Effekt af slutfoderstyrke til slagtegrise på tilvækst, foderforbrug og kødprocent

Resumé

Meddelelse 1276: Der blev ikke fundet forskel i produktionsværdi pr. gris ved fodring med slutfoderstyrke på maks. 3,0 – 3,2 – 3,4 – 3,6 eller 3,8 FEsv/dag. Der er afprøvet fem slutfoderstyrker på maks. 3,0 - 3,2 - 3,4 - 3,6 og 3,8 FEsv/dag som maksimal foderstyrke i en besætning med vådfoder og 13 ugers holddrift. Grisene blev fodret efter tilnærmet ædelyst ved ædetidsstyring indtil de nåede den maksimale foderstyrke.

Med stigende foderstyrke steg den daglige tilvækst fra 1065 til 1173 gram pr. dag, mens kødprocenten faldt fra 63,7 til 62,3 procent kød. Den opnåede slagtevægt steg fra 87,6 kg til 90,6 kg pr. gris ved at gå fra maks. 3,0 til 3,8 FEsv/dag. Foderforbruget blev marginalt højere med højere slutfoderstyrke, men korrigeret til samme slagtevægt var foderudnyttelsen ens og uafhængig af slutfoderstyrke. Foderudnyttelsen var ca. 2,53 FEsv pr. kg tilvækst for vægtintervallet 30-115 kg i alle grupper.

I den aktuelle besætning var produktionsværdi pr. gris (dækningsbidrag med 5 års priser) højest ved maks. 3,4 FEsv/dag, hvilket også betyder, at produktionsværdien pr. stiplads pr. år vil være højest ved 3,4 FEsv/dag, hvis holddriftsintervallet fastholdes på 13 uger. Ved lavere foderstyrke kunne gevinsten på kødprocent ikke opveje tabet i slagtevægt, mens den kun marginale stigning i opnået slagtevægt ved højere foderstyrke ikke kunne opveje tabet i kødprocent.

Beregnes derimod produktionsværdi pr. stiplads pr. år ved at antage, at højere tilvækst kan blive omsat i flere grise gennem stalden samtidig med, at man også opnår højere slagtevægt, så var produktionsværdien pr. stiplads pr. år højest ved maksimum 3,6 FEsv/dag, som dog ikke afveg statistisk sikkert fra maks. 3,4 og 3,8 FEsv/dag. 

Der var forskel mellem so- og galtgrise, idet galtgrise havde 0,1 FEsv pr. kg tilvækst højere foderforbrug og i gennemsnit 1,0 % lavere kødprocent. Forskellen mellem køn i foderforbrug og kødprocent var ens ved de fem slutfoderstyrker, mens der var lidt større forskel på tilvæksten mellem grupper ved galte end ved sogrise. Sogrise havde pga. den bedre foderudnyttelse en bedre tilvækst end galtgrisene, men forskellen mellem køn faldt fra 53 gram/dag ved maks. 3,0 FEsv/dag til 14 gram/dag ved maks. 3,8 FEsv/dag i slutfoderstyrke, fordi galtgrisene fik højere foderoptagelse end sogrisene ved de højeste slutfoderstyrker. 

Afprøvningen viser, at der dels kan opnås meget fine produktionsresultater med nutidens genetik, og at den optimale slutfoderstyrke er højere end fundet i tidligere undersøgelser. Der kan vælges højere slutfoderstyrke ved ”tidsnød”, end hvis der er rigelig tid i holddriftsintervallet – men en slutfoderstyrke på ca. 3,4 FEsv pr. dag kan være et godt udgangspunkt for mange besætninger.