Grise

Afprøvningsvært med smågrise søges

Den Rullende Afprøvning hos Husdyrinnovation Gris leder efter en ny besætning med tørfoder til foderafprøvninger med smågrise.

Sådan bliver du afprøvningsvært med smågrise

Du vil få en vigtig rolle, hvor du er med til at skabe grundlaget for fremtidens foder og fodring af smågrise. 

Den Rullende Afprøvnings ønsker til dig er:

  • Du er systematisk i dit arbejde med smågrisene
  • Du synes at forsøgsarbejde er spændende 
  • Du kan lide at registrere og arbejde med tal.

Fodringsforsøg i Den Rullende Afprøvning har altid været gennemført i besætninger med top genetik og det skal de også fremover, så vi har kontinuiteten.

Ønsker til stier og stalde

For at være afprøvningsvært er der også nogle ønsker til stier og stalde. Derfor vil det være perfekt, hvis du skal til at bygge eller renovere den eksisterende smågrisestald. 

Det betyder, at det er nemmere at justere på indretningen, så stalden fungerer bedst muligt. 

Fodringsanlægget skal nemlig kunne registrere fodermængderne præcist, og der må ikke være overslæb mellem blandingerne. Derfor bruger vi normalt fodringsanlæg med lufttransport.

Den Rullende Afprøvning betaler de ekstra omkostninger

Du tænker nok, at det bliver dyrt, men Den Rullende Afprøvning betaler de ekstra omkostninger, som der er ved at indrette dine stalde til forsøgsformål.

Er du interesseret, er du meget velkommen til at kontakte Gunnar Sørensen eller Claus Olling og høre mere om, hvordan du kan blive ny afprøvningsvært, se kontaktoplysninger i kontaktbokse.

Vil du vide mere?

Støttet af