Resumé
Notat 2435: Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet og er gældende fra uge 51, 2024. Notatet opdaterer grundlag for beregning af Frilandssmågrisetillæg.
Restbetaling blev 70 øre/kg, men der er indlagt 3 øre/kg ekstra i form af vægtet A-kg smågrise, som det er antaget at slagtegriseproducent hjemtager og dermed tilføjet restbetaling per kg slagtekrop. Der er lavet ekstra tabeller for egne korrektioner, hvis det ikke er tilfældet i Appendix. Baseret på sidste regnskabsår er der opnået 31 øre/kg slagtekrop i ekstra kvalitetstillæg frilandsgrise for kødprocent i et bestemt interval. Resttillæg blev på 1,2 kr./kg.
Tillægstabellen er ændret og findes i Appendiks.
Tillæg for frilandssmågrise beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtegriseproducenten, og er et tillæg, som lægges oveni den konventionelle notering. Indtægterne kommer ved salg af slagtegrise og søer baseret på Friland A/S' noteringer. Omkostningerne består af styk-, kontante kapacitets- og finansieringsomkostninger.
På baggrund af omkostningerne til at producere en 9 kgs smågris, en 30 kgs smågris og en slagtegris fra 30 kg til slagtning for grise produceret efter Frilandskonceptet og tilsvarende for konventionel griseproduktion, beregnes et tillæg til frilandsgrisen ud fra forskellen i omkostninger. Forskellen anvendes som forholdstal til at fordele tillægget for frilandsgrise, som udbetales af Friland A/S.
Vil du vide mere?
Emneord