Udbetaling af fødevarechecken
Udbetaling Danmark udbetaler i maj den skattefrie fødevarecheck til folkepensionister, ydelsesmodtagere samt SU-modtagere og lærlinge. Checken til børnefamilier udbetales i juni.
Udbetaling Danmark udbetaler i maj den skattefrie fødevarecheck til folkepensionister, ydelsesmodtagere samt SU-modtagere og lærlinge. Checken til børnefamilier udbetales i juni.
Fødevarechecken er en skattefri engangsudbetaling, som tildeles udvalgte grupper i Danmark. Udbetalingen sker i henholdsvis maj og juni, afhængigt af modtagergruppen. Lovforslaget om fødevarechecken blev behandlet hurtigt tidligere på året for at sikre, at udbetalingen kunne ske inden sommer.
Samlet forventes der at blive udbetalt omkring 5,5 mia. kr. til i underkanten af 2,2 mio. borgere, som fordeles således:
|
Gruppe |
Antal personer |
Beløb |
Samlet beløb |
Udbetalingstidspunkt |
|---|---|---|---|---|
|
Folkepensionister |
710.000 |
2.500 kr. |
1,774 mia. kr. |
Maj måned |
|
Ydelsesmodtagere |
740.000 |
2.500 kr. |
1,850 mia. kr. |
Maj måned |
|
SU-modtagere |
225.000 |
1.000 kr. |
225 mio. kr. |
Maj måned |
|
Børnefamilier |
500.000 |
5.000 kr. |
1,695 mia. kr. |
Juni måned |
Udbetalingen sker til folkepensionister, som modtog folkepension for november 2025, og som ved udgangen af november måned havde en likvid formue på under 350.000 kr. Personer født i november 1958, som fik udbetalt folkepension for første gang i december 2025, er dermed ikke berettiget til ydelsen. På samme måde er folkepensionister med en likvid formue marginalt over 350.000 kr. udelukket fra ydelsen.
Ægtefællers likvide formue opgøres hver for sig. Hvis begge ægtefæller opfylder betingelserne, får de begge udbetalt ydelsen på 2.500 kr.
Udbetalingen på 2.500 kr. sker til de borgere, der for november måned 2025 fik udbetalt en offentlig ydelse, herunder kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, førtids- eller seniorpension mv. og barselsdagpenge.
Udbetalingen på 1.000 kr. sker til unge, som for november 2025 har modtaget SU med satsen for udeboende eller som slutlån, SVU og andre skole- og uddannelsesydelser samt til personer, der i løbet af fjerde kvartal 2025 har modtaget uddannelsesstøtte efter reglerne for maritime uddannelser.
Der udbetales et beløb på op til 5.000 kr. til forældre til børn, der er født senest den 31. marts 2026. Der udbetales kun for ét barn (det yngste). Hvis man som forældre får udbetalt den fulde børne- og ungeydelse for det yngste barn i april 2026, vil man få 5.000 kr. Hvis ydelsen deles mellem forældre, vil hver forældre få 2.5000 kr.
Der sker dog kun udbetaling til modtagere af børne- og ungeydelse med en personlig indkomst efter AM-bidrag i 2025 på under 475.300 kr. Hvis der ikke er en årsopgørelse for 2025, vil Udbetaling Danmark tage udgangspunkt i årsopgørelsen for 2024, hvor indkomstgrænsen er 457.500 kr. Det er den enkelte forælders indkomst, som er afgørende for udbetalingen.
Hvis man mener at have opfyldt betingelserne for at modtage en fødevarecheck, men ikke har modtaget den, er der mulighed fro at ansøge om udbetaling fra den 1. juli 2026, og frem til den 30. september 2026.
Kilde: Borger.dk/fødevarecheck
Emneord
