DMI’s Tørkeindeks – hvad siger det?

Tørkeindekset vises som et kort over landet med en farveskala angivende ’risiko for tørke’ – se eksempel nedenfor. Den generelle opfattelse og tolkning synes at være, at indekset tegner et billede af planternes vandforsyning hen over landet. Denne tolkning er dog ikke i alle tilfælde særligt retvisende. Udstillet på DMI’s hjemmeside

I figuren nedenfor vises et lignende indeks, ’Marktørkeindekset’, fremstillet på baggrund af det aktuelle vandunderskud i rodzonen i procent af rodzonekapaciteten (den mængde vand som er tilgængelig for planten) for alle marker med vintersæd, som det er beregnet ved vandbalancemodellen MARKVAND (Plauborg og Olesen 1991). 

Der er nogle tydelige uoverensstemmelser mellem de to kort. For det første ses det, at Marktørkeindekset kun er på middel og lidt over middel på Sjælland, Lolland og Falster, mens DMI’s Tørkeindeks her viser højeste og næst-højeste niveau. Forskellen skyldes, at hvor Marktørkeindekset tager udgangspunkt i jordtypen til estimering af den plantetilgængelige vandmængde, rodzonekapaciteten, antager DMI’s Tørkeindeks en fast rodzonekapacitet på 100 mm over hele landet. På lerjordene i Østdanmark bevirker dette, at Tørkeindekset fra DMI stærkt undervurderer den faktiske tilgængelige mængde vand og viser ’Høj risiko for tørke’ på et tidspunkt, hvor afgrøderne stadig reelt har 70-80 mm til rådighed.

Det omvendte gør sig gældende på især de grovsandede jorde i Vestdanmark, hvilket kan ses i forskellen på de to indeks i Midtjylland. Her viser DMI’s Tørkeindeks i et område ’Forøget risiko for tørke’, mens Marktørkeindekset i samme område overvejende viser højeste værdi. Her skyldes forskellen, at afgrøderne reelt har langt mindre rodzonekapacitet end de 100 mm, som regnes med i beregningen af DMI’s Tørkeindeks. Reelt er der på grovsand (JB1) kun ca. 60 mm plantetilgængeligt vand i rodzonen, hvilket betyder, at når afgrøderne har tømt jorden for tilgængeligt vand, vil DMI’s Tørkeindeks kun være på lidt over middel.

Man kan forenklet sige, at DMI’s Tørkeindeks opsummerer den forudgående periodes forhold mellem fordampning og nedbør, mens Marktørkeindekset viser, hvad afgrøderne aktuelt oplever.   

Om Marktørkeindekset

Informationen bag Marktørkeindekset stammer fra vandbalancemodellen MARKVAND, som SEGES har implementeret og kørende for alle marker i MarkOnline systemet, hvorfra der hentes afgrøde- og jordtypeinformation. I de tilfælde, hvor der er registreret vanding, vil dette indgå i beregningen af vandbalancen for den pågældende mark. Modellen består af én del, som simulerer afgrødens udvikling (bladareal og roddybde) og én del som simulerer vandindholdet på baggrund af fordampning, nedbør/vanding og afdræning. Den markspecifikke afgrødeinformation gør, at Marktørkeindekset vil være forskelligt alt efter, hvilke afgrøder man vælger at vise. I figuren ovenfor er Marktørkeindekset vist for vintersæd. Dette er valgt i det: 1. Tørkesituationen her er mere alvorlig end i vårsæd, idet vårsædens senere udvikling har givet en lavere samlet fordampning gennem foråret sammenlignet med vintersæd; 2. Modelleringen af vårsæd tage udgangspunkt i et såtidspunkt, der ofte ikke er registreret og derfor en standardværdi; og 3. Vintersæd er udbredt i hele landet. Nedenfor ses Marktørkeindekset for vårsæd. Det er tydeligt, at underskuddet i vårsæd generelt beregnes til at være mindre end i vintersæd.

Det er værd at bemærke, at der i modellen ligger nogle antagelser omkring rodzonekapacitet pr. jordtype, maksimal roddybde pr. afgrøde og jordtype, samt opnåelse af maksimal roddybde og normal bladudvikling uanset afgrødens vandforsyning. Disse antagelser vil naturligvis ikke være rigtige i alle tilfælde.