Natur og vandmiljø

Målrettede virkemidler og regulering

Frem til 2021 skal udledningen af kvælstof reduceres med 6.900 ton. Halvdelen skal opnås ved kollektive virkemidler. Den anden halvdel – den målrettede regulering - skal nås med virkemidler, som den enkelte landmand skal etablere.

Frem til 2021 er det besluttet, at kvælstofudledningen skal reduceres 6.900 ton i forhold til den målte kvælstofudledning fra 2010 til 2014. Halvdelen skal opnås ved kollektive virkemidler. Den anden halvdel – den målrettede regulering - skal nås med virkemidler, som den enkelte landmand skal etablere.

Med målrettede tiltag og regulering menes her den samlede regulering af landbrugets areal- og gødningsanvendelse, der skal sikre, at den planlagte reduktion i kvælstofudledningen frem til 2021 opnås. Målrettede tiltag og regulering skal sikre, at tilstanden i vandmiljøet forbedres. Det skal opnås ved, at der udledes færre næringsstoffer til vandmiljøet.

Frem til 2021 er det besluttet, at kvælstofudledningen skal reduceres 6.900 ton i forhold til den målte kvælstofudledning fra 2010 til 2014. Det skal opnås ved nye tiltag fra 2018. Halvdelen (3.500 ton) skal opnås ved kollektive virkemidler (minivådområder, skovrejsning mv.), mens den anden halvdel skal nås ved virkemidler, som den enkelte landmand skal etablere – formodentligt primært på det dyrkede areal (efterafgrøder, normreduktion mv.).

Som noget nyt bliver reguleringen mere målrettet. Der sker et brud med den hidtidige praksis, hvor alle landmænd været reguleret efter de samme regler hele landet. Med den nye målrettede regulering får den enkelte landmand restriktioner, som afhænger af de lokale forhold. Læs mere om målrettet regulering (Link) Den d. 16. januar 2018 blev der indgået en aftale om, hvordan den målrettede regulering skal udmøntes. Aftalen omfatter perioden 2019-2021 og skal give en reduktion i udledning af kvælstof på 3.500 ton. Virkemidlerne er efterafgrøder eller seks alternativer til efterafgrøder og kompensationen er 529 kr. pr. ha efterafgrøde. Aftalen er dog ikke konkret nok til, at man kan sige, hvad der kommer af krav i den enkelte områder.

Usikkert hvad der sker efter 2021

Efter 2021 er det mere usikkert, hvordan reguleringen bliver udformet. Men skal man følge de målsætninger, der er fastsat for at opnå vandrammedirektivets krav om ”god økologisk” tilstand i alle kystoplande, vil det medføre vidtgående krav til reduktion af kvælstofudledningen til mange kystvande.

Læs om kollektive virkemidler

Læs om målrettet regulering

Brug din oplandskonsulent

Rikke Skyum hjælper landmænd med at etablere minivårområder
Læs mere om oplandskonsulenterne

Hvad gør kvægproducenten

Målrettede virkemidler og regulering 

  • Sådan takler du efterafgrødekravene på plante-, svine- og kvægbrug. Se de nye faktaark og bliv klogere på efterafgrødekravene på din bedrift. Få overblik over alternativerne til efterafgrøderne, og se tommelfingerregler for løsninger på din bedriftstype.

  • I perioden 2015-2021 sker der store forandringer i reguleringen af landbrugets areal- og gødningsanvendelse. Se hvilke tiltag der kommer hvornår.

    Forøgelse af kvælstofkvoten

    Kvælstofkvoten steg fra 2015 til 2016 med 17 pct. og til 2017 med 25 pct., hvorefter kvælstofkvoten nu er oppe på, hvad der i gennemsnit betegnes som økonomisk optimale.

    Randzoner

    Det tidligere krav om 10 meter obligatoriske randzoner udgik, således at man fra 2015/2016 ikke har obligatoriske krav om randzoner.

    Jordbearbejdning, lempelser

    Reglerne for jordbearbejdning specielt på lerjord blev lempet fra 2016/17. Bl.a. blev pløjning mulig tidligere om efteråret på JB 7.

    Ændring af MFO-regler

    I 2016/17 blev der gennemført mindre justeringer i MFO-reglerne. Bl.a. er det ikke længere muligt at anvende MFO-brak som alternativer til pligtige efterafgrøder.

    Areal- og gødningsregulering frem til 2021

    Fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. ha i slagtesvin

    Fra 2016/17 er det muligt at udbringe mere husdyrgødning fra slagtesvin pr. ha. Dyreenhedsbegrebet som i mange år har reguleret, hvor meget husdyrgødning der må udbringes pr. ha, er afløst af et loft for, hvor meget kvælstof og fosfor i husdyrgødning der må udbringes pr. ha. Loftet for slagtesvin er i 2016/17 170 kg kvælstof pr. ha og 39 kg fosfor pr. ha, hvilket svarer til, at der nu må udbringes gødning svarende til 1,7 dyreenheder pr. ha, hvor det tidligere kun var fra 1,4.

    Frivillige kompenserede målrettede efterafgrøder

    (Også kaldet frivillige målrettede efterafgrøder)
    For at modvirke en midlertidig stigning i kvælstofudledningen som følge af Fødevare- og Landbrugspakken er der til efteråret 2017 og i 2018 udbudt en ordning, hvor landmændene mod en kompensation på 700 kr. pr. ha kan etablere ekstra efterafgrøder i udvalgte områder. Efterafgrøderne er fordelt efter, hvor der er behov for at ophæve merudvaskningen på grund af hensynet til grundvand og for at ophæve merudvaskningen til kystvandene. I alt skulle der i 2017 etableres 137.000 ha efterafgrøder, mens behovet i 2018 forventes at være lidt mindre. Hvis landmændene ikke tilmelder sig til den frivillige ordning, vil efterafgrøder i stedet blive obligatorisk. I 2017 viser opgørelsen, at der blev tilmeldt 144.000 ha efterafgrøder og kravet dermed opfyldt.

    Ny fosforregulering

    I 2016/17 indføres der en ny fosforregulering. Dette sker som et led i, at i miljøgodkendelsesordningen af husdyrbrug er reguleringen af arealet udgået. Dvs. der ikke er specifikke fosforkrav, efterafgrødekrav mv. knyttet til en miljøgodkendelse. Derimod er den generelle regulering omfattet alle husdyrbrug strammet, således at arealdelen af den tidligere miljøgodkendelse overføres til den generelle regulering. Fosforreguleringen virker på den måde, at der maksimalt må udbringes en vis fosformængde pr. ha i husdyrgødning, der er specifik for hver husdyrtype. Tilsvarende er der et loft for, hvor meget fosfor i handelsgødning, der må udbringes. Fosforloftet er lavere i områder i oplande til fosforfølsomme søer fra 2018/19, hvor det forventes, at 20-24 pct. af landbrugsarealet vil ligge i områder med skærpede krav. Generelt vil den ny fosforregulering give nogenlunde samme krav til udspredningsarealet som i dag. Der vil dog med årene komme strammere krav for fjerkræ- og pelsdyrbrug.
    Læs mere om den fosforreguleringen

    Nye efterafgrødekrav, husdyrbrug

    Krav om efterafgrøder i miljøgodkendelsesordningen for husdyrbrug er overført til den generelle regulering i form af krav om ekstra efterafgrøder på husdyrbrug afhængigt af oplandet. I 2017 udgjorde dette efterafgrødekrav 21.000 ha, som er placeret i oplande med stigende husdyrtryk. Frem til 2021 forventes kravet at stige til 34.000 ha ekstra efterafgrøder. Udover oplande med stigende dyretryk vil efterafgrøderne fremover også blive placeret i oplande med stort reduktionsbehov i kvælstofudledningen. Reglerne for husdyrefterafgrøder følger de pligtige efterafgrøder.
    Læs mere om husdyrefterafgrøder

  • LandbrugsAvisen bringer i juni 2018 tre dobbeltsidede artikel skrevet af SEGES. Illustreret med store tegninger af landskaber giver vi et overblik over den målrettede indsats.

    Fra 2019 bliver landmænd reguleret efter, hvor meget det lokale vandmiljø kan tåle i stedet for efter samme miljøregler over hele landet. Det er et paradigmeskifte af dimensioner.
    Med artikelserien i LandbrugsAvisen ønsker vi at forberede landbruget på den nye virkelighed. Kend dit landskab kunne overskriften på serien også have været, for det er i høj grad i landskabet, at løsningerne til at fjerne kvælstof ligger.

    Med store tegninger af landskaber viser vi blandt andet, hvor der er risiko for udledning af kvælstof, og hvor landskabet på naturligvis fjerner kvælstof. I serien er der speciel fokus på, hvordan man kan øge retentionen ved at sætte filtre på drænene, som fjerner næringsstofferne inden de ender i vandmiljøet.

    LandbrugsAvisen 7. juni:

    Målrettet regulering – et paradigmeskifte i den danske miljøregulering

    Download tegning

     

    LandbrugsAvisen 14. juni:

    Filtre i landskabet kan fjerne kvælstof

    Download tegning

     

    LandbrugsAvisen 21. juni

    Kombiner virkemidlerne, og find den optimale løsning

    Download tegning

Hvad gør svineproducenten 

Vil du vide mere?

Støttet af