Opgradering af ældre sprøjter til præcisionssprøjtning

Mange forbinder præcisionssprøjtning med moderne sprøjter, der koster over en million kroner. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet. Der findes nu adskillige muligheder for at opgradere ældre marksprøjter med ny teknologi, så de kan udføre præcisionssprøjtning på niveau med nyere modeller.

Netop dette er blevet demonstreret 2 år i træk fra 2024-2025 i samarbejde med DLBR-virksomheder, hvor der er afholdt demonstrationsdage over hele landet. På disse demodage har interesserede landmænd fået syn for sagen og inspiration til, hvad der kan lade sig gøre på ældre sprøjter, høre om prisniveauer, og i praksis se sprøjterne med forskellige løsninger til præcisionssprøjtning i marken. På demonstrationsdagene blev interesserede landmænd fra hele landet inviteret, hvor fokus var på opgradering af ældre sprøjter til præcisionssprøjtning. Temadagene blev i 2025 arrangeret af rådgivningscentrene Patriotisk selskab, SAGRO, Fjordland og Djursland landboforening i samarbejde med SEGES Innovation og med støtte fra miljøstyrelsen.

Landmændene havde mulighed for at møde både planteavlskonsulenter, maskinkonsulenter og forhandlere af droner, kortlægningsværktøjer, sprøjteteknik og GPS-udstyr. Der blev præsenteret forskellige løsninger til præcisionssprøjtning, herunder priser og udstyr.

Der var mulighed for at stille spørgsmål om egen sprøjte, undersøge mulighederne for opgradering til præcisionssprøjtning og få et prisoverslag.

Derudover blev der afholdt sprøjtedemonstrationer i marken, hvor de fremmødte kunne se teknologien i aktion. Flere forskellige sprøjter af forskelligt fabrikat og årgang demonstrerede pletsprøjtning, herunder en 20 år gammel sprøjte fra 2005. Der blev præsenteret løsninger i prisklassen fra 12.000 kr. til 300.000 kr.

Budskabet fra arrangørerne og forhandlerne var, at stort set alle sprøjter kan opgraderes til gps- styret sektionskontrol og pletsprøjtning, og det behøver ikke at være så dyrt, som man måske skulle tro.

Præcisionssprøjtning

Præcisionssprøjtning indebærer anvendelse af teknologiske løsninger til at udføre målrettet sprøjtning i marken. Det betyder, at der kun sprøjtes præcis dér, hvor det er nødvendigt og giver værdi. Der findes forskellige metoder og systemer, som understøtter denne tilgang.

Sektionskontrol

Sektionskontrol er en teknologi, der automatisk styrer åbning og lukning af sprøjtens bomsektioner. Alt efter sprøjtens fabrikat, alder og størrelse, kan sprøjtebommen inddeles i sektioner fra alt mellem typisk 2-6 meter. Alternativt kan sprøjtens udstyres med enkeltdyse afluk, hvor hver enkelt dyse kan åbne/lukke automatisk. Formålet er at undgå overlap og dobbeltbehandling, især i markhjørner, forarge og ved kiler. Systemet bruger GPS-positionering til at registrere, hvor der allerede er sprøjtet, og tilpasser sprøjtningen i realtid.

Krav til traktor og sprøjte

Sprøjte: 

• Elektrisk eller hydraulisk styring af bomsektioner.
• Kompatibilitet med sektionskontrolsystem (ofte via ISOBUS)

Traktor:

• GPS-modtager med RTK eller anden præcisionssignal.
• Terminal/skærm, der understøtter sektionskontrol (fx via ISOBUS)
• Software til kommunikation mellem traktor og sprøjte.

Fordele ved sektionskontrol

• Reduceret overlap: Mindre dobbeltbehandling sparer planteværnsmidler og vand.
• Økonomisk besparelse: Lavere forbrug af kemikalier og brændstof
• Miljømæssige fordele: Mindre risiko for overdosering
• Tidsbesparelse: Mindre behov for manuel styring i marken.
• Præcision: Ensartet behandling og bedre dokumentation.

Pris

Prisen afhænger af både traktor og sprøjtens teknologiske niveau, men hvis både traktor og sprøjte er forberedt til GPS og ISOBUS, så kan det i mange tilfælde være en simpel kabeleftermontering som koster 1.000-5.000 kr.

Hvis udstyret er ældre og kræver ekstra komponenter vil prisen dog blive en anden.

Typisk prisniveau for eftermontering af sektionskontrol: 

• 20.000–30.000 kr. for en løsning med ekstra styreboks og GPS-antenne.

ISOBUS-opgradering med nyt ledningsnet og ECU til sprøjten kan koste mere, især hvis der tilføjes funktioner som bomhøjdeautomatik og enkeltdyse-kontrol. Disse løsninger ligger ofte i intervallet 12.000–300.000 kr., afhængigt af hvor avanceret systemet er fx til variabel tildeling eller spotsprøjtning osv. 

Pletsprøjtning 

Pletsprøjtning er en af de præcisionssprøjtningsteknikker, der har stort potentiale til at reducere pesticidforbruget markant i visse relevante sprøjtninger med mellem 30-90 % afhængigt af ukrudtstrykket i marken. Teknologien har været under udvikling i flere år, men er nu klar til at blive anvendt i større skala.

Pletsprøjtning består af 4 trin:

1.  Kortlægning af ukrudt
2. Analyse af billeder
3. indlæsning af fil i terminal
4. Sprøjtning i marken

I øjeblikket er den bedste metode til kortlægning af ukrudt ved hjælp af dronebilleder. En drone overflyver marken og tager billeder af hele området. Flyvehøjden varierer afhængigt af, hvilken type ukrudt der skal kortlægges. Hvis det er småt ukrudt, der skal kortlægges, skal flyvehøjden være lavere, hvilket også reducerer dronens kapacitet.

Dronebillederne uploades til en platform, der analyserer billederne og omdanner dem til sprøjtefiler, som sendes retur. Der er flere kommercielle udbydere, der tilbyder denne 
analyse, herunder det danske firma CropUp og det tjekkiske firma Cultiwise, som begge anvendes i Danmark. Begge løsninger har en behandlingstid på 48 timer, men ofte er 
filerne klar på under 24 timer.

Sprøjtefilen indlæses i traktorterminalen, hvorefter man er klar til at sprøjte. Det anbefales at afprøve med rent vand i tanken første gang, man indlæser sprøjtefilen, så der er mulighed for at foretage de rette indstillinger.

Krav til traktor og sprøjte for præcisionssprøjtning

For at din sprøjte kan udføre præcisionssprøjtning, kræves det, at der eftermonteres forskelligt udstyr, så traktor og sprøjte kan kommunikere med hinanden. Der findes flere løsninger, der kan opfylde dette behov.

Traktor:

• GPS-antenne
• ISOBUS-opkobling
• Nyere terminal

Traktoren skal være udstyret med en GPS-antenne, så den kender sin position på marken. Mange landbrug har allerede en eller flere traktorer med GPS-autostyring, men hvis man ikke har det, vil en stor del af omkostningerne ligge i eftermontering af GPS og autostyringsenhed.
Derudover skal traktoren have en nyere ISOBUS-terminal, som kan håndtere pletsprøjtningsfiler. Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad terminalerne kan og ikke kan. Her kan det være en god idé at søge hjælp hos en maskinkonsulent eller på det lokale værksted.

Sprøjte:

• Elektroniske ventiler i sektioner eller på enkeltdyse niveau
• ISOBUS-styreboks

Sprøjten skal udstyres med elektroniske ventiler, der kan åbne og lukke dyserne i sektioner eller på enkeltdyse niveau. Derudover skal sprøjten ombygges til ISOBUS, så den kan kommunikere med de signaler, den modtager fra traktoren. Til dette formål monteres en styreboks, som forbindes via traktorens ISOBUS-stik.

RoboWeedMaps

Kortlægning af ukrudt kan udføres på flere måder og er ikke begrænset til brug af droner. Patriotiotisk Selskab tilbyder en service, hvor ukrudtet kortlægges ved hjælp af kameraer monteret på en ATV. ATV’en kører hen over marken og tager billeder for hver femte meter. Disse billeder analyseres efterfølgende i selskabets RoboWeedMaps-system, hvor kunstig intelligens og deep learning identificerer ukrudtsarterne. Kameraerne er placeret 1,5 meter over jorden, hvilket giver en væsentlig fordel ved at kunne registrere meget små ukrudtsplanter – noget, der endnu ikke er muligt med droner.

Ukrudtskortene kan både bruges til pletsprøjtning eller graduering af fx jordmidler.

Hør mere om systemet i videoen herunder.

PWM-system (Puls Width Modulation)

PWM-systemet er en teknologi, hvor hver dyse på sprøjten er udstyret med en magnetventil, der åbner og lukker gentagne gange pr. sekund (typisk 10–100 Hz). 
I stedet for at regulere doseringen ved at ændre sprøjtetrykket, pulseres væsken gennem dysen ved et konstant tryk. Doseringen styres ved at justere den såkaldte duty cycle – altså den procentdel af tiden, hvor ventilen er åben.
Dette sprøjtesystem vinder i stigende grad indpas både i Danmark og resten af Europa. Det er et eftermonteringssystem, som kan installeres på stort set alle sprøjter.

Fordele ved PWM-teknologi

Konstant dråbestørrelse
I konventionelle sprøjtesystemer ændres dråbestørrelsen, når trykket justeres for at regulere doseringen. Med PWM fastholdes trykket, hvilket sikrer en ensartet dråbestørrelse uanset dosering.

• Større doseringsområde med én dyse
  PWM gør det muligt at variere doseringen fra næsten nul til høje niveauer uden at skifte dyser. Teknologien erstatter typisk behovet for 3–4 dyser pr. position.

Præcision ved variabel dosering
Ideel til GPS-baserede tildelingskort og præcisionssprøjtning, hvor nøjagtighed er afgørende.

Bedre kurvekontrol
Ved sving tilpasses doseringen automatisk, så både inderste og yderste dyser leverer samme mængde.

Reduceret afdrift og miljøbelastning
En ensartet dråbestørrelse giver bedre kontrol over afdrift og mindsker miljøpåvirkningen.

Hurtig respons ved start/stop og spotsprøjtning
PWM reagerer øjeblikkeligt, hvilket eliminerer over- og underdosering i foragre og ved hastighedsændringer.

Krav til udstyr

Sprøjte: 

• Magnetventiler på hver dyseholder.
• ISOBUS-kompatibel styring.

Traktor: 

• Terminal med ISOBUS og GPS til variabel dosering.

Pris

Prisen for at opgradere en ældre marksprøjte til pletsprøjtning afhænger af flere faktorer:

• Hvor præcis skal sprøjtningen være?
• Hvor avanceret skal teknologien være?
• Hvilket teknologiniveau starter du fra?

Som udgangspunkt kan alle sprøjter opgraderes til pletsprøjtning, og der findes mange forskellige løsninger i forskellige prisklasser. Prisniveauet for eftermontering af ny teknologi på både sprøjte og traktor ligger mellem 12.000 og 100.000 kroner. Der findes også løsninger, der koster langt over 100.000 kroner, men disse inkluderer avanceret bomstyring og dyse teknik på enkeltdyse niveau.

Prisintervallet på 12.000-100.000 kroner afspejler, hvad sprøjten og sprøjtetraktoren kan i deres nuværende tilstand. Hvis man allerede har en ISOBUS-sprøjte, er man godt på vej. Det kræver blot en terminal, der kan håndtere data, hvilket koster mellem 20.000 og 60.000 kroner. Hvis man hverken har en ISOBUS-sprøjte eller GPS-anlæg på sprøjtetraktoren, er det en større investering, ofte over 100.000 kroner.

Hør mere om hvorfor en opgradering af en ældre sprøjte gav mening hos landmand i videoen nedenfor.

Udover sprøjten er der også en udgift forbundet med at få marken overfløjet og behandlet data. De fleste rådgivningscentre tilbyder denne ydelse til en fast pris på mellem 150 og 250 kr. pr. hektar. Ønsker man selv at stå for droneoverflyvningen, kan man købe en drone til 35.000 kr. og selv overflyve sine marker. Databehandlingen koster da mellem 50 og 75 kr. pr. hektar.

I rapporten ”Økonomiske konsekvenser ved reduktion af glyphosatforbruget med 25 % som følge af ny godkendelse” er der lavet beregninger på de samlede omkostninger ved pletsprøjtning med glyphosat.

Beregningerne viser, at omkostningen til fuldautomatisk pletsprøjtning med tildelingsfil baseret på dronefotos med opgradering af udstyr på sprøjte og traktor varierer fra 814 til 148 kr. pr. ha, når bedriftsstørrelsen går fra 150 til 1000 ha. Har bedriften udstyr til pletsprøjtning i forvejen, vil omkostningen gå fra 181 til 53 kr. pr. ha.

Læs mere i rapporten Økonomiske konsekvenser ved reduktion af glyphosatforbrug.

Hvad er den rette løsning for mig?

Inden man som landmand beslutter, om sprøjten skal opgraderes med ny teknologi til præcisionssprøjtning, er det vigtigt at vurdere sprøjtens funktionalitet. Er den god nok til at blive opgraderet, eller bør man overveje at købe en ny eller nyere brugt sprøjte?

Dernæst skal man overveje, hvad man ønsker at opnå med sin sprøjtning. Ønsker man den komplette løsning med maksimal præcision og enkeltdyseluk til en høj pris, eller er man tilfreds med, at dyserne åbner og lukker i sektioner?

På temadagen den 9. oktober 2024 fremlagde en planteavler fra Hjallerup, hvorfor han valgte at opgraderer sprøjte til at kunne spotsprøjte. Han kunne ikke lave en beregning, hvor det gav mening at købe en helt ny sprøjte til en million kroner. Derfor blev der i stedet købt en nyere brugt sprøjte, som blev ombygget for 200.000kr med nye slanger og dyser, som åbner og lukker på enkeltdyse niveau, samt en ny terminal, som kan håndtere pletsprøjtningsfiler. Bevæggrunden for den store investering er at kunne bekæmpe gråbynke og tidsler effektivt, samt spildkartofler i kornet så de kan rammes mere målrettet og samtidig spare en hel del kemi. 

Den rette løsning for naboen er ikke nødvendigvis den rette løsning for dig. Derfor bør man rådføre sig med sin maskinkonsulent eller det lokale værksted, om hvad den bedste løsning er til lige netop dit behov.