Mineralsk og organisk kvælstof i NUAR-beregneren

NUAR-beregneren er den udvaskningsmodel, der skal anvendes i den udledningsbaserede kvælstofregulering, der starter i 2027. NUAR-beregneren bygger på NLES5-modellen, der er en statistisk model baseret på et stort antal målinger af kvælstofudvaskningen med sugeceller. 

I beregningen af kvælstofudvaskningen indgår kvælstof med forskellige effekter afhængig af, om det er mineralsk eller organisk kvælstof og afhængig af udbringningstidspunktet, se figur 1, der viser de forskellige parameterværdier, der indgår i beregningen.

Det fremgår af figur 1, at der er stor forskel på effekten på kvælstofudvaskningen afhængig af, om det tilførte kvælstof er mineralsk eller organisk og afhængig af udbringningstidspunktet. Bemærk også, at kvælstof tilført i forfrugt- og forforfrugtåret er hele tilførslen i de pågældende kalenderår, herunder også kvælstof tilført om efteråret til næste års høstafgrøde. Det tilførte kvælstof i forfrugt- og forforfrugtåret indgår i beregningen som den gennemsnitlige tilførsel i de to kalenderår, dvs. 1 kg N tilført vægter kun som et ½ kg N i beregningen.

Det skal også bemærkes, at det indhold af kvælstof, der skal indgå i NUAR-beregneren, er indholdet i den udbragte gødning før tab ved ammoniakfordampning og denitrifikation. De relativt lave parameterværdier for organisk kvælstof afspejler til gengæld, at der typisk sker et vist tab af kvælstof ved ammoniakfordampning og denitrifikation.

Aarhus Universitet har i tre myndighedsbesvarelser til Styrelsen for Grøn Arealanvendelse og Vandmiljø (SGAV) forholdt sig til, hvordan indholdet af kvælstof i forskellige typer gødning skal indgå i NUAR-beregneren som henholdsvis mineralsk og organisk kvælstof.

Al kvælstof i handelsgødning indgår i NUAR-beregneren som mineralsk kvælstof. Det gælder også urea- og amid-gødninger.

For kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning er det ikke helt entydigt at opdele kvælstofindholdet i mineralsk og organisk kvælstof i forhold til NUAR-beregneren. Det skyldes, at indholdet af organisk bundet kvælstof i udgangspunktet kan omfatte meget forskellige kemiske forbindelser med vidt forskellige omsætningshastigheder i jorden efter udbringning.

Aarhus Universitet anbefaler, at indholdet af mineralsk kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning fastsættes som det plantetilgængelige indhold til den første afgrøde efter udbringning. For kvæggylle og svinegylle vurderes det, at det svarer til ammoniumindholdet ved udbringning, dvs. som henholdsvis 60 og 75 pct. af total-N. Der sker ganske vist en vis mineralisering af det tilførte organisk bundne kvælstof i gyllen, men det modsvares af, at der også sker en vis immobilisering af noget af det tilførte ammonium-N. 

For afgasset biomasse vurderer Aarhus Universitet, at andelen af mineralsk kvælstof kan fastsættes ud fra det vægtede udnyttelseskrav for den afgassede biomasse, baseret på udnyttelseskravene for udgangsmaterialerne. Aarhus Universitet peger på, at der som standard kan anvendes en mineralsk andel på 65 pct. for afgasset biomasse. 

I en senere opfølgende myndighedsbesvarelse vurderer Aarhus Universitet, at den mineralske andel af kvælstoffet i afgasset biomasse i stedet kan fastsættes ud fra et vægtet gennemsnit af ammoniumindholdet i udgangsmaterialerne plus 10 procentpoint som følge af det øgede ammoniumindhold efter afgasning. 

SEGES Innovation er endnu ikke bekendt med, om SGAV fast vil anvende 65 pct. for afgasset biomasse eller beregne den mineralske andel som foreslået.

For forskellige typer af anden organisk gødning varierer netto-mineraliseringen i løbet af den første afgrødes vækstperiode væsentligt. Det afhænger bl.a. af C/N-forholdet i den pågældende gødning. Aarhus Universitet beregner førsteårs-virkningen og dermed andelen af total-N, der skal indgå i NUAR-beregneren som mineralsk N, med følgende formel: 87 % - (5 % x C/N).

Ud fra ovenstående principper har Aarhus Universitet udarbejdet standardværdier for andelen af gødningers totale kvælstofindhold, der skal indgå som mineralsk N i NUAR-beregneren, se tabel 1.

Korrektion af effekten på kvælstofudvaskningen for kompost og andre gødninger med lav kvælstofudnyttelse

Det er først og fremmest kvæggylle, svinegylle og dybstrøelse, der har været anvendt i de markforsøg og marker med sugecellemålinger, der indgår i datagrundlaget for NLES5 og dermed også for NUAR-beregneren. 

Det vurderes derfor, at NUAR-beregneren ikke kan beregne effekten på kvælstofudvaskningen retvisende ved anvendelse af andre organiske gødninger, der omsættes meget langsomt efter udbringning.

Aarhus Universitet vurderer i en myndighedsbesvarelse, at det gælder for komposteret husdyrgødning fra fællesanlæg, komposteret husholdningsaffald, kompost, have- og parkaffald, hestegødning og gødning fra hjorte, struds, emu og chinchilla.

Aarhus Universitet anbefaler, at den beregnede effekt på kvælstofudvaskningen efter anvendelse af ovennævnte typer organisk gødning, hvor det organiske stof omsættes meget langsomt, korrigeres ned ved at gange tilførslen af total-N med faktoren 0,3 før kvælstofudvaskningen beregnes med NUAR-beregneren. Det svarer til at nedsætte disse gødningers effekt på kvælstofudvaskningen med 70 pct.

Mineralsk andel af kvælstof i gødning fra særlige dyregrupper

Aarhus Universitet har ud fra studier af både dansk og udenlandsk litteratur vurderet andelen af total-N, der skal indgå som mineralsk N i NUAR-beregneren, i gødninger fra særlige dyregrupper, se tabel 2.

Mineralsk andel af kvælstof i særlige typer anden organisk gødning

Aarhus Universitet har for en række eksempler på anden organisk gødning vurderet andelen af total-N, der skal indgå som mineralsk N i NUAR-beregneren, se tabel 3. SEGES Innovation er dog ikke bekendt med, om der i reguleringen vil blive anvendt de specifikke værdier i tabel 3 eller evt. en gennemsnitsværdi.

Det skal bemærkes, at for alle gødningstyper gælder, at den andel af total-N, der ikke indgår i NUAR-beregneren som mineralsk N, i stedet indgår som organisk N med de parameterværdier, jf. figur 1, der gælder for organisk N.

Forfatter: Chefkonsulent Søren Kolind Hvid, SEGES Innovation.