Brug af gule fangbakker til at monitere bladribbesnudebiller

I et IPM-projekt bevilliget af Miljøstyrelsen har der i 3 vinterrapsmarker i 2023 været udsat 6 gule fangbakker pr. mark for at belyse anvendeligheden af gule fangbakker til at følge forekomsten af bladribbesnudebiller. Undersøgelsen blev udført i et samarbejde mellem Velas og SEGES Innovation.

Kun i 1 af 3 marker blev der fundet bladribbesnudebiller over bekæmpelsestærsklen i de gule fangbakker. I marken (Ny Eskelund) med de største fangster blev der i ugen med de højeste fangster fundet en variation på 3 til 35 bladribbesnudebiller pr. fangbakke i de 6 fangbakker i marken. I de øvrige 2 marker med lave fangster ved Ødum og Hedensted var variationen 0 til 3 bladribbesnudebiller pr. fangbakke. I planteavlskonsulenternes registreringsnet udsættes der 2 fangbakker pr. mark uanset markens størrelse. 

Den vejledende bekæmpelsestærskel er 15 bladribbesnudebiller pr. fangbakke inden for en uge. Ved Ny Eskelund ville der både have været over og under den vejledende bekæmpelsestærskel afhængig af, hvordan man havde placeret de 2 fangbakker i marken. Det viser, at sikkerheden kan forbedres ved at udsætte flere fangbakker.

Ved Ny Eskelund var der i gennemsnit op til 25 cm indvendigt råd i stænglerne ved en af fangbakkerne. Der findes ingen angivelser af, hvilken angrebsstyrke der giver økonomiske tab. På de 2 lokaliteter med få bladribbesnudebiller i fangbakkerne var der er op til 6,3 cm hhv. 10,5 cm indvendigt råd i stænglerne ved en af fangbakkerne. Angrebene vurderes at være så lave, at de ikke forventes at påvirke udbyttet i nævneværdigt omfang. I betragtning af de lave fangster i fangbakkerne, skulle man dog have forventet endnu lavere angreb.

En analyse af data ved Ny Eskelund viste, at der med statistisk sikkerhed var flere bladribbesnudebiller i fangbakkerne tættest ved markkanterne og flere procent angrebne planter tættest ved markkanterne. Bladribbesnudebillerne overvintrer i hegn ved træer og buske. Analysen af data ved Ny Eskelund viste også, at der var en statistisk sikker sammenhæng mellem antal bladribbesnudebiller i fangbakkerne og procent angrebne planter. Korrelationen (R²) var 0,66. 

For markerne ved Ødum og Hedensted blev der ikke fundet nogle statistisk sikre sammenhænge, hvilket formodes at skyldes de lave fangster.

3 vinterrapsmarker fik udsat 6 gule fangbakker

I forsøget ville man gerne undersøge:

• Hvor stor variation er der i fangsterne i de gule fangbakker i en rapsmark? I registreringsnettet er der udsat 2 fangbakker pr. mark uanset markstørrelse.
• Er fangsterne større i kanten af markerne?
• Er der sammenhæng mellem fangster i fangbakker og angreb?

Der blev udvalgt 3 vinterrapsmarker med forskellig randvegetation og nabomarker. I hver mark blev der udsat 6 gule fangbakker. 2 fangbakker blev udsat i 5 meters afstand fra markkanten fra hver af 2 sider, og de resterende fangbakker blev udsat i ca. 100 meters afstand til de første 2 fangbakker og 100 meters afstand til hinanden. Se figur 1-3. 

De 3 marker er i alt ca.15 ha ved Ny Eskleund, ca. 35 ha ved Ødum og ca. 37 ha ved Hedensted, men som det fremgår af figur 1-3, er fangbakkerne sat op i et område af markerne.

Antallet af bladribbesnudebiller i fangbakkerne blev optalt én gang ugentligt i perioden fra d. 13. marts til 9. maj (10. registreringer). I starten af juni blev der ved at flække 20 stængler ved hver fangbakke bedømt procent planter med larvegnav inde i stænglen og gennemsnitlig cm stængel med indvendigt råd.

Derudover blev der i juni-juli bedømt lejesæd i et sprøjtetræk ikke behandlet hhv. behandlet med skadedyrsmiddel, men der forekom ikke lejesæd i nogen områder i de 3 marker. Lejesæd indgik i undersøgelsen for at vurdere, om angreb af bladribbesnudebiller kan gøre afgrøden mere udsat for lejesæd.

Resultater af forsøg med fangbakker

I tabel 1 ses fangsterne i fangbakkerne. Fangsterne er fra ugen forud. Fangsterne ved 1.-4. og 10. aflæsning er ikke vist, da der ingen bladribbesnudebiller var i fangbakkerne på disse tidspunkter eller kun meget få (op til 4 bladribbesnudebiller pr. fangbakke) i de 3 marker. 

Det fremgår, at der kun var meget lave fangster ved Ødum og Hedensted. Ved Ny Eskelund var der fangster over bekæmpelsestærsklen ved 5. tømning d. 11. april, hvor der var 3 til 35 bladribbesnudebiller i fangbakkerne. Bladribbesnudebillerne var ikke særlig aktive i marts, hvor der var meget nattefrost og køligt. Ved de højere temperaturer i påsken blev de dog mere aktive, og i fangbakkerne 11. april blev der fundet 3 til 35 bladribbesnudebiller ved Ny Eskelund, men stadig få på de øvrige to lokaliteter. 

Den vejledende bekæmpelsestærskel er baseret på tyske angivelser og er 15 bladribbesnudebiller pr. fangbakke indenfor en uge. Bekæmpelse er først aktuel 10-14 dage efter fangsterne, da bladribbesnudebillerne ikke straks lægger æg. Ved Ny Eskelund ville der således både være over og under den vejledende bekæmpelsestærskel afhængig af, hvordan man placerer de 2 fangbakker i marken. Det viser, at sikkerheden kan forbedres ved at udsætte flere fangbakker i marken.

I tabel 2 ses procent planter angrebet af bladribbesnudebillelarver og cm stængel angrebet ved hver fangbakke. På foto 1-6 er vist angrebsgrader fra de 3 lokaliteter. Fotos af de laveste hhv. højeste angreb på de 3 lokaliteter er vist. 

Det fremgår, at de kraftigste angreb er fundet ved Ny Eskelund, hvor der er op til 25 cm indvendigt råd i stænglerne ved en af fangbakkerne. Der findes ingen angivelser af, hvilken angrebsstyrke der giver økonomiske tab. Det afhænger sikkert også af vækstbetingelserne. 

Angrebene ved Ødum og Hedensted vurderes dog så lave, at de ikke forventes at påvirke udbyttet i nævneværdigt omfang. I betragtning af de lave fangster i fangbakkerne, skulle man dog have forventet endnu lavere angreb. Der udføres både i 2022 og 2023 forsøg med bekæmpelse af bladribbesnudebiller og måling af udbytter. Se forsøg 09-173-23

Statistisk analyse af fangsterne af bladribbesnudebiller

Da der kun blev fanget relativt få biller, blev alle fangster fra hele registreringsperioden for hvert punkt i hver mark summeret til den statistiske analyse. For markerne ved Ødum og Hedensted blev der ikke fundet nogle statistisk sikre sammenhænge, hvilket formodes at skyldes de lave fangster. 

Ved Ny Eskelund blev der fundet følgende statistisk sikre sammenhænge mellem:

• afstand fra markkant og antal bladribbesnudebiller i fangbakker (flest i kanten af marken), se figur 4.
• afstand fra markkant og procent angrebne planter (mest angreb i kanten af marken), se figur 5.
• antal biller i fangbakker og procent angrebne planter (R² 0,66), se figur 6.

Sammenhængen mellem afstand fra markkanten og omfang af indvendigt råd var tæt på at være signifikant (p=0,0538).

Bladribbesnudebillerne overvintrer i hegn ved træer og buske, så derfor skulle man også forvente flest bladribbesnudebiller i markkanten, især hvis markerne grænser op til marker med raps i 2022. I marken ved Ny Eskleund var der dog ikke raps i nogen af nabomarkerne i 2022, men der var hegn og træer i markkanten.

Der blev fundet en sikker sammenhæng mellem antal bladribbesnudebiller i fangbakkerne og procent angrebne planter. Der blev derimod ikke fundet nogen sikker sammenhæng mellem antal bladribbesnudebiller i fangbakkerne og omfang af indvendigt råd. Det sidste kan også skyldes, at det er vanskeligere at bedømme et gennemsnit af omfang indvendigt råd end at bedømme procent angrebne planter.

Variation i fangster i fangbakker i landsforsøg 2023

I 2023 er der også udført landsforsøg med bekæmpelse af bladribbesnudebiller i forsøg 09-173-2323. Her har været udsat 4 fangbakker pr. forsøg. I starten har de 4 fangbakker været placeret med ca. 200 meters mellemrum i marken og med mindst 40 meters afstand til hegn og lignende. Ved begyndende fangster er forsøgene blevet anlagt, og fangbakkerne er flyttet ind i forsøget og placeret i de 4 ubehandlede gentagelser. 

Resultaterne af fangsterne er vist i tabel 3. Som det fremgår, er der også her variation i fangsterne.