Heste

Sådan etablerer du løsdriftsstalde til heste

Løsdriftsstalden er et særdeles velegnet staldsystem til ungheste. Systemet tilgodeser i høj grad he-stens adfærdsmæssige behov for kontakt til artsfæller og mulighed for bevægelse.

Alle typer af heste kan gå i løsdrift. Umiddelbart er systemet lettest at tilpasse til ungheste, og sværest for ældre hopper. En vigtig forudsætning for et vellykket løsdriftssystem er velfungerende grupper. Det inde-bærer bl.a., at man skal være meget tilbageholdende med at indsætte nye individer i bestående grupper. I modsat fald forstyrres rangordenen i gruppen for ofte. Tilsvarende bør der være mulighed for at flytte indi-vider, som ikke passer i gruppen.

Investeringerne i bygninger og inventar er ved løsdriftsstalden i reglen mindre end ved mere traditionelle stalde, mens man derimod må påregne større omkostninger til udendørs anlæg, f.eks. motionsfolde, som er beskyttet imod optrædning i vinterperioden.

Yderligere indebærer løsdriftssystemet, at arbejdsrutinerne omkring udmugning og i nogen udstrækning også omkring fodring bliver væsentligt reduceret. Det betyder, at der bliver mere tid til rådighed til håndte-ring og træning af hestene.

Sådan etablerer du nemt løsdriftsstalde til heste

Frontgitteret model "Foulum" er specielt udviklet til løsdriftsstalde til heste. Frontgitteret er udført i galvani-seret rør. Såvel gitterets højde som afstanden mellem de lodrette rør varierer afhængig af hestens størrelse. 

Gitterhøjde og tremmeafstande:

Den rette tremmeafstand er der hvor hesten ubesværet kan få hovedet igennem, men under ingen omstæn-digheder kan presse bringen igennem.

  • Til varmblodsheste vil en gitterhøjde på ca. 2,0 m være passende. Afstanden mellem de lodrette rør kan justeres ved at løsne et par bolte.
  • Til et 1 års plage af ridehestetypen, er en tremmeafstand på ca. 27 cm. normalt passende.
  • Til 2 års plage anbefales en tremmeafstand på ca. 29 cm., og til voksne heste øges tremmeafstan-den til ca. 32 cm.
  • For ponyer nedsættes målene typisk med 1-2 cm.

Støbt fodergang til løsdriftsstalden

En støbt fodergang - tjener som foderbord for grovfoderet. Kraftfoderet kan enten udfodres på foderbordet eller i krybber placeret udvendigt på gitteret.

For at undgå konkurrence omkring foderet, og heraf følgende slagsmål og eventuelle skader, anbefales det, at hestene har fri adgang til et velegnet stråfoder. Af hensyn til at lære plagene at stå bundet anbefales det, at de i en periode opbindes i forbindelse med tildeling af kraftfoderet.

Hø er i denne forbindelse særdeles velegnet, men også ensilage er egnet. Ved fodring med store mængder ensilage, bør det sikres, at hestene samtidig æder passende mængder tørt stråfoder som hø.

Adskillelse af hestehold

Hvor der ønskes adskillelse af 2 hold heste på samme side af fodergangen, kan denne f.eks. bestå af vandrette rør ophængt i kæder. Kædeophængning har den fordel, at skulle én af hestene få et ben imellem rørene, kan den uhindret få benet tilbage igen. Endvidere er rørene hurtige at fjerne i forbindelse med ud-mugning af stalden.

Bunden i løsdriftsstalden

Hvor løsdriftsstalden er baseret på opbygning af en dybstrøelsesmåtte, viser målinger, at tørstofindholdet i en sådan "måtte" typisk ligger på ca. 40%, og at der ikke kan konstateres afløb fra måtten til ajlebeholder.

Ved etableringen af dybstrøelsesmåtten anbefales det, at man begynder med et lag halm, der i tykkelsen svarer til halmballer, der lægges side om side over hele arealet. Derved dannes en hel og fast bund. Følges disse retningslinjer, er det op til den lokale tilsynsmyndighed at give en eventuel miljømæssig accept af stalden uden fast bund.

Af hensyn til, at en dybstrøelsesmåtte i løbet af sæsonen hurtig får en tykkelse på 30-40 cm., kan det være nødvendigt at sænke gulvet i forhold til foderbordet hvor gitteret er faststøbt. En tilstrækkelig høj sokkel - 60-80 cm. over gulvhøjde, vil også være en fordel da denne kan modstå tryk på dybstrøelsesmåtten samt de mekaniske påvirkninger, der uvilkårligt kommer i forbindelse med maskinel udmugning.

Placering af åbning til motionsfolde

Staldens åbning ud til motionsfoldene bør oftest placeres mod sydvest til sydøst, afhængig af de fremher-skende vindretninger.

Hvis det er muligt, bør motionsfolde placeres på sandet/græsset jord. I modsat fald bliver motionsfoldene hurtigt trådt op. I udlandet anvendes ofte græsbelægningssten i motionsfoldene for at forhindre optræd-ning.

Emneord

Vil du vide mere?