Vigtige ændringer til minkloven

Formålet med lovændringen er at skabe hjemmel til at udmønte den politiske aftale af 25. januar 2021 om erstatning til minkavlere og følgeerhverv, hvor navnlig principperne for erstatning blev fastlagt. Mange af lovændringerne er derfor så at sige kendt stof fra den politiske aftale.

Der er i vidt omfang tale om lovændringer, som bemyndiger fødevareministeren til at udstede bekendtgørelser, der fastlægger de præcise juridiske rammer for det videre forløb – ikke mindst i forhold til beregning og udbetaling af erstatning til minkavlerne.

Hvad er nyt i forhold til loven fra december?

De vigtigste elementer i lovændringen er følgende:

1. Kredsen af kompensationsberettigede følgeerhverv udvides.

Der er nu indført hjemmel til, at de følgeerhverv, der kan få kompensation, også skal omfatte virksomheder, der udlejer staldkapacitet til dansk minkavl, samt pelserier, som betjener danske minkavlere. Det gælder, selv om pelserierne ikke i perioden 2017-2019 har haft over halvdelen af deres omsætning fra handel med danske minkproducenter, sådan som det i øvrigt kræves af følgerhvervene, for at de kan være berettigede til kompensation.  

2. Krav om godkendelser og tilladelser efter anden lovgivning

Der stilles krav om, at det er en forudsætning for erstatning og kompensation, at der har været de fornødne miljøgodkendelser m.v. til de producerede dyr eller produktionen. Det gælder også tilladelser og godkendelser til bygninger og anlæg. I en senere bekendtgørelse kan der fastsættes mere præcise regler for, hvornår tilladelserne skal foreligge, ligesom det er en mulighed, at der i visse tilfælde kan bortses fra manglende tilladelser.

Det forventes, at de taksationskommissioner, der skal fastsætte erstatningerne, skal påse, at godkendelser og tilladelser mv. som krævet er på plads.

3. Indhentelse af oplysninger/dokumentation

Med lovændringen bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om den dokumentation, der skal tilvejebringes for at kunne fastsætte erstatningen, samt om brug af erklæringer attesteret af en revisor og tro- og love-erklæringer. 

Navnlig skal det fremhæves, at Fødevarestyrelsen skal kunne hente oplysninger om de enkelte minkavlere og kvaliteten af deres indleverede skind direkte fra Dansk Pelsdyravlerforening. Der skal desuden kunne indføres frister for indsendelse af materiale.

4. Staten overtager de aktiver, der erstattes

Der indføres regler om, at staten erhverver ret over de aktiver (herunder løsøre), som der ydes erstatning eller kompensation for. Staten skal samtidig have ret til at nedrive og fjerne bygninger m.v. (for statens regning), og der fastsættes nærmere regler om, at det skal kunne være et vilkår for at få erstatning m.v., at man aktivt medvirker til at staten erhverver de fastsatte rettigheder og herunder giver myndighederne adgang til de erstattede og kompenserede aktiver.

Hensigten er at sikre, at brugen af de omhandlede aktiver mv. ikke senere kan genoptages. 

For så vidt angår følgeerhverv gælder ligeledes, at staten erhverver ret til ejendomme, løsøre, immaterielle rettigheder og alle øvrige aktiver, som ejes af og blev anvendt af den minkrelaterede virksomhed – dog ikke fast ejendom, som der er en ejerbolig på, medmindre ejeren fremsætter begæring om det. I disse situationer kan der blive mulighed for at erstatte en eventuel værdiforringelse.

5. Visse aktiver kan undtages

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at visse aktiver kan undtages, og at minkavleren eller følgeerhvervet dermed kan beholde aktiver efter eget ønske. Disse aktiver vil i givet fald ikke blive erstattet eller kompenseret. Hvis DCF-modellen bruges til at opgøre erstatningen, vil aktivet – efter opgørelsen af den samlede erstatning – kunne ”frikøbes” for et beløb svarende til markedsværdien af det pågældende på tidspunktet for fastsættelsen af erstatningen eller kompensationen. I andre tilfælde vil værdien af aktivet udgå af den samlede erstatning eller kompensation.

For bygningers vedkommende ventes der indført regler om, at staten kan kræve, at der tinglyses en deklaration om, at aktiver i form af bygninger, som har været anvendt i minkvirksomheden eller følgerhvervsvirksomheden med mere end 50 %, og som beholdes, ikke kan anvendes i fornyet minkproduktion og/eller pelseri på den pågældende ejendom.

6. Kompensation for omkostninger til sikring af aktiver

Der indføres regler om, at man kan få kompenseret nødvendige omkostninger til sikring af aktiver frem til det tidspunkt, hvor staten overtager dem. Det kan eksempelvis være forsikringspræmier og nødvendigt vedligehold.

7. Betaling af renter

Med lovændringen er der nu indført hjemmel til, at der kan betales renter af krav på erstatning og kompensation. Den nærmere størrelse, beregning og periode er ikke fastlagt endnu.

8. Erstatning for virksomhed, der ikke på rimelig måde kan omstilles eller videreføres

Der indføres en mulighed for, at der kan betales erstatning eller kompensation for ”mindre accessorisk virksomhed” drevet sammen med minkavlerens virksomhed eller den minkrelaterede del af en følgeerhvervsvirksomhed, hvis denne virksomhed ikke på rimelig måde kan omstilles, udnyttes eller videreføres som selvstændig virksomhed. Staten erhverver i givet fald også ret til denne mindre virksomhed. 

9. Godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand

Der er ifølge ministeriet mulighed for, at taksationskommissionerne i forbindelse med behandlingen af en sag om erstatning og kompensation kan træffe afgørelse om tilkendelse af omkostninger for udgifter til rådgivning og sagkyndig bistand, sådan som det er sædvanlig praksis i ekspropriationssager. Dette skal i givet fald udmøntes i en senere bekendtgørelse. Om det sker, og hvordan der kan kompenseres, er uklart.

10. Pant og kreditorer

Med lovændringen skal der ske en regulering af forholdet mellem minkavleren/virksomheden og kreditorerne. Det skal sikre at minkavlerne mv. kan få udbetalt forskud direkte med samtykke fra kreditorerne. Der skal desuden fastsættes nærmere regler om udbetaling og fordeling af beløb mellem rettighedshavere

Hvad sker der nu?

Som nævnt indledningsvist er der med lovændringerne tale om, at ministeren bemyndiges til at fastsætte mere præcise regler i bekendtgørelsesform. Det er forventningen, at der kommer forslag hertil hurtigt efter, at lovændringerne træder i kraft den 10. maj.

En anden væsentlig forudsætning for, at der kan komme skred i erstatningssagerne er, at der bliver nedsat de erstatnings- og taksationskommissioner, der skal behandle og træffe afgørelse i de enkelte sager. Der er ikke kommet meget frem om, hvor langt denne proces er – herunder om der også skal etableres et antal overtaksationskommissioner. 

Vi følger op med mere information her på Landbrugsinfo, så snart der er nyt.