Resumé
Meddelelse 1295: I en afprøvning er 5 niveauer af fordøjeligt lysin- og protein til drægtige søer fra løbning til 5 dage før faring afprøvet og viste, at når koncentrationen af fordøjeligt lysin i drægtighedsfoderet øgedes, steg søernes egentilvækst (P < 0,001). Tildeling af fordøjeligt lysin i drægtighedsfoder i intervallet 3,2 til 6,1 g pr. FEso påvirkede ikke totalfødte grise pr. kuld, pattegrisenes gennemsnitlige fødselsvægt eller soens reetablering af rygspæk
Afprøvningen skulle klarlægge, om det var muligt at reducere søernes egentilvækst og forbedre reetableringen af rygspæk med foder indeholdende en lav koncentration af fordøjeligt lysin, uden at dette fik negative konsekvenser for kuldstørrelse og gennemsnitlig fødselsvægt.
Afprøvningen var designet som et dosis-responsforsøg med 5 forskellige niveauer af fordøjeligt lysin og råprotein pr. FEso. De 5 foderblandinger var ens med undtagelse af indholdet af fordøjeligt lysin, som lå på henholdsvis 3,2 g, 3,9 g, 4,6 g, 5,3 g og 6,1 g fordøjeligt pr. FEso. Alle øvrige essentielle aminosyrer indgik til enhver tid mindst i det forhold til lysin, som gældende normer til drægtige søer foreskrev.
Vil du vide mere?
Emneord