Dyrkningsfaktorernes betydning for lejesæd
Der er mange forhold, som har betydning for lejesædsrisiko og mange af disse faktorer er medtaget i vækstreguleringsmodellen. Sort, såtidspunkt, jordtype, kvælstofoplysninger og markens NDVI er medtaget i modellen, Tabel 1.
I sortsforsøg er det vist, at sorterne har forskellig tendens til lejesæd og disse forskelle er medtaget i indekset. Såtidspunktet har stor betydning for lejesædsrisikoen. Tidlig såning fremmer risikoen for lejesæd meget. I modellen er datoerne for tidlig, middel og sen såtid grupperet efter landsdelsforskelle i efterårstemperaturer.
Jordtypen har betydning for lejesæd. På lette jordtyper vil vand ofte være en begrænsende faktor for plantevæksten. Hvis plantevækst og plantetætheden er lav, vil risikoen for lejesæd reduceres. På vandet sandjord, lerblandet sandjord og sandblandet lerjord vurderes der en medium risiko for lejesæd. På svære lerjorde og på humusjorde, er vand og næringsstoffer sjældent begrænsende, og derved øges lejesædsrisikoen som følge af en høj biomasse.
Eftervirkningen af kvælstof er forskellig fra mark til mark, og i modellen er eftervirkningen af forfrugt og gødningshistorie medtaget, da en høj eftervirkning erfaringsmæssigt giver større risiko for lejesæd. Tidlig tildeling og høje kvælstofniveauer øger også risikoen for lejesæd
Høj biomasse i en afgrøde fremmer konkurrencen mellem planterne, så planterne vokser sig højere, og derved øges risikoen for lejesæd. Satellitbilleder, som viser NDVI, giver et billede af markens biomasseniveau og er egnet til vurdering af biomasseniveau i de perioder, hvor vækstregulering er aktuelt.
Derudover gives der point for biomassen i den enkelte mark sammenholdt med biomassen for øvrige vinterhvedemarker. Modellen er dynamisk, da det hele tiden er det seneste satellitbillede for marken der indgår I beregningen. Derfor er det også relevant at vurdere markerne løbende frem til vækststadie 32-33.