SGO, Sårbare Grundvandsdannende Områder, er Miljøstyrelsens nyeste udpegning til grundvandsbeskyttelse, som ud fra bedst tilgængelig viden forsøger at kortlægge grundvandsdannelsen så korrekt som muligt.
Tilgangen til udpegning af områder til grundvandsbeskyttelse har i mange år været fokuseret på områder, der enten er nitrat- eller sprøjtemiddelfølsomme. På baggrund af en række pesticidforskningsprojekter fra årtusindeskiftet og frem vurderede Miljøstyrelsen i 2023, at det på lerjord ikke er muligt at udpege områder, som specifikt er følsomme for pesticider.
Derfor er der skiftet spor, så tesen nu er, at hvor grundvandet dannes, er risikoen for transport af uønskede stoffer til grundvandsmagasinerne størst. Med kortlægningen af SGO finder man de områder, hvor grundvandsdannelsen til drikkevandsboringer sker.
Sårbare Grundvandsdannende Områder (SGO) beregnes og kortlægges på basis af en metode, som bygger på den nyeste viden samt de omfattende mængder geologiske og hydrogeologiske data, der er indsamlet gennem mange år. Metoden er udviklet i et pilotprojekt med Fyn som udgangspunkt. De sårbare grundvandsdannende områder (SGO) beror på modelberegning af 3D-grundvandsdannelse både med hensyn til mængde og transporttid af vandet.
Der dannes grundvand næsten overalt. Men mængden og den tid vandet er om at bevæge sig ned til grundvandsmagasinerne - og videre til vandværkernes boringer - varierer meget. Derfor har man valgt politisk at fokusere på de områder, hvor man med stor sikkerhed ved, at der dannes betydelige mængder grundvand, og hvor vandet hurtigt når frem til de almene vandværkers boringer.
Kortlægningen af Sårbare Grundvandsdannende Områder udbredes nu til hele landet. Arbejdet er planlagt til at blive færdig i løbet af 2026. SGO skønnes ud fra erfaringerne fra Fyn at udgøre omkring 330.000 ha, hvoraf ca. 160.000 ha er landbrugsarealer. Ca. 14.000 ha af landbrugsarealet i SGO vurderes at være nitratsårbare områder. I ’reguleringsanalysen’ er skønnet, at konventionelle landbrug udgør 145.000 ha, hvoraf ca. 20 procent udgøres af deltidsbedrifter.
Sårbarheden vurderes som en hydrologisk sårbarhed, dvs. at der er en risiko for, at vandopløselige stoffer fra overfladen kan transporteres til indvindingsboringerne, før de når at blive nedbrudt eller bundet i jordlagene. Sårbarheden er altså ikke knyttet til et bestemt stof som f.eks. nitrat eller pesticider. Udpegningen sker i grid på 100 x 100 meter og præsenteres i MiljøGis under menupunktet ’Sårbare grundvandsdannende områder’. Udpegningerne publiceres efterhånden som kortlægningen skrider frem.
Figur 1. Udpegning af Sårbare Grundvandsdannende Områder på Fyn, som i alt udgør ca. 28.300 ha, hvoraf ca. 17.800 ha er landbrugsjord.
Hvis du vil læse mere om metoden til udpegning af SGO, ligger der en beskrivelse på Miljøstyrelsens hjemmeside: Sårbare grundvandsdannende områder.
Denne zone findes typisk omkring boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg.
I en radius på 10 meter må man hverken bruge pesticider, dyrke, gødske eller placere stoffer, der kan forurene boringen. Zonen er ikke udpeget på kort, så den kan ikke ses i f,eks. MiljøGIS. Nogle steder er området indhegnet.
25 meterzonen er en dyrkningsfri cirkel omkring almene vandforsyningsboringer. Arealet udgør ca. 1.000 ha. Siden 2011 har det været lovpligtigt at udlægge en 25 meters beskyttelseszone omkring almene boringer. I denne zone må der ikke bruges pesticider, og der må ikke dyrkes eller gødskes til erhvervsmæssige og offentlige formål. Zonen kan ikke ses på kort, da den ikke er kortlagt.
BNBO er en mindre beskyttelseszone omkring almene vandværksboringer. BNBO er designet til at beskytte mod uheld med forurenende stoffer i umiddelbar nærhed af boringerne. Derfor er de beregnet med en transporttid på 1 år fra terræn til indvindingsfilter. Der er udpeget ca. 4.850 boringsnære beskyttelsesområder, som omfatter ca. 20.300 ha. Heraf udgør landbrugsarealer ca. 9.500 ha.
Kommunen kan stille krav til lodsejerne om at begrænse brugen af f.eks. pesticider, nitrat, spildevandsslam eller andre aktiviteter, der kan udgøre en risiko.
Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) udpeges på baggrund af vurderingen af nitratsårbarhed i de områder, hvor der dannes grundvand til drikkevandsmagasinet. I modsætning til Sårbare Grundvandsdannende Områder fokuserer NFI‑udpegningen på grundvandsdannelsen til helt magasinet og ikke kun til de enkelte indvindingsboringer.
Der er udpeget godt 750.000 ha som nitratfølsomme områder.
For sandjord er der en udpegning af sprøjtemiddelfølsomme arealer (SFI), som kan ses sammen med de nitratfølsomme områder i MiljøGIS under korttemaet ’Kortlægningsdata > Sprøjtemiddelfølsomme sandjorde’. SFI er grovsandede områder med lavt indhold af silt og organisk stof og udgør ca. 14.000 ha primært i Nord-, Midt, Syd- og Vestjylland.
For lerjord er det ikke på samme måde muligt at udpege områder, som er mere sårbare end andre.
I indsatsområderne har kommunerne pligt til at udarbejde indsatsplaner. Områderne udgør omkring 630.000 ha. Indsatserne kan have forskellige karakter alt efter områder og hvilke udfordringer kommunerne har med drikkevandet.
OSD og OD udgør henholdsvis ca. 500.000 ha og 2,2 mio. ha. OSD-udpegningerne bruger regionerne til at prioritere indsatsen med oprydning af forurenede grunde. OD anvendes ikke i forbindelse med reguleringer.
Inden for 50 meter omkring boringer til almene vandforsyninger må der ikke etableres nye fylde-vaskepladser til sprøjter. Og inden for en 300 meter zone omkring almene vandforsyningsboringer må der ikke ske påfyldning af plantebeskyttelsesmidler eller ske rengøring af sprøjtemateriel i marken. Disse zoner er ikke indtegnet på kort. For andre indvindingsanlæg end de almene er zonen 150 meter, hvor der ikke må fyldes og vaskes sprøjter i marken.
Emneord
