Dyrkning af majs under ny kvælstofregulering
Majshelsæd kommer særligt i fokus, når den nye kvælstofregulering træder i kraft 1. januar 2027. Spørgsmålet bliver, hvordan du får det største udbytte for den mindste udledning af kvælstof?
Majs kommer ikke til at forsvinde fra sædskiftet, da det er den mest økonomisk attraktive afgrøde til foder til malkekøer – men på grund af den relativt høje beregnede udvaskning, vil den blive hårdt ramt af reguleringen.
”Majshelsæd er den grovfoderafgrøde, der generelt har det højeste tab af kvælstof pr. hektar. Kløvergræs og roer er f.eks. bedre til at holde på kvælstoffet, og det betyder, at majs bliver en dyr afgrøde at prioritere, da den vil bruge en stor del af bedriftens udledningskvote,” siger Søren Kolind Hvid, chefkonsulent i gødskning hos SEGES Innovation.
Mange kvægbedrifter vil opleve en hård regulering, og regnestykket er ikke til at komme udenom:
På vandet sandjord giver majshelsæd et normudbytte på omkring 11.500 FE, mens kløvergræs i 1.-3. brugsår har et normudbytte på 9.000 FE. En omlægning fra majs til mere kløvergræs vil derfor enten kræve et større grovfoderareal eller mere korn i rationen. Derfor handler det ikke nødvendigvis om mindre majs på den lange bane. Snarere om at lære at dyrke majs under nye forudsætninger:
”Majshelsæd er den grovfoderafgrøde, der generelt har det højeste tab af kvælstof pr. hektar. Kløvergræs og roer er f.eks. bedre til at holde på kvælstoffet, og det betyder, at majs bliver en dyr afgrøde at prioritere, da den vil bruge en stor del af bedriftens udledningskvote,” siger Søren Kolind Hvid, chefkonsulent i gødskning hos SEGES Innovation.
Mange kvægbedrifter vil opleve en hård regulering, og regnestykket er ikke til at komme udenom:
På vandet sandjord giver majshelsæd et normudbytte på omkring 11.500 FE, mens kløvergræs i 1.-3. brugsår har et normudbytte på 9.000 FE. En omlægning fra majs til mere kløvergræs vil derfor enten kræve et større grovfoderareal eller mere korn i rationen. Derfor handler det ikke nødvendigvis om mindre majs på den lange bane. Snarere om at lære at dyrke majs under nye forudsætninger:
Majs: Placering, udbytte og timing
Et af de vigtigste håndtag bliver valget af marker til majsdyrkning.
Majs bør i videst muligt omfang placeres på marker med høj retention, hvor udledningen pr. FE er lavere. Samtidig er store udbytter afgørende: Jo flere FE der høstes pr. hektar, jo mindre areal skal der til for at sikre den nødvendige grovfoderproduktion.
I områder med hård regulering vil det også altid være nødvendigt at have en efterafgrøde efter majs. Effekten af efterafgrøden på kvælstofudledningen afhænger af, hvornår majsen høstes. Ved tidligere høst vil der blive beregnet en lavere kvælstofudledning, fordi efterafgrøden virker bedre.
Presset sædskifte
Den nye regulering vil mange steder give et mere presset sædskifte, fordi majsen helst skal dyrkes i markerne med højest retention, og det øger risikoen for f.eks. hanespore og rodukrudt.
”Under den nye regulering bliver det endnu vigtigere end tidligere at vælge majssorter med god konkurrenceevne mod ukrudt. F.eks. dækker sorter som Saxon hurtigere end Function. Men også dyrkningsteknikken får større betydning, hvor lidt senere såning, 50 cm rækkeafstand, tromling og en mere strategisk tilgang til planteværn – med tre sprøjtninger – kan være nødvendige greb”, siger Martin Mikkelsen, chefkonsulent i Afgrøder & Produktion hos SEGES Innovation.
Bedre kvælstofudnyttelse betaler sig
Effektiv udnyttelse af kvælstoffet bliver også helt centralt. Målet er typisk 65-70 g råprotein pr. kg tørstof i majsen. Placering af gyllen med N-hæmmer tæt på planterne er et af de mest effektive virkemidler, fordi man både kan spare 30 kg N pr. ha og blive belønnet med et merudbytte på 500 FE pr. ha sammenlignet med traditionel nedfældning af gylle med N-hæmmer.
Køb af udledningskvote
Også køb af udledningskvoter fra andre bedrifter kan komme på tale. Men tabet af FE ved f.eks. tidlige sorter eller lavere gødskning skal holdes op mod prisen på at købe udledningskvote.
Løsningerne skal ikke altid kun findes inden for den enkelte bedrift, men i nogle tilfælde udenfor. Forpagtning af jord, køb af kvote eller ændringer i sædskiftet bliver en del af virkeligheden for mange landmænd.
Majs forbliver en nøgleafgrøde i mælkeproduktionen, fordi man med majs i foderrationen kan spare en omkostning til foder på op til 1 mio. kr. pr. 300 køer. Men fremover er det ikke kun udbytte pr. hektar, der tæller, det er også kvælstofudledning pr. hektar.
