Køer får lettere subklinisk vomacidose, jo flere gange de har haft lidelsen. Og for hver gang bliver tilfældene alvorligere. Ét tilfælde af subklinisk vomacidose kan derfor have langvarige konsekvenser for mælkeydelse og produktivitet. Det konkluderer et canadisk forsøg, der flere gange fremprovokerede subklinisk vomacidose hos malkekøer.
Vom-pH hos højtydende køer varierer i løbet af døgnet afhængigt af, om koen æder, tygger drøv, fordøjer foder eller der sker absorption af kortkædede fedtsyrer.
Subklinisk vomacidose er vom-pH på 5,2-6,0
Vom-pH hos højtydende køer varierer i løbet af døgnet afhængigt af, om koen æder, tygger drøv, fordøjer foder eller der sker absorption af kortkædede fedtsyrer.
Hvis vom-pH i en længere periode (flere timer) falder til under 5,2, defineres det som klinisk vomacidose.
Subklinisk vomacidose defineres som vom-pH mellem 5,2 og 6,0.
I modsætning til klinisk vomacidose kan subklinisk vomacidose opstå i flere omgange, og pH vil efter minutter til timer stige til normalt niveau uden indgriben.
Malkekøer, der fodres efter at opnå maksimal mælkeproduktion, har større risiko for at udvikle vomacidose.
Der er flere risikofaktorer, der påvirker forekomsten af subklinisk vomacidose.
Fodring af højtydende malkekøer og subklinisk vomacidose
De fodringsmæssige faktorer i forhold til subklinisk vomacidose er hovedsageligt:
De vigtigste management- og miljørisikofaktorer er:
1.kalvskøer har større risiko for at udvikle subklinisk vomacidose.
Subklinisk vomacidose medfører betydelige økonomiske tab for mælkeproducenterne i form af halte køer, fald i mælkeproduktionen og større udgifter til behandling af syge dyr.
Formålet med forsøget var at undersøge om køer i højrisikogruppe (HR) reagerede forskelligt fra køer i lavrisikogruppe (LR) på vomacidose påvirkninger, og om reaktionen ændrede sig ved gentagne påvirkninger.
Otte køer blev delt i 2 grupper, henholdsvis HR og LR. HR-gruppen bestod af køer i tidlig laktation (60 ± 19,4 dage i laktation, 40 ±3,1kg mælk/dag), som blev fodret med en lav grovfoderandel (45 % grovfoder og 55 % kraftfoder). LR-gruppen bestod af køer i midtlaktation (105 ± 85,7 dage i laktation, 34 ± 1,6kg mælk/dag), som blev fodret med en højere grovfoderandel (60 % grovfoder og 40 % kraftfoder).
TMR-blandingerne blev udfodret tre gange dagligt, henholdsvis kl. 06.00, 15.00 og 18.00.
Køerne blev under forsøget opstaldet i en bindestald med madrasser i båsene, og de blev strøet i savsmuld.
Køerne blev malket to gange dagligt, henholdsvis kl. 06.30 og 16.00.
Vomacidose påvirkningen bestod af 3 perioder á 14 dage.
Dagene -4,-3 og -2 blev brugt til at måle det normale niveau for pH i vommen. Her havde køerne ad libitum adgang til TMR. Dag -1 blev køerne restriktivt fodret med TRM (50 % af dagligt indtag af TMR). Dag 0 fik køerne tilbudt 4kg valset byg og hvede i forholdet 1:1. Det korn, der ikke var ædt efter en time, blev fjernet og vejet. Køerne fik efterfølgende tilbudt TMR ad libitum.
Vom-pH blev målt i 9 af de 14 dage i hver periode.
Grænseværdien for subklinisk vomacidose blev sat til 5,8, mens grænseværdien for alvorlig subklinisk vomacidose blev sat til 5,5.
Højrisikokøerne (HR-køer) havde et lavere normalniveau af pH i vommen end lavrisikokøerne (LR-køer), hvilket var gældende for både gennemsnits-pH (5,81 versus 6,21), minimums-pH (5,13 versus 5,53) og maksimum-pH (6,49 versus 6,83).
Vom-pH faldt gennem de tre perioder for begge grupper af køer. Gennemsnits-pH var 6,13, 6,03, 5,77 og minimums-pH var 5,52, 5,34 og 5,14 for henholdsvis periode et, to og tre.
Påvirkningen medførte et ens fald i vom-pH for de to grupper i de tre perioder, men da køerne i HR-gruppen fra start havde en lavere pH, fik disse mere alvorlige tilfælde af subklinisk vomacidose gennem de tre perioder.
Set over hele tredje periode havde køer i HR-gruppen i gennemsnit subklinisk vomacidose i 9,5 time/dag sammenlignet med 1,8 time/dag for køerne i LR-gruppen.
I første periode åd alle køer alt kornet indenfor den time, hvor det var tilgængeligt.
Kun 6 ud af 8 åd det hele i periode to, og kun 3 ud af 7 åd det hele i periode tre.
Vom-pH styrtdykkede efter optagelsen af kornet og var meget lav den første dag efter tildelingen.
Vom-pH hos LR-køerne steg efterfølgende hurtigere end hos HR-køerne, hvilket betød, at LR-køerne restituerede hurtigere end HR-køerne.
Forsøget viste, at risikoen for, at HR-køer fik alvorlige tilfælde af subklinisk vomacidose, blev større ved ændringer i fodringsmanagement.
Sværhedsgraden af subklinisk vomacidose blev forøget ved gentagne tilfælde, på trods af at nogle af køerne ikke åd alt kornet.
Den forøgede sværhedsgrad af subklinisk vomacidose over tid kan skyldes den relative korte restitutionsperiode mellem de tre perioder.
Efter første periode opnåede køerne højere vom-pH end normal-pH, og dermed var de restitueret inden anden periodes start, men køerne opnåede ikke fuld restitution efter anden og tredje periode, hvilket kan have haft indflydelse på resultaterne.
Der var stor variation mellem køerne i forsøget. Dette var gældende for indtaget af korn og i hvor høj grad køerne efterfølgende fik subklinisk vomacidose.
En enkelt af køerne fik slet ikke subklinisk vomacidose i periode ét, på trods af at den indtog alt kornet, der blev tildelt, mens andre køer oplevede alvorlige tilfælde af subklinisk vomacidose, selvom de ikke indtog alt kornet.
Forsøget viste, at køer bliver mere modtagelige over for subklinisk vomacidose, når de tidligere har haft lidelsen.
Dette var tilfældet på trods af, at køerne nedsatte indtaget af det foder, der medvirkede til at give subklinisk vomacidose.
Sværhedsgraden af hvert tilfælde af subklinisk vomacidose forøgedes over tid. Dette var især gældende for køer, der blev fodret med lav grovfoderandel i foderblandingen.
Gentagne tilfælde af subklinisk vomacidose forårsaget af fx forkert foderblanding eller dårlig fodersammensætning kan dermed have langsigtede konsekvenser for koens sundhed og produktivitet.
Forsøget understreger, hvor afgørende ensartethed er i fodring af højtydende malkekøer.
For at minimere risikoen for subklinisk vomacidose er det vigtigt, at køerne har:
Emneord