Resultaterne stammer fra et projekt, som SEGES har lavet sammen med Aarhus Universitet, to mejerier (Arla og Thise) og to økologiske mælkeproducenter. I projektet har vi samlet data fra de to økologiske bedrifter, som fodrer med store mængder frisk græs i sommerhalvåret.
Græsmælk helt uden tilskudsfoder
Den ene bedrift har taget skridtet fuldt ud og fodrer kun med græsprodukter og bruger ikke tilskudsfoder. Mælken bliver leveret til Thise Mejeri, som sælger mælken under navnet ”Græsmælk”.
Mælkeydelsen er på ca. 5.500 kg EKM, og der produceres 240 kg kød (slagtevægt) pr. årsko inklusive opdræt/stude. Bedriften anvender sæsonkælvning med kælvninger i juni, juli og august måned.
På bedriften blev køernes optagelse af frisk græs registreret til i alt 1.885 kg tørstof pr. ko i afgræsningsperioden. På årsbasis svarer det til, at frisk græs udgør 37 procent af køernes totale foderration.
Staldfodring med frisk græs
Den anden bedrift supplerer afgræsningen med staldfodring med frisk græs. Ydelsen pr. ko er her cirka 9.500 kg EKM.
På den bedrift nåede de malkende køer at optage cirka 3000 kilo tørstof frisk græs i løbet af græssæsonen. Det svarede til 62 procent af den samlede tørstofoptagelse i perioden med græsfodring. På årsbasis udgør frisk græs således cirka 35 procent af malkekøernes totale tørstofoptagelse.
Økonomisk kan det være interessant at overveje at supplere afgræsning med at staldfodre med frisk græs – især hvis man i en længere periode kan undgå at blande fuldfoder. Det kræver dog, at kraftfoderet kan tildeles separat, hvilket i praksis vil sige, at man har kraftfoderautomater. På den aktuelle bedrift kunne man parkere fuldfodervognen i næsten tre måneder i 2020.
Frisk græs giver gode fedtsyrer
Et andet spændende aspekt ved at fodre med større mængder frisk græs/græsensilage er sammensætningen af mælkens fedtsyrer. Og her fandt projektet et lavt forhold mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer i mælken, når der indgik meget frisk græs i foderet. Et forhold der er godt for den humane sundhed.