Arbejde med bl.a. foder, hø og halm udvikler støv, som kan være til gene i lokalmiljøet og have konsekvenser for sundheden. Derfor indgår støv også i miljøgodkendelsen. Læs her, hvordan du begrænser mængden af støv fra din bedrift bedst muligt.
Det er måske ikke noget, man som landmand tænker over i det daglige – men faktisk er der flere opgaver i forbindelse med landbrugsdrift, som danner støv, der kan have skadelig effekt. Det drejer sig om støv, der ikke alene kan virke generende, men som også kan have konsekvenser for sundheden hos både medarbejdere på bedriften, i lokalbefolkningen og i befolkningen som helhed. Derfor indebærer en miljøgodkendelse af bedriften da også en vurdering af, om produktionen giver anledning til generende støv.
De arbejdsopgaver, hvor der typisk opstår støv, er ved arbejdet med korn, foderstoffer, hø og halm m.m. Ved transport til og fra bedriften vil støvet oftest være i form af lidt grovere partikler, mens der ved arbejdet med dyr, foder og strøelse i staldene kan opstå meget fint organisk støv (partikler under 2,5 µm i diameter).
Grovere støvpartikler kan virke generende for de nære omgivelser. Fx hvis fx støvet spredes til naboer og lægger sig på biler, ruder og vasketøj m.m.
Fine partikler kan være en gene for arbejdsmiljøet i stalden, men kan også spredes over lange afstande til omgivelserne via ventilation eller fra åbne stalde. Det er fastslået, at nogle af de mest skadelige, luftforurenende stoffer bl.a. er de fine partikler med en diameter under 2,5 µm (PM 2,5). De fine partikler består af forskellige stoffer, herunder primære partikler som fx organisk støv fra husdyrproduktionen. De fine partikler kan holde sig svævende i flere uger og dermed transporteres over adskillige tusinde kilometer.
6 % af de fine partikler i luften over Danmark kommer fra landbruget, mens størstedelen stammer fra forbrændingsprocesser i Nordeuropa.
6 % af de fine – og mest skadelige - partikler i luften over Danmark kommer fra landbruget, mens størstedelen stammer fra forbrændingsprocesser i Nordeuropa.
Husdyrbrug i Danmark er generelt underlagt en detaljeret miljøregulering med fokus på at begrænse emissioner. Derfor er beliggenheden af husdyrbrugene bl.a. styret af afstandskrav, harmonikrav og lugtgenekrav. Det er med til at reducere risikoen for, at naboer føler sig generet af støv.
Desuden stilles der krav om at bedrifterne anvender teknologier og management, som reducerer forurening og forureningsrisiko, herunder også tiltag, der har en støvreducerende effekt. Støv indgår også som element i Husdyrbekendtgørelsen. Du kan se hvilke paragraffer sidst i artiklen[1].
Danmark er desuden omfattet af EU’s luftkvalitetsdirektiv, der bl.a. indebærer et krav om monitorering af luftforureninger, der vurderes at kunne have sundhedsmæssig relevans. Der er fastsat grænse- og målværdier for flere af de målte stoffer, og miljøgodkendelse indebærer, at det skal vurderes, om produktionen giver anledning til støv, der kan påvirke omgivelserne Det gælder også for de husdyrbrug, der er omfattet af krav om miljøgodkendelse eller -tilladelse. Det vil sige stort set alle erhvervsmæssige dyrehold.
Hensynet til naboer og sundheden er vigtigt, og meget kan gøres for at reducere generne:
Forfatter: Specialkonsulent Winnie Heltborg, SEGES Innovation
Emneord
