift accepterer parterne gensidigt, at sagen behandles efter lov om voldgift og de supplerende/præciserende regler, jf. pkt. 2.

De processuelle regler for voldgift er mindre omfattende end retsplejeloven. Dommeren får herved større indflydelse på processen. Det indebærer en bedre mulighed for at tage højde for karakteristika i hestesager generelt og i den foreliggende tvist konkret.

Voldgiftsretten træffer afgørelse ved kendelse. Kendelsen kan ikke ankes til en højere instans eller indbringes for domstolene. Når voldgiftsretten har afgjort sagen risikerer parterne således ikke at skulle igennem et yderligere forløb for en endnu en domstol. Voldgiftsrettens kendelse kan – ligesom en dom fra domstolen - fuldbyrdes af fogedretten.

Parterne betaler udgiften til voldgiftsrettens honorar. De umiddelbare udgifter til voldgiftsbehandling er derfor højere end ved tvistbehandling ved de civile domstole. Til gengæld træffer voldgiftsretten afgørelse væsentligt hurtigere end de civile domstole.

Det er aldrig sjovt at leve med usikkerheden om afgørelsen af en sag – eller at passe en hest, hvis fremtid er usikker. Voldgiften udgør derfor et tilbud til dem, som vægter tidsperspektivet højt.

Uanset, at voldgift er dyrere end domstolsbehandling, vil den i mange tilfælde også være attraktiv økonomisk. De udgifter, der løbende må afholdes til hesten, mens man venter på udfaldet af sagen, herunder opstaldning, beskæring mv., bliver mindre, når afgørelsen afsiges hurtigt.

Lov om voldgift fastlægger de overordnede rammer for voldgiften. Voldgiftsloven præciseres/ suppleres af de af følgende regelsæt:

Almindelige regler for voldgift om heste eller

Regler for udvidet voldgift om heste

Om forskellen mellem disse regelsæt henvises til pkt. 8.

Regelsættene fastslår også reglerne for, hvordan voldgiftsretten etableres, herunder hvem, der udpeger dommerne. Mere om dommerne og udpegning af dommerne ved pkt. 9.

Voldgiftsbehandling forudsætter, at parterne har indgået aftale herom.

Aftale om voldgiftsbehandling af tvister kan indgås både forud for tvistens opståen, f.eks. i forbindelse med, at hesten handles, og efter at tvisten er opstået.

Forud for tvistens opståen kan voldgiftsbehandling aftales ved, at følgende passus indføjes i købekontrakten:

” Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal afgøres ved vold­gift efter de ”almindelige regler for voldgift om heste” i den version, som er gældende på tidspunktet for indgåelse af nærværende kontrakt.”

Ønsker parterne, at sagen behandles efter ”regler for udvidet voldgift om heste” erstattes det understregede.

Vær opmærksom på, at sagsbehandling efter ”regler for udvidet voldgift om heste” som udgangspunkt er væsentligt mere omkostningstung end sagsbehandling efter de almindelige regler.

Standardkontrakten for handel med heste vil efter den 15. april 2011 være suppleret med en voldgiftsklausul, som kan vedtages ved afkrydsning.

Ved vedtagelse af en voldgiftsklausul med en anden formulering skal man være opmærksom på, at man ikke blot nøjes med at vedtage ”voldgift”, men udtrykkeligt henviser til enten ét af de to regelsæt eller til, at voldgiften skal foregå hos os.

Det kommer an på, om der er tale om et handelskøb, et civilt køb eller et forbrugerkøb. Er der tale om et forbrugerkøb – en forbrugeraftale – afhænger retsstillingen yderligere af, om man er køber eller sælger af hesten.

Forbrugeraftale

Der er tale om en forbrugeraftale, når der foretages et køb hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, og hvor køber handler (hovedsageligt) udenfor sit erhverv.

Af voldgiftslovens § 7, stk. 2 fremgår, at voldgiftsaftaler, der er indgået før tvisten opstod, ikke er bindende for forbrugeren i en forbrugeraftale. Forbrugeren kan først miste retten til at modsætte sig voldgiftsbehandling efter at have modtaget oplysning om, at voldgiftsaftalen ikke er bindende.

Den erhvervsdrivende part i en forbrugeraftale – sælger – vil imidlertid være bundet af aftalen om voldgifts-behandling.

Andre aftaler

I alle andre tilfælde, når der ikke er tale om et ”forbrugerkøb”, vil begge parter være bundet af en tidligere indgået aftale om, at tvistløsning finder sted i voldgiftsregi. 

I en sag for voldgiftsretten kan der anlægges sag mod eller af flere parter samtidig på samme måde som ved domstolene.

Man skal dog være opmærksom på, at voldgiftsbehandling af en sag forudsætter alle parters accept.

Man kan altså ikke inddrage en part i en sag, der verserer eller påtænkes anlagt ved voldgiftsretten, hvis ikke vedkommende part accepterer voldgiftbehandlingen.

Hver af parterne bør derfor forud for voldgift overveje, om det for deres vedkommende kan blive aktuelt at inddrage en tredjepart i sagen. I givet fald bør vedkommendes samtykke til, at en eventuel konflikt mellem disse parter afgøres ved voldgiften, indhentes.

Vi modtager en begæring om voldgift fra klageren samt klageskrift og administrationsgebyr.

Herefter bliver den indklagede part underrettet om, at begæring af voldgift er modtaget. Den indklagede anmodes samtidig om at udarbejde svarskrift.

Der vil hurtigst muligt blive udpeget en juridisk dommer, som sammen med parterne planlægger den videre proces på et telefonisk planlægningsmøde, jf. nedenfor ved pkt. 9.

På det telefoniske planlægningsmøde drøftes, hvorledes sagkyndig bistand nærmere konkret skal inddrages i sagen, herunder om den fagkyndige bistand til dommeren eventuelt skal erstattes af to sagkyndige dommere (almindelig voldgift), eller om parternes egne dyrlæger skal deltage i processen (udvidet voldgift). Det drøftes ligeledes, om der er skal gennemføres syn og skøn.

Er der gjort indsigelse mod voldgiftrettens kompetence, drøftes parternes holdning til dette spørgsmål ligeledes under planlægningsmødet.

På planlægningsmødet skal processen – i videst muligt omfang – tidsfæstes, således at der fastsættes frister for processkrifter, eventuelt syn og skøn mv., og datoen for den mundtlige forhandling aftales.

”Almindelige regler for voldgift” indebærer, at parterne minimerer risikoen for, at omkostningerne ”løber løbsk”. Når dette regelsæt vedtages, kan hver af parterne kræve, at voldgiftsretten ”blot” består af én juridisk dommer og en fagkyndig. Der kommer kun to sagkyndige dommere på sagen, hvis parterne er enige derom, og parterne risikerer ikke derudover at skulle afholde udgiften til en partsudpeget ekspert.

”Regler for udvidet voldgift om heste” indebærer, at parterne overlader det til den juridiske dommer at vurdere, hvorledes sagen skal gennemføres. Herunder om der, foruden den juridiske dommer, skal deltage to sagkyndige dommere og/ eller partsudpegede eksperter.

Det vil sige: efter de almindelige regler ved parterne på forhånd, at de kun risikerer at skulle betale honorar til én juridisk dommer og én fagkyndig, mens parterne, efter de udvidede regler, må være indstillede på, at der udmeldes tre dommere og to partsudpegede eksperter.

Valget mellem de to regelsæt beror således i høj grad på, hvor meget man er villig til at betale for tvistløsningen.

Det anbefales, at ”regler for udvidet voldgift om heste” kun vedtages, når der er tale om heste af en ganske betydelig værdi.

De juridiske dommere vil enten være

advokater, som har en taget en tillægsuddannelse til voldgiftsdommer ved Danske Advokater eller

dommere, som ikke længere er aktive i domstolssystemet. Det kan f.eks. være dommere, der er pensionerede.

Afgørende er, at dommerne er dygtige procesledere med et solidt kendskab til aftale- og køberet.

Dommerne til de konkrete sager udpeges af sekretariatet.

Er parterne enige om at ønske en bestemt dommer udmeldt eller om, at de udpeger hver sin sagkyndige dommer, vil sådanne ønsker som altovervejende hovedregel blive accepteret.

Medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, tilstræbes det, at voldgiftretten afsiger kendelse inden 6 måneder efter, at voldgift er begæret.

”Særlige omstændigheder” går dels på tvistens kompleksitet, men også på, om der f.eks. opstår tvist om voldgiftsrettens kompetence eller lignende.

Ambitionen om kendelse indenfor ½ år stiller store krav om fleksibilitet, ikke blot til dommeren, men også til parterne og deres advokater. Parterne må imidlertid være indstillede på også selv at bidrage til, at målsætningen om en hurtig afgørelse nås ved at tilvejebringe dokumenter mv. indenfor de af voldgiftsretten afsatte tidspunkter.

Af hensyn til tidshorisonten vil voldgiftsretten kun imødekomme anmodninger om udsættelse af frister mv., hvor udsættelsen er absolut nødvendig eller årsagen til anmodningen om fristforlængelse uforudsigelig.  

Nej.

Kendelsen er endelig og bindende for parterne.

Voldgiftsretten stiller ikke et håndfast krav om krav om, at parterne repræsenteres ved advokat.

Voldgiftsretten kan dog henstille til, at en part lader sig repræsentere ved en advokat.