Nyt markudledningskort giver klarere billede af kvælstofudledning

Hvor meget kvælstof, der udledes fra en mark til kysten, afhænger ikke kun af, hvordan marken dyrkes, men i høj grad af de naturgivne forhold som jordtype, nedbør og kvælstofretention. Med kvælstofretention menes der, hvor meget kvælstof der tilbageholdes på vejen fra marken til kysten.

For at give et bedre overblik har SEGES Innovation udviklet et nyt markudledningskort.

Kortet viser, hvor risikoen for kvælstofudledning er størst, og hvor den er mindst, alene på baggrund af de naturgivne forskelle. Det kan hjælpe landmænd, rådgivere og lokale treparter med at finde de arealer, der giver størst effekt ved ekstensivering eller skovrejsning. 

Det er vigtigt at understrege, at markudledningskortet ikke siger noget om den konkrete kvælstofudledning fra en mark i dag, da den også afhænger af dyrkningspraksis. Kortet er i stedet et redskab til at forstå de naturgivne forskelle og skabe et mere retvisende grundlag for den lokale planlægning.

For at kunne se markudledningskortet skal du være logget ind med dit AgroID. Herefter vil du kunne se en boks med markudledningskortet på forsiden af landmand.dk.

Om markudledningskort

Landbrug & Fødevarer har anmodet SEGES Innovation om at udarbejde et markudledningskort, der viser hvordan kvælstofudledningen til kyst fra dyrkede arealer varierer som følge af naturgivne forskelle: jordtype, netto-nedbør og kvælstofretention. Den aktuelle dyrkningspraksis indgår derimod ikke i grundlaget for et markudledningskort. Vi beskriver her det datagrundlag og den metode, der er anvendt til at udarbejde et foreløbigt markudledningskort. 
Formålet med at udarbejde et markudledningskort er at sikre det mest retvisende grundlag for at identificere dyrkede arealer, hvor der er størst risiko for udledning af kvælstof til kyst. Det er kvælstofretentionen mellem rodzone og kyst, der betyder mest for hvor meget kvælstof der udledes til kyst fra et dyrket areal, men jordtype og nettonedbør har også en væsentlig betydning. 

Derfor får man det mest retvisende billede af, hvordan kvælstofudledningen varierer, ved at vægte betydningen af både jordtype, netto-nedbør og kvælstofretention sammen. Markudledningskortet er derfor tiltænkt som et forbedret kortlag til at identificere de rette arealer til ekstensivering og skovrejsning.

Kortet skal ikke anvende til at regne kvælstofeffekter og det skal heller ikke anvendes til at placere højintensive virkemidler som vådområder og minivådområder. 

Kvælstofudledning som procent af middeludledningen i et kystvandopland

Kvælstofmålsætningerne skal opfyldes individuelt for hvert kystvandopland. For at kunne målrette indsatserne bedst muligt, er det relevant at se, hvordan kvælstofudledningen fra dyrkede arealer varierer inden for et kystvandopland. En god måde at præsentere variationen i kvælstofudledning på er ved at vise, hvordan kvælstofudledningen fra hver enkelt mark varierer i forhold til middeludledningen fra de dyrkede marker i kystvandoplandet.

Et markudledningskort kan også præsenteres med absolutte værdier (kg N pr. ha udledt til kyst) for hver enkelt mark; men det er vigtigt at understrege, at den faktiske udledning fra en mark også afhænger af den aktuelle dyrkningspraksis. Den faktiske kvælstofudledning fremgår ikke af markudledningskortet, da det er udarbejdet med den samme dyrkningspraksis i alle marker. Det skyldes, at formålet er at vise, hvordan kvælstofudledningen varierer alene som følge af forskelle i naturgivne forhold (jordtype, netto-nedbør og kvælstofretention). 

Kvælstofudvaskning fra rodzonen og kvælstofretention

Der indgår to hovedkomponenter i datagrundlaget bag et markudledningskort, 1) kvælstofudvaskning fra rodzonen ved ens dyrkningspraksis i alle marker og 2) kvælstofretention mellem rodzone og kyst. Ved ens dyrkningspraksis varierer kvælstofudvaskningen mellem marker afhængig af jordtype og netto-nedbør. Kvælstofretention er fjernelsen af kvælstof mellem rodzone og kyst. Kvælstofretention afhænger først og fremmest af hvilke transportveje det nitrat-kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, tager frem mod kyst.

Kvælstofudvaskning fra rodzonen

Der beregnes en kvælstofudvaskning fra rodzonen ved ens dyrkningspraksis i alle marker. Formålet hermed er at udtrykke, hvordan kvælstofudvaskningen varierer som følge af forskelle i jordtype og netto-nedbør. Kvælstofudvaskningen er beregnet med den empiriske udvaskningsmodel NLES5.

SEGES Innovation har beregnet kvælstofudvaskningen med kontinuert dyrkning af vinterhvede i alle marker. Det vil sige, at i beregningerne med NLES5 indgår vinterhvede som afgrøde i høståret, som forfrugt og som næste års afgrøde. SEGES Innovation har desuden valgt at beregne kvælstofudvaskningen ved tilførsel af 180 kg N pr. ha i alle marker uanset jordtype. Kvælstofgødningen tilføres udelukkende som mineralsk N (handelsgødning) om foråret. Det er en hensigtsmæssig forenkling, eftersom der alene beregnes på forskelle på grund af de naturgivne forhold.

Markpolygoner

SEGES Innovation foretager en udvaskningsberegning pr. mark. Marker er geografisk identificeret ved en markpolygon. Der er anvendt indberettede IMK-marker (markpolygoner) i 2024. Data er hentet fra LandbrugsGIS. På landsplan er der i alt ca. 618.000 marker.

Jordtype og lerprocent

Jordtype (JB) i overjord hentes fra ’Jordbundskortet2024’, der er udarbejdet af Aarhus Universitet. Endvidere hentes lerprocent i overjord. Den enkelte mark tildeles det JB-nr., der er mest udbredt inden for markens polygon. Markens lerprocent beregnes som et vægtet gennemsnit.

Typejord

Typejord karakteriserer jordbunden. Der anvendes et typejordskort udarbejdet af Aarhus Universitet i 2013. En typejord karakteriseres ude fra georegionen, jordtypen (JB) i overjorden og jordtypen i C-horisonten. Den enkelte mark tildeles den typejord-ident, der er mest udbredt inden for markens polygon. Typejord-identen anvendes i kombination med et DMI gridnummer (10x10 km) til at finde markens netto-nedbør (perkolation) ved tabelopslag.

Netto-nedbør

Netto-nedbøren er en afgørende parameter i udvaskningsberegningen. SEGES Innovation anvender et datasæt med netto-nedbør, der blev udarbejdet af Aarhus Universitet i forbindelse med kortet over kvælstofretention 2020. I datasættet indgår der værdier for netto-nedbør for perioden 1990-2010. Der er anvendt gennemsnitlige værdier for perioden. I datasættet indgår netto-nedbør for forskellige kategorier af afgrøder. Der er anvendt netto-nedbør for vinterhvede. Den enkelte marks netto-nedbør findes ved tabelopslag ud fra en kombination af markens typejord og markens DMI gridnummer (10x10 km).

Kvælstofretention

Den anden hovedkomponent i et mark-udledningskort – ud over kvælstofudvaskningen fra rodzonen – er kvælstofretentionen mellem rodzone og kyst (totalretention). SEGES Innovation har benyttet det kort over kvælstofretention 2025, der blev frigivet i maj 2025. Kortlægningen af kvælstofretention følger ikke markpolygonerne. Derfor har SEGES Innovation beregnet den gennemsnitlige kvælstofretention for hver mark. 

Foreløbigt markudledningskort

Markudledningskortet vil blive opdateret løbende. F.eks. med netop udmeldte ændringer til retentionskort og når de nye markpolygoner kommer. 

Har du spørgsmål til markudledningskortet, kan du skrive til markudledning@seges.dk.