Vintersæd og frøgræs angribes. Angreb sker om efteråret, og ved kraftige angreb fortsætter angrebet om foråret. Efter en omsået afgrøde kan vårsæd også angribes især ved tidlig såning, men det er ikke så hyppigt.
Angreb af aksløberens larve (Zabrus tenebrioides) er et stigende problem i vintersæd og frøgræs i Danmark, og især i de sidste 10-15 år har angrebene bredt sig og er blevet hyppigere.
Aksløberen er ikke noget nyt skadedyr i Danmark. Aksløberen er bl.a. omtalt i ”Vort landbrugs skadedyr” af Sofie Rostrup fra 1940, hvor det omtales, at det ”er et almindeligt skadedyr her til lands”. Bestanden gik dog senere tilbage og kom på den såkaldte rødliste og blev anført som ”akut truet”. Fra omkring 2000 beskrives bestandsudviklingen igen som ”positiv”.Mest angreb er set i i flere områder på Sjælland og Sydfyn. Angreb ses i mindre omfang også på Lolland Falster og Møn. I Jylland er set sporadiske angreb på Djursland og Als, ligesom der er set angreb på Samsø. På Naturbasen kan også ses, hvor insektinteresserede har fundet den voksne bille.
Aksløberens larve angives i en ny analyse fra 2021 som en art, som forventes at blive yderligere udbredt i Danmark som følge af klimaændringerne.
Angreb af aksløberens larve er rapporteret fra mange lande bl.a. fra Rusland, Ukraine, Polen, Rumænien, Italien, Østrig, Tyskland, Frankrig, Spanien, Serbien og flere lande i Asien og Afrika.
Billede 1. Aksløberlarver. Farven kan variere lidt.
Billede 2. Larvernes gnav giver trevlede blade.
Billede 3. Nærbillede af angrebne planter.
Billede 4. Blad begnavet ved basis.
Billede 5. Aksløberens larve har trukket bladet ned i jorden.
Billede 6. Gule blade som følge af afbidte blade.
Billede 7. Aksløberlarverne har kastet jord op. Et nedtrukket blad ses også. En måde at undersøge om larverne er aktive, er at se om de kaster jord op. Et godt tidspunkt er lige efter nedbør, hvor jordhobene er blevet udjævnet. Foto: Over Andersen, Keldstrup.
Billede 8.Her blev spildt korn ved høst, og der kom efterfølgende mange spildkornsplanter i stubben. Aksløberen har efterfølgende lagt æg på spildplanterne i stubben på dette sted, og efterfølgende blev hveden ædt af larverne på dette sted. Foto: Over Andersen, Keldstrup.
Billede 9. Foto fra demoforsøg med bekæmpelse af aksløberlarver på Sjælland. Larverne har bredt sig fra nabomarken til venstre. ”Tungerne” viser de angrebne områder. Foto: Torben Kejser, VKST.
Billede 10. Vintersædsmark med angreb af aksløberlarver . Foto: Morten Holmgaard, Patriotisk Selskab.
Billede 11. Angreb af aksløberlarver i engrapgræs.
Billede 12. Angreb af aksløberlarver i rødsvingel. Foto: Vera Jacobsen, DLF.
Billede 13. Voksen aksløber, som æder på aksene i rajgræs i Tyskland. Foto: Birgit Pölitz, Sächsisches Landesamt für Umwelt, Landwirtschaft und Geologie.
Aksløberen er en løbebille, som er planteæder i modsætning til de fleste andre løbebiller. De foretrukne værtplanter er byg og hvede, men de kan også angribe de andre kornarter og mange græsser, dog er de ikke vilde med havre. Mere end 30 græsarter er bekrevet som værter. Til tider kan majs også angribes.
Billen er ca. 1,5 x 0,5 cm og glinsende sort med brune ben. Den kommer frem fra slutningen af juni til begyndelsen af juli, hvor den æder lidt i 3-4 uger på aksene af korn og græsser. Kun i meget varme lande såsom Bulgarien og Rumænien (ikke Danmark) kan disse angreb være tabsgivende. Billen er ligesom larven fortrinsvis aktiv om natten og opholder sig om dagen under sten og jordknolde. På dette tidspunkt kan billerne flyve lidt, men senere bliver der dannet fedtvæv på bekostning af muskler, og billens evne til at flyve bliver efterhånden stærkt nedsat. Dette er nok også årsagen til, at den er ret stedbunden, selv om den set over årene breder sig. Fedtvævet er nødvendigt for dannelse af æg.
Efter de 3-4 uger går billen i sommerpause i jorden i nogle ”halmstråtykke rør”, som billerne selv bygger. De kommer så først frem igen fra midten af august, hvor parring og æglægning sker. Æglægningen kan fortsætte til omkring slutningen af september og til tider lidt ind i oktober. Hver hun ligger i gennemsnit omkring 80-100 æg enkeltvis eller i små hobe i jorden. Billen foretrækker hertil mere løs jord og jord med græs, dvs. frøgræs- og græsmarker, græskanter eller stubmarker med spildkornsplanter og græs eller vintersædsmarker. Æggene er hvide, cylindriske og 4 mm lange og 2 mm brede. Æggene klækker efter i gennemsnit 15-17 dage, og den første uge efter klækning optager larverne ikke næring.
En stubmark med spildkornsplanter og græs i august-september vil derfor tillokke de voksne aksløbere. Stubbearbejdning vil derfor reducere risikoen for angreb. Hvis der er frøgræs eller vintersæd i marken, sker æglægning direkte i disse afgrøder. 3 demoforsøg i vinterhvede udført i et samarbejde mellem VKST og Seges i 2022-2023 for IPM midler bevilliget af Miljøstyrelsen viste, at en kombination af 1-2 stubharvninger og pløjning havde relativ god effekt mod larveangreb. Se også Forsøg med forebyggelse og bekæmpelse af aksløberens larve i vinterhvede.
Aksløberlarverne kan om vinteren også forblive i stubmarker med spildkorn og græsser. For at bryde denne opformering er der de senere år givet dispensation til jordbearbejdning om efteråret før vårafgrøder. Der har skullet foreligge en erklæring fra planteavlskonsulenten om, at der indenfor de to foregående planperioder har været konstateret angreb på bedriftens jorder. Det samme forventes at være gældende i planperioden 2023/2024, men disse regler er pt. ikke offentliggjort.
Larverne lever i jorden i op til ca. 30 cm lange lodrette ”rør”, som de selv har bygget af jorden. De er nataktive og forlader rørene om natten og kommer op til jordoverfladen for at søge næring. Alt efter behov laver hver larve løbende nye rør ved uangrebne planter. Hvis man om dagen graver jorden op med en spade, er det dog ved angreb relativ let at finde larverne, som bevæger sig op og ned i rørene. Der er 3 larvestadier, og overvintring sker normalt i 2. larvestadium, men det forekommer også, at aksløberen overvintrer som æg eller at der sker æglægning om foråret, men dette er relativ sjældent.
1. larvestadium er 4-11,5 mm lange, 2.larvestadium 11,5-21 mm og 3.larvestadium er 22-25 mm.
Forpupning sker fra midten af april til midten af maj i 15-25 cm`s dybde. Dette skriver en østrigsk kilde, og tidspunktet er afhængig af temperaturen. I Danmark kan det være lidt tidligere, og udviklingen er hurtigst efter milde efterår, vintre og forår. Puppestadiet varer ca. 3 uger. Efter omsåning af angreben vintersæd eller frøgræs kan angrebet fortsætte om foråret i vårsæd (havre er mindre attraktiv), men betydende angreb ses ikke så tit, og risikoen er størst ved tidlig såning af vårsæd.
Angreb ses især på ejendomme med megen dyrkning af vintersæd eller/og frøgræs. I græs på grovfoderejendomme er ikke meldt om angreb, hvilket må skyldes et andet sædskifte, der giver en mindre opformering af aksløbere. Aksløberen kan godt lide løs og lidt lerholdig jord.
Angreb af aksløberens larve optræder med meget forskellig angrebsstyrke fra år til år, og i visse år er der tale om masseoptræden. De første larvestadier, som optræder i august-september og i visse tilfælde også i begyndelsen af oktober, er meget påvirket af fugtighed og temperatur. Fugtigheds- og temperaturforholdene i august, september og til dels i oktober er altafgørende for angrebsstyrken, og de kraftigste angreb optræder, hvis det er meget varmt og tørt i denne periode. Fra Tyskland er rapporteret om massive forekomster af aksløberbiller i vandløb o.lign. i år med masseoptræden.
Larverne er ikke følsomme for kulde. De indstiller først aktiviteten, når jordtemperaturen kommer under 1° C..
Larverne æder af bladene. Grundet mundens særlige bygning kan larverne kun tygge på bladene og suge saften og de bløde dele i sig. Ribberne bliver tilbage som krøllede tråde. Ved kraftige angreb rydder larverne store dele af marken. Bladangrebene bliver til tider forvekslet med snegleangreb.
Blade, der kun er bidt i mindre omfang, bliver gule og visner efterhånden. Marken kan herved få et gult udseende. Det er også typisk, at larverne trækker bladene ned i jorden for at æde af dem. Små jordhobe, som larverne har kastet op, ses også. Da larverne også kan ”indvandre” fra nabomarker med spildkorn eller græs, kan der også forekomme randangreb i marker, hvor forfrugten ikke er korn eller frøgræs. Fænomenet beskrives også som ”en armé af larver, som rykker frem”. Hvis der f.eks. ligger to vintersædsmarker på hver sin side af et græsbælte med larver, så vil larverne kaste sig over den tidligst fremspirede mark, som vil blive mest angrebet.
I de i 2022-2023 udførte demoforsøg er effekten af Lamdex og Mavrik ved begyndende angreb i efteråret 2022 (19. oktober) også undersøgt. Det nu forbudte middel Avaunt 150 EC har indgået i forsøgene som reference. Derudover indgik Mospilan, som ikke er godkendt i korn. På baggrund af tyske anbefalinger blev forsøgene behandlet ved lav lysstyrke og i tidsrummet kl. 16.45 til 19.15, men betydningen heraf kendes ikke. Der var ingen forskel på ubehandlet og effekten af Mavrik og Mospilan. Avaunt havde bedst effekt, men der var ingen sikre forskelle på 0,3 kg Lamdex og 0,4 l Avaunt. Se yderligere i Forsøg med forebyggelse og bekæmpelse af aksløberens larve i vinterhvede.
På bagrund af forsøgene er der søgt og netop givet en mindre anvendelse til Lamdex til bekæmpelse af aksløberens larve i vintersæd med én behandling i september-oktober. Der er ikke givet en mindre anvendelse til forårsanvendelse. Lamdex fik for nylig også en mindre anvendelse til bekæmpelse af aksløberens larve i frøgræs med én behandling ved konstateret angreb. Der er ikke udført forsøg med effekten af Lamdex mod aksløbere i frøgræs.
Effekten af Lamdex og Avaunt var lavere end effekten af stubbearbejdning og pløjning. Stubbearbejdning og pløjning er således det vigtigste våben mod aksløberlarver.
Sprøjtning rettet mod den voksne aksløber i august-september vurderes heller ikke mulig, bl.a. fordi det rigtige tidspunkt er svært at fastlægge.
Emneord
