Ko der bliver malket

Kvæg

Antallet af besætninger med b-streptokokker stiger

På tre år er antallet af besætninger smittet med b-streptokokker steget markant. Specialdyrlæge Michael Farre minder om, der er oplysningspligt – også ved mistanke.

Smitte med b-streptokokker breder sig

Mere end hver tiende mælkeleverende besætning er nu smittet med b-streptokokker. Ved den seneste måling, der blev afsluttet i februar, var præcist 11 % af landets besætninger smittet. I december 2018 var tallet 7,1 %, og andelen af smittede har været jævnt stigende gennem perioden. Det får specialdyrlæge Michael Farre, SEGES Innovation til at råbe vagt i gevær.

”Et vigtigt værn mod b-streptokokker er at lade være med at indkøbe dyr. Samtidig er intern smittebeskyttelse meget vigtig, da nogle besætninger smittes uden indkøb af dyr. Hvis man er nødsaget til at købe dyr, bør sælger dokumentere, at besætningen er fri for b-streptokokker to år tilbage. Det er ikke nok at se på den aktuelle status, for vi ser, at de smittede besætninger hopper frem og tilbage mellem status fri og ikke ikke-fri,” forklarer Michael Farre.

Han anbefaler, at besætninger, der har fået CT 40 på overvågning men som er positive i b-register får taget tre opfølgende prøver, og hvis de alle er negative får besætningen fri status.

B-streptokokker

11 % af landets mælkeleverende besætninger er nu smittet med b-streptokokker. Indkøb af levedyr frarådes. Hvis man er nødsaget til at købe dyr, bør sælger dokumentere, at besætningen er fri for b-streptokokker to år tilbage. Det er ikke nok at se på den aktuelle status.

Prøver for b-streptokokker på enkeltdyr

Michael Farre minder om, at der er oplysningspligt både ved konstateret smitte og ved mistanke om b-streptokokker ved salg af kreaturer.

”En positiv koprøve defineres som mistanke, og det er du forpligtet til at oplyse om, hvis du sælger dyr. Husk også, at man ikke må udstille på dyrskuer, når besætningen er positiv,” lyder det fra Michael Farre.

I godt et år har SEGES Innovation, som en del af den nationale overvågning for smitsomme kvægsygdomme, inddraget mælkeprøver udtaget på enkeltdyr for at udpege besætninger smittet med b-streptokokker.

Emneord

Vil du vide mere?

Støttet af