I forbindelse med et IPM-projekt udbudt af Miljøstyrelsen er der i 2019 udført demonstrationsforsøg i hvede med graduering af dosis af svampemiddel efter biomasse. Forsøgene er udført i et samarbejde mellem de lokale foreninger, Seges og Teknologisk Institut.
Der er begrænset viden om evt. merudbytter ved graduering af svampemidler efter biomasse. Teorien bag gradueret tildeling af svampemidler efter biomasse er, at det ved graduering tilstræbes, at der skal være samme koncentration af svampemiddel i alle blade. I områder med stor biomasse skal dosis derfor øges, og i områder med lille biomasse skal dosis nedsættes.
I gennemsnit af 6 ældre forsøg i hvede er der opnået et merudbytte for graduering af svampemidler på 1,2 hkg/ha (variation 0,2-2,2 hkg/ha). I forsøgene og også nedennævnte forsøg er dosis af svampemidler gradueret +/÷20-25 procent efter biomasse.
I tabel 1 ses resultaterne af i alt 8 demonstrationsforsøg i storskala. Detaljerede data kan findes under enkeltforsøgene til plan 0908919.
De fire gentagelser har været min. 100 meter lange og typisk 24 meter brede (efter sprøjtebommens længde). Der er afsat et ubehandlet område på 24 x 30 meter, hvor angrebene af svampesygdomme er bedømt. Formålet med forsøgene har også været at vurdere, om det er let for landmanden og konsulenten at lave en tildelingsfil og graduere herefter.
Lokalt er der lavet tildelingskort ud fra satellitbilleder i CropSAT på markniveau. Det er tilstræbt, at den gennemsnitlige dosis i forsøgsled 2 skal være så tæt som mulig på forsøgsled 1. Da tildelingskortene er lavet på basis af et større eller mindre område af hele marken, kan den samlede dosis dog både være lidt højere og lidt lavere i de graduerede områder.
Forsøgene er tilstræbt anlagt i marker med relativ stor variation, men ikke med unaturlig stor variation. Forsøgene er anlagt på bedrifter med udstyr til gradueret sprøjtning og udbyttemåler på mejetærsker eller bedrifter med brovægt. Forsøgene er høstet med landmandens mejetærsker.
Landmandens løsning ved svampebekæmpelse omkring vækststadie 37-39 (fanebladet synligt til fuldt udviklet), og 55-61 (skridning til begyndende blomstring) er gradueret +/÷ 20-25 procent. I nogle af markerne har der været udført en tidlig, ikke gradueret svampebekæmpelse omkring vækststadie 31 (et knæ udviklet) i hele marken.
For fem af forsøgene i tabel 1 findes der sammenhængende data for angrebsstyrken af svampesygdomme i de to forsøgsled. Det fremgår, at Septoria og i flere forsøg også gulrust har været de dominerende svampesygdomme. Der er opnået et sikkert merudbytte på 2,7 hkg pr. ha for at graduere dosis af svampemiddel ud fra biomasse. Der har ikke været forskelle på angrebsstyrken af svampesygdomme i de to forsøgsled.
Et eventuelt merudbytte for at graduere svampemiddel vurderes at være størst i uensartede marker og ved højt smittetryk. Forsøgene er hovedsagelig udført i modtagelige sorter nemlig Benchmark, KWS Lili (to forsøg), Sheriff, Kalmar, Drachmann og KWS Zyatt, men der er også udført et enkelt forsøg i Informer. Der har været et højt smittetryk i mange af forsøgene.
Forsøgene tyder således på, at det i uensartede marker med et vist smittetryk er en fordel at graduere dosis af svampemiddel efter biomasse. Når resultaterne vurderes, skal det dog tages i betragtning, at den samlede dosis kan variere i forsøgsled 1 og 2 i de enkelte forsøg, fordi gradueringerne er lavet på basis af et større område af marken og ikke kun på basis af forsøgsparcellerne. Da det er demonstrationsforsøg, bør det tolkes således, at det har været en fordel at graduere dosis efter biomasse snarere end et eksakt merudbytte.
Der er udført yderligere to forsøg, hvor udbytterne ikke er øget ved gradueret tildeling. Udbyttedata foreligger i disse forsøg på ledniveau, og derfor kan der ikke udføres statistisk analyse. Disse data kan også ses under enkeltforsøgene til forsøg 090891919.
Det har været tilstræbt at udføre flere forsøg end de viste, men blandt andet grundet tekniske udfordringer og et relativt stort arbejde for både landmanden og konsulenten i forbindelse med forsøgenes gennemførsel har det ikke været muligt. Selve tidsforbruget til at udforme tildelingskort og styring af tildelingsfiler på sprøjten vurderes at være lavt, men forudsætter kendskab eller erfaring med det aktuelle udstyr, og at der ikke opstår tekniske vanskeligheder.