Kvæg

Giftige planter - Almindelig bjørneklo

Beskrivelse, giftvirkning, behandling og bekæmpelse af Almindelig bjørneklo.

Familie: Skærmblomst (Umbelliferae)

Slægt: Bjørneklo (Heracleum)

Art: Almindelig bjørneklo (H. sphondylium ssp. sphondylium)

Udseende

Almindelig bjørneklo er 150 cm høj. Stænglen er grenet, stivhåret og kantet. Bladene er store og hårede, dobbelt fjerfligede med smalle småblade. Almindelig bjørneklo blomstrer i juli - august. De talrige småskærme er brede og flade. Skærmene har hvide blom­ster.

Almindelig bjørneklo spirer frem i marts-april og danner det første år en kraftig pælerod. Plan­ten visner helt ned om efteråret, men vokser andet år kraftigt til og sætter en frøstængel af anselig størrelse. Planten dør andet år efter frøsætning, men levealderen kan forlænges ved en afhugning/afgræsning, som hindrer frøsætning.

Almindelig Bjørneklo spredes alene ved frøkastning. Frøene (ca. 5.000 frø pr. plante) kan bevare spireevnen i 7-10 år. Frøene kan spredes med vinden og med rindende vand.

Voksesteder

Almindelig bjørneklo vokser i skove og vejkanter.

Forvekslingsmuligheder

I Danmark findes der mange andre store skærmplanter, som kan forveksles med Almin­delig Bjørneklo, f.eks. Grønblomstret Bjørneklo (Heracleum spondylium ssp. sibiricum), Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum / Heracleum pubescens) Strand-Kvan (Angelica anchangelica L. ssp. litoralis), Gifttyde (Cicuta virosa) og Angelik (Angelica sylvestris).

Giftvirkning

Almindelig bjørneklo indeholder giftstoffet furocoumarin, som kan fremkalde vabler og/eller voldsomt eksemlignende udslet, når det kommer i kontakt med huden. Giftvirk­ningen forstærkes, når områder med udslet/vabler udsættes for sollys.

Kvæg, får, geder og heste kan normalt æde Almindelig bjørneklo uden problemer. I få tilfælde kan individer uden pigment i huden få vabler og/eller eksem omkring munden ved at græsse på arealer med bjørneklo.

Symptomer

Forgiftning med Almindelig bjørneklo kan i ganske få tilfælde give vabler og udslet omkring munden.

Behandling

Fjern de dyr, der har symptomer fra arealet med Bjørneklo. Undgå at dyrene opholder sig i direkte sollys.

Bekæmpelse

Almindelig bjørneklo kan bekæmpes med afgræsning, afslåning, rodstikning/opgravning eller kemisk.

Afgræsning med kvæg, får, geder eller heste er en måde at kontrollere Bjørneklo på. Dyrene æder gerne unge skud Almindelig bjørneklo, og der ses sjældent forgiftnings­symptomer. Det er mest effektivt og bedst for dyrene at sætte dem på græs så tidligt som muligt. Afgræsningen bør derfor foretages mens planterne er under 30 cm høje. Får æder gerne hele planten og kan sættes til at afgræsse udvoksede planter.

Slåning med le, buskrydder eller slåmaskine kan modvirke frøsætning, men metoden er meget tidskrævende. Planterne slås, når de er ca. en halv meter høje, men slåningen skal gentages allerede igen samme år, da planterne sætter "panikskud" og kan producere frø selv fra ret lave blomstrende planter. Blomstrende Bjørneklo med en højde på 10 cm kan forekomme. Slåningen skal gentages i flere år, da nye planter vil spire frem over 4-6 år.

Slås planterne, når de er lige ved at blomstre, vil de have brugt så meget energi på at vokse sig store, at de ofte dør, når man fælder dem. En fare ved denne metode er, at frøene kan ligge og eftermodne på den fældede plante, og indimellem kommer der også "panikskud".

Rodstikning/opgravning kan bruges til bekæmpelse af Almindelig bjørneklo på arealer med meget få planter. Om foråret graves eller stikkes planterne op. Jo mere rod man får med, desto større er chancen for, at planten dør. Rodstikningen sker allerbedst med en spade med skrå æg. 20-25 cm rod er som regel nok. Det svarer til et spadestiks dybde. Planten lægges til udtørring eller destrueres.

Kemisk bekæmpelse med Roundup (glyphosat) er effektiv, når dosis forhøjes til 8 - 12 liter pr. ha (360 g aktivt stof pr. liter). Behandlingen kan foretages som pletbehandling i maj.

Link

Bjørneklo - biologi og bekæmpelse

Emneord

Vil du vide mere?