Efter de nugældende regler om beskyttelse af sten- og jorddiger, er det som udgangspunkt forbudt at foretage tilstandsændringer af beskyttede diger (museumslovens § 29 a, stk. 1). Der er dog mulighed for at få dispensation i særlige tilfælde (§ 29 j, stk. 2). Det er kommunerne, der træffer afgørelser om dispensation, og de har pligt til at anvende dispensationsadgangen restriktivt. Det er dermed efter de gældende regler svært at få en dispensation.
Få en introduktion til de nugældende regler om beskyttede diger i artiklen Er der beskyttede sten- og jorddiger på dit husdyrbrug?
Udkast til lovforslag om ændring af museumslovens regler om beskyttelse af diger
Med udkastet til lovforslag foreslår Kulturministeriet, at:
- graduere beskyttelsesniveauet med flere dispensationsmuligheder
- ændre det opdaterede (2024) digitale digekorts status fra vejledende til gældende administrationsgrundlag
- modernisere og forenkle det statslige tilsyn.
Forslaget om at graduere beskyttelsesniveauet med flere dispensationsmuligheder
Sten- og jorddiger udgør Danmarks mest udbredte beskyttede kulturminde. Ud over kulturhistorisk værdi rummer digerne også landskabelig og biologisk værdi.
Med lovforslaget vil digernes kulturhistoriske værdi blive tydeliggjort ved en opdeling i kategorierne høj, middel eller lav kulturhistorisk værdi.
Når de biologiske og landskabelige hensyn tillader det, vil kommunerne kunne give dispensation til tilstandsændringer af beskyttede diger i kategorierne lav og middel kulturhistorisk værdi - eventuelt med vilkår om etablering af erstatningsdiger eller erstatningsnatur.
Det vil gøre det muligt for kommunerne at dispensere i flere tilfælde end i dag, da kravet om ”særlige tilfælde” (se ovenfor) fremover kun vil gælde for diger i kategorien høj kulturhistorisk værdi.
Forslaget om det digitale digekort fra 2024 som gældende grundlag
Efter de regler, der gælder i dag, er det digitale digekort fra 2024 over beskyttede sten- og jorddiger, alene vejledende. Registrering af et dige på digekortet er dermed ikke afgørende for, om et dige er beskyttet. Det afgørende er, om det konkrete dige opfylder beskyttelseskriterierne.
Med dette udkast til lovforslag vil registreringen på digekortet være det gældende grundlag for, hvilke diger, der er beskyttet efter museumsloven. Dermed vil kortet give bl.a. landbrugere bedre mulighed for at orientere sig om beskyttede diger på deres arealer.
Derudover vil Slots- og Kulturstyrelsen registrere de beskyttede digers kulturhistoriske værdi, jf. ovenfor. Dette forventes at lette kommunernes sagsbehandling.
Registreringen af diger på digekortet vil afspejle den faktuelle tilstand i landskabet, som den fremgår af GeoDanmark Ortofoto 2025.
- Åben 'Lagvælger' i øverste højre hjørne
- Vælg 'Tilføj lag'
- Fremsøg og tilvælg laget: 'Beskyttede sten- og jorddiger'.
Forslaget om at modernisere og forenkle det statslige tilsyn
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der fører tilsyn med de beskyttede sten- og jorddiger. (museumslovens § 29 o, stk. 4). Er der ulovlige forhold vedr. digerne, skal Styrelsen sørge for, at de bliver lovliggjort, medmindre der er tale om forhold af underordnet betydning. Med lovforslaget vil dette statslige tilsyn blive moderniseret og forenklet.
Efter udkastet til lovforslag forventes lovændringerne at træde i kraft 1. juli 2026.
Kommentar fra Erhvervsjura
Landbrug & Fødevarer har gentagne gange gjort ministre opmærksomme på udfordringerne ved den meget restriktive praksis for dispensationer til nedlæggelse af beskyttede diger samt etablering af erstatningsdiger eller erstatningsnatur. Vi hilser dette udkast til lovforslag velkomment.
