Heste

Heste og klimapåvirkning

Der har været meget fokus på drøvtyggernes udledning af metan i klimadebatten. Heste udleder også metan til omgivelserne. Heste danner dog væsentligt mindre metan end en tilsvarende drøvtygger med den samme vægt.

Metan spiller en afgørende rolle i klimadebatten og det er derfor vigtigt at forstå hvordan metan påvirker klimaet. Klimagasserne CO2, metan og lattergas påvirker jordens klima ved, at de tilbageholder energien fra sollyset i form af varme. Klimagasserne har forskellige varmeegenskaber og derfor multipliceres mængden af metan med 25, og lattergas med 298 for, at de kan sammenlignes med kuldioxid de såkaldte ”kuldioxidekvivalenter”.

Klimaaftrykket af en produktion bliver da den samlede effekt af klimagasserne minus den bortførsel af kulstof som der sker i form af produkter (kød, gødning og lign) og indlejring af kulstof i marken.

Heste og produktion af metan

Selvom hesten ikke er en drøvtygger, har den relativ stor blind og tyktarm, hvor der sker en mikrobiel omsætning af foderet, hvorved der dannes metan. En proces som kan sammenlignes med drøvtyggernes vom. Ved forsøg er hestens metan produktion blevet estimeret til 20,7 kg metan for en gns. hest  på 600 kg og, 29,4 kg metan for en Belgierhoppe på ca. 800kg,  svarende til 34% af metan produktionen fra en ammeko.

Metan produktionen fra heste er afhængig af foderrationens sammensætning. Størst syntes metan produktionen at være ved fodring med meget fiberrigt og tungt fordøjeligt grovfoder som f.eks. sent slået hø og lignende. Der er dog behov for mere viden om, hvordan fodringen og foderrationens sammensætning påvirker produktionen af metan.

Tabet af metan hos heste i forbindelse med foderomsætningen målt i forhold til energioptagelsen DE (fordøjelig energi), var i forsøg meget mindre hos heste end hos drøvtyggere og forskerne konkludere således, at heste producerer 3,3 gange mindre CH4(metan) i forhold til drøvtyggere.

Forskerne anfører, at disse forskelle sandsynligvis skyldes, at fermenteringstiden for foderet i hestens stortarm er væsentlig kortere end tilfældet er for fermenteringstiden i drøvtyggernes vom. Der var også væsentlig flere metanogene bakterier i drøvtyggernes vom i forhold til hestens stortarm og det samme var tilfældet m.h.t omfanget af cellolytiske bakterier. Yderligere konkluderes det, at metan udledningen fra heste i forbindelse med foderomsætningen stiger, ligesom hos drøvtyggere, med stigende andel fiberrigt foder i foderrationen.

Kan vi påvirke mængden af metan pr. hest?

I hestens fordøjelsessystem findes en mængde af forskellige mikroorganismer, som i forbindelse med foderomsætningen af fibre fra græs og andre planter danner CO2 og lattergas og det er disse gasser som bakterierne omdanner til metan.

Forskning viser at metan produktionen varierer meget fra dyr til dyr, hvilket tyder på, at det måske kan være muligt at avle efter dyr med lavere produktion af metan, f.eks. en ”lav metan malkeko”, eller en ”lav metan hest”. Ved malkekvæg udføres der forsøg med at måle koens udånding af bl.a.  lattergas i forbindelse med malkningen således, at der fremkommer data om den enkelte kos udskillelse af klimagasser.

Arvbarheden for metan udskillelse hos kvæg er estimeret til ca. 0,1- 0,3 og noget tilsvarende vil formodentlig være gældende for heste.

Muligheder for at reducere hestesektorens klimabelastning på såvel kort som langt sigt

Der forskes i disse år intensivt i mulighederne for vha. forskellige fodringsmæssige tiltag at kunne reducere den metanproduktion der dannes i drøvtyggernes vom i forbindelse med foderomsætningen. Da omsætningen i drøvtyggernes vom og hestes stortarm på nogle områder minder en del om hinanden, kunne man godt forestille sig, at tiltag der reducerer produktionen af metan hos drøvtyggere, i et vist omfang også vil have effekt hos heste.

Som et eksempel kan nævnes et hollandsk tilsætningsstof ”Bova”, der sammen med ekstra nitrat og fedt i foderet skulle reducere dannelsen af metan ved, at koens skulle bøvse op til 40% mindre. Hvilket dog får mælkemængden til at falde, hvilket selvfølgelig ikke er hensigtsmæssigt.

Der foregår også andre forsøg med at tilsætte tang, alger, forskellige urter og andre stoffer til foderet. Der er behov for mere viden om, hvordan forskellige foderrationer påvirker dannelsen af metan og om hvilke fodringsmæssige tiltag bl.a. additiver, herunder tilskud af forskellige former for tang, rapsprodukter og management tiltag, der kan reducere metan dannelsen i hesten fordøjelsesproces.

Fra kvæg ved vi, at tilsætning af fedt i foderrationen kan give mindre metan. Hvordan med mere fedt i foderet til heste, som jo allerede anvendes med succes mange steder i dag, hvor der er gode erfaringer med at fodre heste med olie? Et oplagt spørgsmål er: Giver tilskud af fedt, i form at f.eks. rapsolie i hestens foderration, mindre metan dannelse hos hesten?

Nogle forskere stiller også spørgsmålstegn ved, om evt. forandringer i metan produktionen pga. tilsætningsstoffer til foderet giver varige effekter eller om bakterierne i vommen vil tilpasse sig og andre bakterier vil efterhånden tage over således, at de metan reducerende effekter ikke bliver varige.
På nuværende tidspunkt har man dog endnu ikke opnået det store gennembrud med hensyn til metan reduktion vha. tilsætningsstoffer til foderet.

De forskellige foderemner har forskelligt klimaaftryk. Høje grovfoderudbytter i marken giver alt andet lige et lavere brændstof forbrug pr. produceret enhed, men kræver måske også et større input af gødning og andre hjælpestoffer, som skal modregnes. Tilsvarende har det været nævnt, at et større udbytter i marken kan være på bekostning af mindre biodiversitet. En majsmark giver f.eks. typisk højere udbytter end en græsmark, men lavere biodiversitet og det giver formodentlig også mere dyrevelfærd, når dyrene kommer ud på en græsmark, end hvis foderet blot tildeles i stalden.  Sådanne forhold er væsentlige at få med i klimaregnskabet, men kan være svære at sætte tal på i forbindelse med en modregning.

En analyse af de enkelte delelementer af hesteholdet mht. klimabelastning viser, at følgende punkter er væsentlige med henblik på at gøre hesteholdet mere klimavenligt:

  • Optimere fodringen så hestens næringsbehov bliver dækket, men der ikke sker nogen større overforsyning af næringsstoffer, som siden skal udskilles og dermed kan belaste omgivelserne.
  • Undgå udvaskning af næringsstoffer fra stald, mødding, jordfolde og lignende. 
  • Bruge hestemøget til marker der har et gødningsbehov. 
  • Anvend gerne flerårige græsmarker og sørg for at passe og vedligeholde græsmarkerne således at disse opretholder en god bestand af græsser og gerne lidt kløver. Efterså om nødvendigt de ældre græsmarker så disse kan klare nogle år mere før de lægges om. 
  • Hold styr på energiforbruget i stalden. Sørg for at undgå de store varmetab i stalden og brug kun lys når der er personer/ aktivitet i rummet.
  • Planlæg transporter/kørsel med traktor, trailer mm sådan at der ikke køres mere og længere end nødvendigt.
  • Vedligehold og reparere udstyr til hestene så behovet for nyindkøbt udstyr reduceres.
Planlæg transporter/kørsel med traktor og trailer så der ikke køres mere end og længere end nødvendigt

Planlæg transporter/kørsel med traktor og trailer så der ikke køres mere end og længere end nødvendigt

Klimaafgift på metan. 

De grønne vismænd har foreslået en afgift på 1200 kr. pr 1000kg CO2- og fremhæver, at en sådan afgift vil være den økonomisk billigste måde at reducere landbrugets CO2 bidrag.

Heste græsser ofte vedvarende græsmarker, som får lov til at ligge længe, inden de pløjes op, hvilket skulle betyde indlejring af kulstof i jorden

Det er dog et kompliceret regnestykke at beregne klimabelastningen og inddrage evt. modregninger, når CO2 f.eks bindes i en vedvarende græsmark.  Som tommelfingerregel kan man regne med, at 1 ha vedvarende græs årligt binder 3,7 tons CO2. Hvis der i forbindelse med hesteholdet er ca. 0,5 ha vedvarende græs pr. hest på bedriften svarer det til 0,5x3,7x1200 kr.= 2220 kr. Som man kan hævde burde modregnes i klimaregnskabet for denne hestebedrift. 

Klimaregnskaber

I en spørgeskemaundersøgelse som det svenske rideforbund SVRF sendte ud til 950 foreninger under forbundet blev der bl.a spurgt ind til miljø- og klimaspørgsmål. Følgende miljø-og klimaparametre indgik i undersøgelsen: 

  • Foder
  • Gødningshåndtering
  • El- forbrug
  • Transport 
  • Udstyr-og udrustning
  • Kemikalier

Sammenlagt var der kun svar fra 41 ud af de 950 foreninger. På spørgsmålet om hvordan klubben vurderer miljø-og klimabelastningen for de enkelte parametre var svarene:

Energiregnskab på ejendomsniveau- simpelt klimaregnskab

Energiregnskab på ejendomsniveau- simpelt klimaregnskab

Belastningen fra El- forbruget vurderes højest og belastningen fra foder vurderes lavest, men i øvrigt vurderes belastningen for de enkelte parametre meget ens. 
Af svarene fremgår det, at klubberne er beviste om miljø- og klimaproblemerne relateret til hestehold og aktivt prøver at nedsætte belastningerne ved:

  1. Foder
    Køber nærproduceret foder (77%), producerer eget grovfoder (7%), 29% køber nærproduceret kraftfoder og 58% køber svensk produceret kraftfoder, 74% arbejder på at mindske foderspild, 68% angiver, at hestene udnytter naturarealer til afgræsning og 13% stiller miljø/klimakrav til deres leverandører.

  2. Gødningshåndtering 
    Der fjernes klatter på foldene, man har aftaler med jordbrugere om at modtage hestemøg. Kun få anvender hestemøget som gødning ved dyrkning af afgrøder på egne marker. Man anvender bæredygtigt strøelse fra fornybare kilder, som halm, træpiller, spåner. Aftaler om levering af hestemøg til biogas nævnes også.

  3. Energiforbrug
    I  80% af besvarelserne nævnes, at man arbejder aktivt for at mindske energiforbruget. En del (16%) anfører, at de anvender el- aftaler, som kun leverer grøn-el.

  4. Transport
    Mange er opmærksomme på klimaudledningerne som følge af transport og tilstræber aktivt, at reducere disse gennem fællestransporter til stævner og lignende arrangementer. Flere anvender miljøbrændstof.

  5. Miljøcertificeringer
    Brug af miljøcertificeret og miljøgodkendt udstyr nævnes af flere ligesom reparation af bestående udstyr i stedet for at indkøbe nyt,

  6. Ormekur
    Undlad brug af ormekur som rutine, men kun når der er behov- svarer flere. Minimere udslip af kemikalier til miljøet nævnes også flere gange.
Levering af hestemøg til biogasanlæg er klimamæssigt en rigtig god løsning.

Levering af hestemøg til biogasanlæg er klimamæssigt en rigtig god løsning.

Klimaregnskab fra hestebedrifter

Udregning af et konkret klimaregnskab på den enkelte hesteejendom vil variere rigtig meget afhængig af de specifikke forhold på ejendommen. De faktorer som først og fremmest belaster klimaregnskabet, er det samlede foderbehov samt omfanget af transport af heste/personer og foder.

Et stort foderforbrug indebærer dels, at der skal produceres meget foder, hvilket giver anledning til udledning af drivhusgasser og dels, at der bliver produceret mere metan i forbindelse med hestenes foderomsætning og mere kvælstof og organisk materiale vil blive udskilt med gødning og urin, hvilket så senere vil give anledning til udslip af lattergas og metan fra gødningen.

Eksempel på klimaregnskab

Et mindre hestehold bestående af 4 varmblodsheste. 
Hestene har fri adgang til grovfoder. Gården indkøber 7 tons wrap(tørstof), økologisk dyrket, som opfodres under vinterhalvåret (nov-april) i gennemsnit 10 kg ts/hest dagligt. 
Det samlede forbrug varierer afhængigt af græsnings sæsonens længde og vintervejret. Wrappen bliver leveret med traktor 2 gange årligt, hvor der køres 40 km tur/retur. 
Der indkøbes ca. 2 tons halm som strøelse for staldperioden. Halmen hentes med trailer og bil med et benzinforbrug på i alt 50 liter årligt.

Diselforbruget på gården er småt. Foderet køres ud på marken med traktor. Der forbruges ca. 0,75 balle pr. uge, i alt 20 wrapballer årligt, hvortil diselforbruget er 40l. Diselforbruget ved afhentning af wrapballerne ved producenten sættes til 30 l årligt.
El- forbruget er heller ikke stort. El anvendes til lavenergilamper i stalden og til lidt varme for at forhindre, at drikkevandet i stalden fryser. 
Hestene står på dybstrøelse. Dybstrøelsen bliver afhentet af en landmand til videre kompostering eller køres direkte på marken og pløjes ned.
Om sommeren har hestene adgang til 5 ha vedvarende græs og om vinteren ca. 4 ha med græs.

Klimaaftrykket beregnes til 1,6 tons CO2 ekv. pr hest årligt. Foderomsætningen og gødningshåndteringen står for en forholdsvis stor del af udslippet af drivhusgasser, hvilken primært kan forklares med, at de andre udslip af drivhusgasser er forholdsvis lave. 
Forbruget af indsatsvarer er relativt småt. Udledningen af lattergas fra markerne er små, da der kun tilføres meget begrænsede mængder af gødning pr ha, og da ejendommen drives økologisk.
Bidraget fra det indkøbte grovfoder er lavt og beregnet for konventionelt foder. I det konkrete eksempel er der tale om økologisk grovfoder, som ofte vil have et noget lavere klimaaftryk.

Klimaaftrykket fra et mindre hestehold med varmblodsheste. Klimaaftrykket beregnes til 1,6 tons  CO2 -ekv pr. hest årligt. (Kilde: Hestsektorens klimatpåverken 2011).

Klimaaftrykket fra et mindre hestehold med varmblodsheste. Klimaaftrykket beregnes til 1,6 tons CO2 -ekv pr. hest årligt. (Kilde: Hestsektorens klimatpåverken 2011).

Af figuren fremgår det, at det største enkeltbidrag til bedriftens klimaaftryk kommer fra foderet til hesteholdet. Her indgår indsatsfaktorer ved produktion og transport af foderet. Herefter følger det udslip af klimagasser, som der er forbundet med foderets omsætning i hestens fordøjelsessystem og så kommer markens udslip af lattergas, som er relateret til denitrifikationsprocesserne i marken. Håndtering af gødning fra stald, møddingsplads og græsmark bidrager også med et væsentligt bidrag, som naturligvis afhænger meget af, hvordan gødningshåndteringen foregår. 

Idekatalog til at reducere klimabelastningen for det enkelte hestehold

  • Minimer udvaskning af næringsstoffer fra stald, fold og møddingsplads.
  • Levering af hestegødning til biogasanlæg er meget klimavenligt.
  • Reducer energiforbruget f.eks. ved at undgå tændt lys, hvor der ikke er folk. Luk døre så varmen ikke forsvinder.
  • Reducer foderforbruget ved at holde hestene i passende foderstand og dermed CO2 udledningen.
  • Undgå at foderplanen indeholder for meget protein, idet overskudsprotein skal udskilles fra kroppen, hvilket kræver ekstra energi og belaster miljøet med udskillelse af ekstra kvælstof.
  • Undgå optrampede jordfolde, hvor der er øget risiko for udvaskning af næringsstoffer, særligt fosfor og kvælstof.
  • Vær opmærksom på, at meget transport af heste og ryttere, f.eks. til udlandet, er klimabelastende.
  • Vær opmærksom på, at meget af hestens proteinbehov kan dækkes via grovfoderet.
  • Vær opmærksom på, at der findes alternative proteinfodermidler til sojaskrå, som kan dække hestens proteinbehov og som ikke er så klimabelastende.
  • Gødningsopsamling på foldene. Særlig på små folde, hvor der går forholdsvis mange heste, er det vigtigt jævnligt at fjerne hestepærer, foderspild mm fra folden. Der findes i dag gødningsstøvsugere på markedet, som kan være til stor hjælp ved dette arbejde. Trillebøre evt. motoriserede eller en traktor med frontlæsser kan også være til stor hjælp.
  • Sørg for at overskudsvand fra marken bliver ledt effektivt væk via dræn eller grøfter. I en veldrænet fold er der mindre risiko for optrampningsskader, som ødelægger græsdækket. 
  • Sørg for at begrænse foderspildet mest muligt.
  • Afpuds græsmarkerne. Det giver kulturgræsserne gode betingelser og begrænser at ukrudt og småbuske mm. får for gode betingelser. Afpuds gerne om efteråret, når afgræsningssæsonen er ved at være slut. Ved afpudsning om sommeren bør det af hensyn til at undgå parasitsmitte fra hestenes gødeområder ske ved tørt og solrigt vejr, så dør parasitterne hurtigst.
  • Lad hestene rotere mellem forskellige folde. Flyt dem fra den gamle fold, når den er græsset af over på en fold med nyt græs.  Så får hestene hele tiden et tilbud af velsmagende græs og samtidig bliver gødningen mere jævnt fordelt over et større areal. 
  • Omkring hø og foderhække på folden, hvor hestene normalt opholder sig meget, kan græsset hurtigt blive slidt af og helt forsvinde.
  • Flyt hø- og foderhække jævnligt, så slides græsset mere jævnt og gødningen fordeles mere jævnt over et større areal.
Referencer

Berglund et al  2011. Hestsektorens klimatpåverkan. 

Bergqvist Louise 2019. Ridsportens miljo-och Klimatpåverkan

Hesten och hållbar utveckling.2016

Klimakatalog. 40 ideer til et bedre klima her og nu

Mona et al.2018.Equine Contribution in Methane Emission and Its Mitigation Strategies. 

Rosset, Martin.2012. Quantitative assessment of enteric methane emission and nitrogen excretion by equines

Emneord

Vil du vide mere?