Vælg den rigtige ko til udsætning

Udsætning af køer er en central del af besætningsstyringen og har stor betydning for både økonomi og dyrevelfærd. Beslutningen om at udsætte en ko kan skyldes mange faktorer, herunder lav mælkeydelse, reproduktionsproblemer, sygdomme, alder eller praktiske hensyn som temperament og håndtering.

Formålet med udsætning er at optimere besætningens samlede produktivitet, reducere omkostninger ved lavtydende eller syge køer og skabe plads til unge, mere produktive dyr. En god udsætningsstrategi balancerer økonomi, sundhed og fremtidig produktion.

Traditionelt vælges udsætterkøer ud fra historiske hændelser. Men hvad hvis du også kunne tage højde for koens forventede fremtidige økonomiske værdi?

Med analysen "Rangering, udsætning" i DMS får du netop denne indsigt. Analysen kombinerer koens historiske data med en beregning af dens økonomiske fremtidsværdi, så du kan træffe mere kvalificerede beslutninger.

Du finder analysen under ’Analyseudskrifter’ og gruppen ’Basisoplysninger’ i DMS.

Sådan fungerer modellen i DMS

Modellen bygger på beregninger og oplysninger i DMS og rangerer køerne ud fra deres forventede økonomiske værdi baseret på individuelle data, herunder:

• Alder og laktationsnummer
• Dage siden kælvning
• Forventet ydelse i nuværende og kommende laktationer
• Sygdomsrisiko
• Reproduktion og værdi af kommende kalv (hvis drægtig)
• Forventet slagtevægt

Rangeringen går fra -100 til +100, hvor -100 angiver den ko med lavest økonomisk fremtidsværdi – altså den, der bør udsættes først, hvis økonomi er eneste kriterium.

Bemærk: Ikke alle køer får en rangering. Det kræver mindst én ydelseskontrol, som ligger 75 dage efter kælvning i nuværende laktation.

Hvordan påvirker rangeringen?

• Mælkeydelse (historisk og forventet) har stor betydning. Alle ydelseskontroller indgår, med størst vægt på den seneste.
• Kalvens værdi beregnes ud fra sædtype (kønssorteret, konventionel eller kødkvæg) og NTM på mor og far.
• Slagtevægt beregnes ud fra koens egne data (fra CowFit), ellers anvendes standardvægt baseret på race, alder og dage fra kælvning.
• Sygdomsregistreringer medtages, da de påvirker fremtidig ydelse og sygdomsrisiko: Yverbetændelse (hvis registreret i perioden 0–60 dage efter kælvning).
  Hornrelaterede klovlidelser (hvis registreret i perioden 0–60 dage efter kælvning).
  Mælkefeber (hvis registreret i perioden -1 til 7 dage efter kælvning).

Hvordan bruges analysen?

Analysen er et beslutningsværktøj, ikke en erstatning for faglig vurdering. Akutte forhold som pludseligt ydelsesfald, temperament eller andre praktiske hensyn kan stadig gøre en ko til kandidat for udsætning. 

Listen hjælper dig med at:

• Identificere køer med lav økonomisk fremtidsværdi, som ellers kan gå under radaren.
• Udvælge de ringeste blandt dem, du allerede har markeret til udsætning.

Køer som har mindre 60 dage til næste kælvning markeres med rød skrift da de ikke bør udsættes. 

I analysens filtre-boks kan du bestemme, hvilke køer du vil se på listen. Du kan f.eks.:

• Vælge kun at se køer, der er markeret som "ønskes udsat".
• Filtrere på f.eks. 3. kalvs og ældre køer eller kun "ikke-drægtige" køer.
• Vælge et interval ’dage fra kælvning’ hvor du vil se hvilke køer der er på listen og hvordan de rangeres.

Grafen giver et overblik over, hvordan dine dyr fordeler sig i intervallet fra -100 til +100, opdelt på 1., 2. og øvrige kalvs køer. Her kan du også se, hvor mange køer der ikke får beregnet et rangeringsindeks, hvilket skyldes manglende ydelseskontrol mere end 75 dage efter kælvning. 

Under filterboksen finder du desuden oplysninger om, hvor mange af dine køer – både antal og procent – der får beregnet et rangeringsindeks.

Husk: Resultatet bliver kun så godt som de registreringer, der ligger i DMS – korrekte data giver den bedste analyse.

Beregningen bag rangeringen er udviklet i samarbejde mellem Viking Danmark, Simherd og SEGES Innovation.