Resistens hos enårig rapgræs er primært metabolisk og udvikler sig på mark- og bedriftsniveau frem for at sprede sig fra en enkel eller få kilder. Sædskifte og mekanisk bekæmpelse er vigtige IPM-tiltag.
I Danmark har vi fra 2015 set et hurtigt stigende antal tilfælde af herbicidresistens hos enårig rapgræs i almindelige sædskifter, og antallet af observerede tilfælde er nu mere end 20 spredt ud over det meste af Danmark. Det er baggrunden for et pesticidforskningsprojekt for Miljø- og Ligestillingsministeriet, hvor Aarhus Universitet (AU), Københavns Universitet (KU) og SEGES Innovation har set på mekanismerne bag resistensudvikling og strategier med forebyggende IPM-tiltag.
I lyset af de mange tilfælde af resistens hos enårig rapgræs i et lille geografisk område som Danmark, er det interessant at finde ud af, om der er tale om spredning fra en eller få bestande, eller om udviklingen af resistens er sket forskellige steder uafhængigt af hinanden og hvilken type af resistens, der er tale om.
KU har for op til 10 enkeltplanter fra hver af 31 resistente populationer af enårig rapgræs kortlagt hvilke kendte mutationer for ALS-resistens, der kunne identificeres. ALS (aceto lactat synthase) er et enzym i planten, som blokeres af ALS-midler som f.eks. Maister, Hussar, Atlantis og Broadway/Rexade. Det resulterede i kortlægning for 235 planter, hvoraf der kun blev fundet Target Site Resistens (TSR) hos 22 planter fordelt på 5 af populationerne.
Tre mutationer, som tidligere er rapporteret hos andre ukrudtsarter, er fundet som årsagen til TSR. Når mindre end 10 procent af resistensen er kortlagt som TSR, er det en stærk indikation for, at 90 procent af resistensen er Non Target Site Resistens (NTSR), eller det der ofte kaldes metabolisk resistens.
Populationerne i undersøgelsen er fordelt over hele landet og geografisk nære populationer har forskellige mutationer. Dette er en stærk indikation på, at resistensudviklingen sker på mark- og bedriftsniveau på grund af hyppig og intensiv kemisk bekæmpelse. Non-target site resistens betyder, at der enten er et mindre optag eller der sker en øget inaktivering af ukrudtsmidlet i planten uafhængigt af virkemekanisme. Derfor vil resistensen typisk være moderat, ufuldstændig, og det kan være svært at fange tidligt i resistensudviklingen.
Dette er forskelligt fra target site resistens, der typisk har et højt niveau og derfor er lettere at opdage. Den dominerende not-target site resisten mindsker på længere sigte potentialet for at udnytte ukrudtsmidler - selv med andre virkemekanismer end ALS - til at forebygge/forsinke resistensudvikling Sædskiftemæssige og ikke-kemiske tiltag mod enårig rapgræs er derfor nødvendige.
Kendskab til biologien for enårig rapgræs og afgrødernes konkurrenceevne er vigtige elementer, når sædskifte og ikke-kemiske metoder skal være bærende for at imødegå problemer med enårig rapgræs. En stor del af de observerede tilfælde er fundet i et projekt målrettet bekæmpelse i engrapgræs. Da det er svært at bekæmpe enårig rapgræs i afgrøder som engrapgræs, vil det være nødvendigt at have fokus på forebygge og bekæmpe enårig rapgræs i afgrøder mellem frøgræsårene.
På et areal med stor bestand af enårig rapgræs blev der i efteråret 2022 og 2023 sået parceller med vinterraps i medio august og vinterhvede ved to såtider, dvs. medio september og medio oktober. Tilsvarende blev der i foråret 2023 og 2024 sået parceller med vårbyg, havre og vårhvede. I vinterafgrøderne spirede der om efteråret det samme antal enårig rapgræs frem, også i parcellerne med to såtider. Om foråret viste bedømmelse af dækningen af jordoverfladen, at der var mindst dækning ved sen såning (figur 1).
Figur 1. Procent dækning af jordoverfladen af enårig rapgræs om foråret i parceller med vinterafgrøder.
I vårafgrøderne var der ikke forskel på antal fremspirede planter af enårig rapgræs (figur 2).
Figur 2. Antal planter af enårig rapgræs i vårafgrøder.
En tæt afgrøde er et af de vigtigste forebyggende tiltag mod enårig rapgræs. Det er i dette projekt eftervist i udendørs potteforsøg, hvor der er etableret et stigende antal afgrødeplanter omkring 3 planter af enårig rapgræs i midten af potter. Forsøgene blev etableret samtidig med såning af markforsøgene i de to vækstsæsoner og blev høstet efter ca. 3 måneder. Ved slutning af konkurrenceforsøget blev vægten af den enårige rapgræs registreret.
Der er en del variation i tallene, men i både vårsæd og vintersæd ses en tydelig trend mod mindre biomasse og dermed frøsætning med stigende plantetal (figur 3 og 4). Både forsøgene med vinter- og vårsæd blev afsluttet efter ca. 3 måneder. Tilvæksten for enårig rapgræs var væsentlig højere i forårsmånederne, hvilket forklarer den store forskel i vægt af enårig rapgræs for hhv. vår- og vintersæd.
Figur 3. Friskvægt af enårig rapgræs i potteforsøg med konkurrence fra stigende antal afgrødeplanter af vinterafgrøder. Korn er dyrket i 5 l potter og raps i større kar med færre planter.
Figur 4. Friskvægt af enårig rapgræs i potteforsøg med konkurrence fra stigende antal afgrødeplanter af vårafgrøder.
I to år er frø af enårig rapgræs placeret på jordoverfladen med og uden halm samt i forskellige jorddybder (2, 5, 10 og 25 cm). Frø blandet med jord blev lagt i poser af gennemtrængeligt materiale og blev gravet ned.
Efter et år er frøene indsamlet og spiretestet (figur 5). I det ene år var der et stort henfald uanset dybde, mens henfaldet i det andet år var størst for frø, som var placeret på jordoverfladen. Det indikerer, at frøpuljemanagement for enårig rapgræs skal følge de øvrige arter, dvs. at lade de nye frø ligge urørt i stub så lang tid som muligt eller alternativt kun udføre helt overfladisk jordbearbejdning.
Figur 5. Overlevelse af frø af enårig rapgræs efter et års ophold i jorden.
I forsøg har det været muligt ved falsk såbed, ukrudtsstrigling og radrensning inkl. fingerhjul at opnå effekter mod enårig rapgræs, som næsten er på niveau med kemisk bekæmpelse. I forhold til kemisk bekæmpelse kræver mekanisk bekæmpelse en større bevågenhed og medfører en større maskin- og arbejdsindsats.
Det kan også være sværere at komme i marken på de rigtige tidspunkter pga. jord- og vejrforhold. I forhold til at forebygge og forsinke udvikling af resistens, er strategier, hvor mekaniske løsninger sammen med et godt sædskifte indgår, en del af løsningen.
Enårig rapgræs har en række egenskaber, som gør det vanskeligt af lave effektive forebyggende foranstaltninger:
Enårig rapgræs er, som navnet angiver, under danske klimaforhold en enårig plante, som dør, når den har sat frø. Den trives godt under fugtige forhold og spirer frem gennem hele året, når forholdene tillader det. Enårig rapgræs danner frø allerede, når planten er 6 uger og kan nå flere generationer på et år. Hver plante producerer afhængig af størrelse fra flere hundrede til over 2000 frø. Det er angivet, at arten kan have op til syv generationer på et kalenderår, dog er 2-4 mere almindeligt. Opformering kan derfor ske meget hurtigt.
Frøene har en kort periode med frøhvile, omkring en måned, før de er villige til at spire, når de bliver stimuleret af lys og fugtighed. Der er i litteraturen meget lidt tilgængelig viden om frøenes levetid nede i jorden. Dog er der ikke noget der tyder på, at henfald af enårig rapgræs er meget anderledes, end for de fleste andre græsser. Dvs. at det formentlig er almindeligt med et henfald på 75-80 procent af frøene pr. år.
Enårig rapgræs har hidtil været betragtet som overvejende apomiktisk, dvs. at frødannelse sker uden bestøvning. Det betyder, at en population består af en hel række lokale kloner, som genetisk er ret konstante fra generation til generation. Derfor har der været forventning om, at enårig rapgræs ville være en ukrudtsart med lav risiko for udvikling af resistens.
Billede 1. Billede af resistent enårig rapgræs fra mark, hvor der som følge af ALS-resistens ikke har været effekt af at anvende MaisTer. Foto: Nis Callesen, Spiras.
Billede 2. Potteforsøg med afgrødekonkurrence med 3 gentagelser i vårbyg. I midten af potterne er etableret tre enårig rapgræsplanter.
Billede 3. Konkurrenceforsøg i vårbyg placeret i semifieldanlæg.
Billede 4. Enårig rapgræs har flere generationer om året og i kørespor spirer enårig rapgræs frem gennem hele sæsonen.
Billede 5. Fremspiringsperiode for enårig rapgræs. Kilden er Planteværn Online, som blev udviklet i 1980’erne. Med klimaforandringerne skal fremspiringskurven forlænges i begge ender.
Billede 6. Enårig rapgræs trives på vandlidende arealer, hvor afgrøden ikke ydere konkurrence.
Der findes ingen lette løsninger til at undgå udvikling af resistens. IPM (integreret plantebeskyttelse) er en værktøjskasse med mange redskaber, og de skal i brug alle sammen, hvor det er muligt. Ikke alle tiltag er lige vigtige, men det er summen af handlinger, der giver resultater. I listen over IPM-tiltag er betydningen vurderet.
Vær opmærksom på, at der for mange tiltag kan være betydelig variation på den opnåede effekt fra år til år som følge af vejrforhold og øvrige omstændigheder i løbet af vækståret. F.eks. kan en pløjning give en effektiv bekæmpelse forud for den følgende afgrøde, hvis der en årrække er praktiseret pløjefri dyrkning, mens der ved årlig pløjning kan ske det, at man pløjer flere frø op end ned, hvis der året forinden har været en mislykket bekæmpelse.
| Effekt | ||
|---|---|---|
| Sædskifte |
Grovfodersædskifte Frøgræssædskifte Sædskifte med mange vinterafgrøder Kartoffelsædskifte
|
*** |
| Flerårige afgrøder (veletablerede) | Ved flerårige græsmarker vil der ske et stort henfald af frø, mens de ligger nede i jorden. Ved slæt vokser enårige rapgræs med op i afgrøden, så ingen eller få frø vil blive kastet. Forudsætningen er, at der kan bevares et tæt plantedække. Undgå færdsel i frøgræsmarker i perioder, der giver åbne kørespor. | *** |
| Pløjning |
Pløjning opblander frøpuljen i hele pløjelaget, så en mindre andel får mulighed for at spire frem i afgrøden. Mens frøene ligger i jorden sker der et henfald.
På arealer dyrket uden pløjning i en årrække ligger frøpuljen af enårig rapgræs i det øverste jordlag. En strategi med såkaldt strategisk eller behovsbestemt pløjning hvert 3. eller 4 år vil forsinke opformering af enårig rapgræs. |
*** |
| Sen såning af vintersæd | Sen såning, gerne efter 25. september, giver en stor reduktion af fremspiret græsukrudt. 14 dages udsat såning halverer som tommelfingerregel fremspiringen af græsukrudt. | *** |
| Urørt stub efter høst | Som for andre græsser med nogen spirehvile sker det største henfald af frø ved at lade de nykastede frø af enårig rapgræs ligge urørt i stub efter høst. Nedmuldes frøene i mere end 2 centimeter, går en stor del i spirehvile. | ** |
| Øverlig jordbearbejdning efter høst | Når der af forskellige årsager som eksempelvis snegle, rodukrudt, fordeling af halm eller spildraps (for at undgå opformering af kålbrok) er ønske om jordbearbejdning, skal den udføres så overligt som muligt, dvs. 2-3 centimeter. Overfladisk harvning kan bidrage til at skabe kontakt mellem jord og frø, så muligheden for at optage vand er bedre, især under tørre forhold. | ** |
| Øget udsædsmængde | Enårig rapgræs får større konkurrence fra afgrøden ved at øge udsædsmængden. | ** |
| Effektiv kemisk bekæmpelse | Effektiv dosis af midler med andre virkemekanismer end ALS vil forsinke udvikling af ALS-resistens. Det gælder pt. midler som Boxer i vintersæd og Goltix i roer. | ** |
| Radrensning | I majs og andre rækkeafgrøder kan enårig rapgræs bekæmpes med radrenser mellem rækkerne. Inde i rækken kan der opnås en vis effekt ved at anvende fingerhjul, som bearbejder jorden inde i rækken og ved ophypning af jord ind i rækken. Effekten af radrensning er størst under tørre forhold. Effekten er en kombination af at løsne planter (skade og udtørre rødder) og tildække med jord. Jo større præcision der opnås, dvs. at køre tæt på rækken og løsne ukrudtet øverligt ved fuld gennemskæring, jo bedre effekt. | ** |
| Placeret N-gødning | Placeret N til vårsæd øger afgrødens konkurrence mod ukrudt. | * |
| Lille rækkeafstand/ jævn fordeling af planter | I bredsåede afgrøder opnås den bedste konkurrence fra afgrøden ved at sikre en jævnt fordelt plantebestand. | * |
| Konkurrencedygtige sorter | Udnyt hvis det er muligt at vælge sorter med en stor konkurrenceevne mod ukrudt. Effekten opstår ved at nogle sorter har en vækst, der hurtigt giver et tæt plantedække. Det skygger for enårig rapgræs, så planter og dermed frøsætning bliver mindre. | * |
| God maskinhygiejne | Enårig rapgræs findes overalt i en vis mængde, så indsatsen med maskinhygiejne i forbindelse med jordbearbejdning og høst har normalt ikke stor betydning, men er relevant ved resistente bestande. | * |
| Falsk såbed | Temperaturkravet til spiring af enårig rapgræs er lavt, så i majs er der mulighed for at etablere falsk såbed. Der kan forventes størst effekt, når majsen efterfølgende kan sås med mindst mulig forstyrrelse af jorden imellem rækkerne for ikke at stimulere yderligere fremspiring. | * |
| Dræning | Enårig rapgræs trives fortrinligt i områder med vandlidende jord. God afvanding vil forebygge hot-spots i våde pletter, hvorfra frøene vil blive spredt. | * |
| Efterafgrøder | En tæt efterafgrøde vil yde konkurrence mod enårig rapgræs, som spirer frem i løbet af efteråret og kan nå at sætte frø. | * |
Lyt til podcasten: Resistent enårig rapgræs – hvordan forebygger og bekæmper vi den?
Forfattere: Mette Sønderskov, seniorrådgiver, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitetet og Afgrødesundhed og Paul Neve, professor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.
