NUTRI-KNOW præsenterer ny teknologi til bæredygtig håndtering af gødning

I dagens landbrug er det vigtigt at tage ny teknologi i brug og derfor er der et stort behov for at blive opdateret om det nyeste indenfor faget. Ny teknologi udvikles overalt i Europa og det kan være vanskeligt at finde relevant viden og informationsmateriale derom, blandt andet fordi information på tværs af lande ikke er harmoniseret og tilgængeligt. For at fremme udveksling af viden på tværs af lande har EU finansieret projektet NUTRI-KNOW, med deltagelse af Aarhus Universitet (Foulum).

NUTRI-KNOW, der er finansieret af EU's Horizon 2020-program og løber fra januar 2023 til marts 2026, har til formål at udbrede nye praksisser for håndtering af næringsstoffer for et mere bæredygtigt landbrug. Initiativet involverer 11 partnere, herunder universiteter, offentlige og private institutioner samt industrien, fra seks europæiske lande. Deltagerne har indhentet den nyeste viden om teknologier til effektiv og bæredygtig anvendelse af husdyrgødning og bio-forgasset gylle og udarbejdet informationsmateriale i form af bl.a. bøger og videoer, hvor teknologierne præsenteres. 

Målsætningen er at bidrage til en bæredygtig, effektiv og miljøvenlig anvendelse af husdyrgødning og afgasset gylle, som kan bidrage til at reducere mangelfuld håndtering af især husdyrgødning. I en række europæiske lande vil det reducere et unødvendigt højt forbrug af mineralsk gødning, og deraf følgende miljøproblemer og økonomiske tab. For Europa vil dette reducere afhængighed af importeret gødning og energi til produktion af gødning. Et eksempel er fosfor som af EU er erklæret et kritisk råstof, fordi EU importerer hovedparten af det fosfor, der anvendes. 

NUTRI-KNOW har udarbejdet informationsmateriale og afholdt workshops, hvor der præsenteres praktiske løsninger og teknologier til håndtering af husdyrgødning. Viden som bl.a. er indhentet fra såkaldte operationelle grupper i Spanien, Italien, Belgien og Irland, sammen med viden fra bl.a. Danmark. Projektet har beskæftiget sig med teknologi til mere bæredygtig håndtering af husdyrgødning i hele processen fra stald til mark, hvor fokus har været på de seks faser i håndteringskæden, som er illustreret i figuren herunder (Figur 1) og beskrevet i teksten derefter. 

1. Produktion af gødning fra landbrugsrestprodukter

Det er velkendt, at gødning og afgrøderester er rige på essentielle næringsstoffer (nitrogen, fosfor, kalium), som kan bruges ubehandlet eller bearbejdes til organiske gødninger, med fokus på at optimere genanvendelsen af næringsstofferne i gødningen og fremme næringsstofrecirkulation. Teknologier som biogas- og pyrolyse anlæg kan også bidrage til udvikling af en lokal bioøkonomi. 

I NUTRI-KNOW’s pjecer kan man læse om teknologier til at fjerne kvælstof fra husdyrgødning, genvinding af ammoniak fra luft fra svinestalde, produktion af fosforgødningen Struvit fra afgasset gylle og udvinding af næringsstoffer fra planteaffald gennem bioraffinering. En yderligere fordel ved denne type behandling af restprodukter fra gården er, at landmænd fra at være leverandører af biomasse kan blive producenter af kommerciel økologisk gødning.

2. Bæredygtig husdyrforvaltning

Projektet giver et overblik over anbefalede metoder og praksisser til at understøtte overgangen til mere bæredygtige husdyrsystemer. Nøglestrategierne omfatter forbedring af produktionseffektiviteten, reduktion af brugen af næringsstoffer og energi uden for gården og erstatning af industriel gødning med gødning produceret af restprodukter. 

Det er et område, hvor dansk teknologi er helt i front, og hvor de europæiske kolleger kan have glæde af at læse om de danske erfaringer. For eksempel gennem brug af værktøjer til at støtte landmænd i at anvende de bedste tilgængelige teknikker til håndtering af husdyrgødning (BAT, Best Available Techniques). Her er fokus bl.a. bioraffinering af foder til proteinudvinding, reduktion af ammoniak- og drivhusgasemissioner, genvinding af næringsstoffer og derved reducere miljøtab og bidrage til et lavere CO₂-aftryk.

3. Nye systemer til opbevaring af husdyrspildevand

Danske landmænd ved, at der skal være tilstrækkelig kapacitet til opbevaring af husdyrgødning for at kunne udbringe gødningen på optimale tidspunkter, hvor afgrøder har brug for næringsstoffer. NUTRI-KNOW præsenterer nye processer, teknologier og opbevaringsstrukturer, udviklet af de operationelle grupper, som sigter mod at reducere forurening (især emission af ammoniak og drivhusgasser) og forbedre udnyttelsen af næringsstoffer. Der præsenteres beslutningsstøttesystemer, som landmændene kan tage i brug ved valg af udbringningsteknologi, dosering og tid for udbringning.

4. Effektiv næringsstoftransport

Transport af næringsstoffer i husdyrgødning og afgasset gylle (transport til marken for spredning eller transport for at flytte overskydende gødning) er et centralt aspekt med betydelige konsekvenser med hensyn til logistiske udfordringer og miljøemissioner. NUTRI-KNOW har udforsket strategier og teknologier, der sigter mod at forbedre effektiviteten af denne forvaltningsfase, altid med det formål at minimere emissioner og maksimere næringsstofudnyttelsen. 

De foreslåede løsninger omfatter:

• koncentrering af husdyrgødning, 
• logistikstyringssystemer til at optimere transport, reducere afstande, arbejdstider, brændstofforbrug og samlede omkostninger
• produktion af biogødning i pilleform, som letter transport og anvendelse.

5. Bæredygtig anvendelse af næringsstoffer

Tilførsel af næringsstoffer til afgrøder på det rigtige tidspunkt, med den rigtige metode og dosis er et afgørende skridt i at reducere tab til jord, vand og luft og dermed beskytte miljøet. Til at støtte effektiv udnyttelse af gødning præsenterer NUTRI-KNOW nye teknologier, værktøjer og anbefalinger. Det omfatter anvendelse af ubehandlet gødning og produktion og brug af bio-gødning udvundet af husdyrgødning, som fosforgødningen Struvit og ammoniumsalte, anvendelse af gylleseparatorer og beslutningsstøtte til optimering af gødningsplaner. Hvor separation af gylle er en velkendt teknologi i dansk landbrug, men produktion af fosforgødning (Struvit) og ammoniumsalte er nyt.

6. Teknologier til behandling af spildevand og landbrugsaffald

Begrænsninger i næringsstoftilførsel, mangel på ressourcer som fosfor og ustabilitet i priserne på mineralgødning presser landmænd til at investere i teknologier til behandling og genvinding af næringsstoffer. I den kontekst præsenterer NUTRIKNOW kendte teknologier, som er optimeret og tilpasset en effektiv anvendelse af gødning, såsom biogas produktion, gylleseparation og tørring. Nye og optimerede teknologier, der understøtter den cirkulære økonomi og genbrug af næringsstoffer og organisk materiale, samtidig med at de skaber nye forretningsmuligheder.

Få adgang til resultater fra projektet

Det har været hensigten at gøre al information om de nævnte teknologier tilgængelige gennem brochurer, faktablade og praktiske tips, som er tilgængelige på NUTRI-KNOW projekthjemmeside og i projektressourcerne. Det meste af materialet findes på syv forskellige sprog, herunder dansk. Der er desuden korte animerede videoer, hvor du kan slå danske undertekster til. 

Der er afholdt en række webinarer, som kan downloades (streames) fra hjemmesiden, og onlinekurset NUTRI-KNOW MOOC (Massive Open Online Course) er tilgængeligt i e-læringssektionen. Kurset er organiseret i seks moduler baseret på de 6 faser for håndtering af husdyrgødning (Fig. 1), og det inkluderer en selvevalueringsquiz og et certifikat. 

Der er udviklet et såkaldt Community of Practice (CoP), dvs.. et online forum og et samarbejdsområde til at fremme udveksling af viden mellem praktikere og organisationer involveret i næringsstofhåndtering. Forummet er tilgængeligt på engelsk og andre sprog, men ikke dansk. Enhver, der er interesseret i at indsamle eller udveksle viden om næringsstofhåndtering, kan oprette en konto og registrere sig. Man kan stille spørgsmål, dele sine erfaringer og bidrage til diskussioner. Man kan selvfølgelig også observere diskussioner og finde information uden at deltage aktivt. 

Det er lykkedes at udvikle et slags leksikon, der gør det muligt at dele den enorme mængde information, der er indsamlet om planteernæring og korrekt gødningshåndtering, som vil være af støtte for europæiske teknikere og landmænd i forbindelse med valg af teknologi til håndtering af husdyrgødning.

Forfattere: Claus Grøn Sørensen, Allan Leck Jensen og Sven Gjedde Sommer, Aarhus Universitet.