Pesticider og kemiske stoffer i drikkevandet

Ti stoffer er skyld i hovedparten af de fund, som er gjort i vandforsyningernes boringskontrol fra 2015 til 2024 (se figur 1):

• DMS kommer fra svampemidler og skyldes overvejende anvendelse i maling, men har også været anvendt i landbruget. DMS er et nedbrydningsprodukt fra fungiciderne tolylfluanid, dichlofluanid og cyazofamid. Sidstnævnte blev forbudt i 2023 og de andre to i 2007. 
• Seks stoffer har oprindelse i sprøjtemidler, som tidligere er anvendt i landbrug og gartneri. Alle er nu forbudte. DPC og MDPC har oprindelse i et ukrudtsmiddel, som blev anvendt i roer frem til 1996. 
• Moderstoffet til R471811, som kaldes chlorothalonil, har også været anvendt både som svampemiddel og biocid i maling.
• BAM kommer fra et ukrudtsmiddel, dichlobenil, som blev brugt på fortove, pladser, kirkegårde, gårdspladser og andre udyrkede arealer.
• LM3, LM5 og LM6 er nedbrydningsprodukter fra ukrudtsmidler i gruppen triaziner, hvor de sidste af stofferne blev forbudt i 2009.
• Fund af DEET er ikke et udtryk for at det reelt findes i boringerne. DEET er stadig godkendt som biocid (afskrækning mod myg og lopper), og i 2024 ha der kun været fund i 0,3 % af indtagene, efter at der er sat fokus på prøvetagernes brug af myggespray.
• Endelig er CGA 369873 et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dimethachlor. Der er ikke registreret salg af dette siden 1990.

I grundvandsovervågningen GRUMO og boringskontrollen er der af og til fund af godkendte stoffer. Men i de fleste tilfælde er de under kravværdien på 0,1 mikrogram pr. l. I godkendelsesordningen er indbygget, at der i nogle år kan være ekstra stor risiko for udvaskning af pesticider. Et pesticid godkendes, når moderstof og metabolitter ikke overskrider kravværdien som årsgennemsnit. Derfor vil også godkendte pesticider ind imellem kunne måles med nutidens følsomme målemetoder.

Glyphosat er i perioden 2015-2024 detekteret i 17 prøver af i alt 8.026 prøver i GRUMO-indtagene, hvoraf kun én har overskredet kravværdien. Glyphosat udgør altså ikke en risiko for vores drikkevand. Der har gennem tiden kun været få fund i grundvand, og meget sjældent koncentrationer over kravværdien. Ofte har fund kunnet forklares med utætte borerør, sprøjtning direkte omkring boring eller falske positive analyser.

Se artiklen: Meget få fund af glyphosat i grundvand.

Udviklingen i fund af pesticider i grund- og drikkevand

Den voldsomme stigning i fundhyppighed af pesticider, biocider og deres metabolitter er en følge af, at der nu analyseres for langt flere stoffer end for blot få år siden (figur 2). Samtidig er stoffer som ikke er fundet udgået af analysepakken. I appendiks er angivet, hvornår stofferne er medtaget eller udgået af analyseprogrammet. 

Tilbage i 2016 før de nye stoffer kom på analyselisten, kunne GEUS i den årlige grundvandsrapport skrive: ”Faldet i andelen af indtag over kravværdien i det øvre grundvand (0-20 m u.t.) kan betyde, at den samlede udvaskning af pesticider har toppet.” 

Forbud mod mange pesticider

Når der tales om at forbud mod anvendelse af pesticider for at sikre fremtidens vandforsyning, er et forhold, som ofte overses, at de stoffer, som giver problemer for vandforsyningerne, alle er forbudte eller regulerede. Det fremgår af figur 3. Tabellen er fra Grundvandsovervågning 1989-2024, hvor stoffernes godkendelsesstatus er indsat. 

Figur 4 er også hentet fra GEUS-rapporten Grundvandsovervågning 1989-2024. Den viser fordelingen af fund efter dybde af boringen (indtaget). Ofte tales der om, at en front af ’fortidens synder’ på vej ned mod det dybe grundvand. 

Grundvandsovervågningsrapporten fra 2016 repræsenterer status inden analyseprogrammet blev udvidet med flere stoffer. I figur 5 ses den tidslige udvikling i fund af pesticider og nedbrydningsprodukter i 10 meters dybdeintervaller.

GEUS skriver om udviklingen: ” I det øverste grundvand 0-10 m u.t. er der omkring år 2002 et skift fra stigende til faldende andele over kravværdien. I intervallet 10-20 m u.t. indtrådte skiftet fra stigende til faldende andele over kravværdien omkring 2006-2008.”

På grund af løbende udskiftning af stofferne i pesticidovervågningens måleprogram, er der kun lange tidsserier for nogle få stoffer. Figur 6 er fra Grundvandsovervågningen 1989-2024. Det fremgår, at der siden 2005 er en trend med et fald i fundhyppigheden for de forbudte og regulerede stoffer. For de ’nye’ stoffer DMS, DPC, CGA 108906 er det for tidligt at kunne vise en trend.

Konklusion for pesticider i grundvandsovervågningen

Der er ikke belæg for at sige, at grundvandet er mere belastet af pesticider end tidligere, men der måles for langt flere stoffer. De relativt få fund af godkendte pesticider under kravværdien i forhold til antal fund og koncentrationer af forbudte og regulerede pesticider indikerer, at godkendelsesordningen giver sikkerhed for, at nutidens brug af pesticider ikke generelt udgør en trussel for grund- og drikkevand. Den tilbageværende risiko håndteres ved at holde BNBO og andre højt prioriterede indvindingsområder pesticidfrie.

Punktkilder med pesticider

Punktkilder i byer og i landbrugsområder udgør en risiko for grundvandet. Regionerne har gennem mange år opsporet disse historiske forureninger, og der ligger fortsat en stor opgave forude. Ud over fortsat at opspore gamle lossepladser og opfyldte mergelgrave, er det vigtigt ikke at skabe nye punktkilder. Regionerne har de seneste år haft øget fokus på opsporing af punktkilder på landbrug og maskinstationer.

For de almindelige landbrugsejendomme viser erfaringerne fra Region Nordjylland, at godt 30 procent af de undersøgte lokaliteter ender med at skulle gennem en yderligere såkaldt V2 kortlægning (yderligere boreprøver i forhold til V1 kortlægning på vidensniveau 1). Region Sjælland har erfaret, at der ved de godt 200 landbrug, som er blevet undersøgt de seneste 5 år, er fundet mindre forurening end forventet, men at 20 procent af de større landbrug udgør en potentiel risiko.

Andre kemiske stoffer end pesticider og biocider

Igennem årtier har der været fokus på at analysere grund- og drikkevand for rester af pesticider og biocider samt deres metabolitter. Det har været en naturlig følge af, at det er stoffer, som er godkendte til at blive udbragt på dyrkede arealer og andre steder, hvor der er behov for at bekæmpe ukrudt eller skadevoldere.

Men der findes massevis af andre stoffer, som vi stadig ikke ved ret meget om. I de senere år er der blandt andet kommet mere fokus på PFAS-stoffer, medicinrester og nitrifikationshæmmere.

I de årlige rapporter fra Grundvandsovervågningen indgår et afsnit om organiske mikroforureninger, som beskriver tilstanden i GRUMO og vandforsyningernes boringskontrol.