Køer i stald med halmunderlag

Kvæg, Øvrige dyr

Bluetongue hos kvæg og andre drøvtyggere

Kort og godt om sygdommen bluetongue - symptomer hos kvæg, smitte, udbredelse, risiko m.m.

Bluetongue hører til blandt de smitsomme sygdomme hos kvæg, får og geder. Det er en virussygdom, der kan smitte alle drøvtyggere - også den vilde bestand. Der findes 24 typer af bluetonguevirus. De er alle indbyrdes forskellige, men giver de samme symptomer.

Symptomer på bluetongue

  • væskeansamlinger i læber, på mule og ører
  • høj feber
  • nedstemthed
  • betændelse
  • sårdannelse på slimhinderne i mundhulen, især på tandpladen.

Andre symptomer på bluetongue kan også være:

  • halthed som følge af betændelse ved kloven
  • hævede røde patter
  • næseflåd
  • øjenbetændelse
  • blåfarvet tunge - heraf navnet. Blåfarvningen ses dog oftest hos får.

Drægtige køer, der bliver inficeret, kan abortere eller føde deforme kalve. Hos kreaturer er sygdommen sjældent dødelig, men en dødelighed på op til 30 % er rapporteret hos får.

Sådan smitter bluetongue

Bluetongue er en vektorbåren sygdom. Det vil sige, at der ikke kan ske smitte dyrene imellem, men smitten skal overføres med en mitte (et lille bidende insekt på 1-2 mm.). Mitten er mest aktiv morgen og aften. Smitten kan dog også overføres med embryoner, æg og sæd.

Der er set eksempler på overførsel fra moderdyr til foster, så nyfødte kalve er født med smitten. Forekomsten af mitten varierer kraftigt med årstiden. Se en aktuel forekomst på myggetal.dk

Forekomst af bluetongue

Sygdommen er udbredt i det meste af verdens tropiske og subtropiske områder og mere sporadisk i de tempererede områder. Bluetongue-typerne 1, 2, 4, 8, 9 og 16 har i en årrække været kendt i europæiske lande i Middelhavsområderne. I 2006 og de følgende år bredte type 8 sig til Nordeuropa inklusiv Skandinavien. Det var første gang bluetongue optrådte så langt nordpå. Hele den danske bestand af kvæg, får og geder blev ved den lejlighed vaccineret.

I efteråret 2023 er en epidemi forårsaget af type 3 udbrudt i Holland med spredning også til Belgien, Tyskland og England. Der er endnu ingen vaccine mod type 3.

1. januar 2011 blev Danmark erklæret fri for bluetongue. Fødevarestyrelsen afholder hvert år en overvågning, nu ved undersøgelse af tankmælk, og med det seneste resultatet, har Danmark fortsat fri status. For lande eller områder, der ikke har fri status, vil der være restriktioner på udførsel af dyr af modtagelige arter til levebrug. 

Ingen risiko for mennesker

Bluetongue angriber kun drøvtyggere, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker. Derfor er der ikke risiko for landmanden eller dennes familie ved at færdes i stalden.

Besætningen er smittet med bluetongue - hvad sker der?

Mistanke om bluetongue skal anmeldes, hvis der blandt drøvtyggere forekommer ét eller flere af følgende symptomer:

  1. Ødemer i hovedet
  2. Sårdannelse på slimhinderne i mundhulen og heraf følgende savlen
  3. Hævet og blå tunge.
  4. Hævede, røde patter
  5. Halthed som følge af betændelse i kronbælterne.

Hvis der opstår mistanke om sygdommen, kommer besætningen under offentligt tilsyn. Der vil blive udtaget nye prøver til undersøgelse på Fødevarestyrelsens anviste laboratorium.

Viser resultatet, at besætningen er smittet med bluetongue, bliver den sat under offentligt tilsyn. Det kan bl.a. indebære, at der ikke må fraføres kvæg til levebrug.

Vil du vide mere?