Vejledning til prøveudtagning i KMP-fuldfoder
Omhyggelig og standardiseret prøveudtagning er helt afgørende for, at analyser af foderblandinger kan anvendes til kontrol af fodringen og udviklingen af fodringen over tid i den enkelte besætning.
Omhyggelig og standardiseret prøveudtagning er helt afgørende for, at analyser af foderblandinger kan anvendes til kontrol af fodringen og udviklingen af fodringen over tid i den enkelte besætning.
Beskrivelsen herunder anvendes om skabelon, men må tilpasses forholdende i den enkelte besætning. Kontakt Niels B. Kristensen for diskussion af særlige forhold omkring udtagning af prøver - se kontaktinfo nederst på siden.
OBS: Det bør tilstræbes, at udtagning af foderprøve foretages på dagen for opstart af ydelseskontrollen
Følgende materiale udleveres til besætningen ved opstart af KMP-fuldfoder:
Foderprøven udtages direkte fra foderblanderen i forbindelse med udfodring. Det tilstræbes at udtage prøven ca. midtvejs under aflæsning. UNDGÅ at udtage prøve af det første eller sidste foder, der læsses af fra blanderen.
Prøven af foderblandingen udtages direkte til 60-liters murerbalje, før køerne får adgang til foderet.
Se eksempel på prøveudtagning og prøveneddeling på KMP-fuldfoder i denne video
Prøveposer er forsynet med fortrykt prøvenummer på label, der sidder indvendigt i posen.
Eksempel på prøvekode for foderblanding (nummeret består altid af 8 cifre): 21519999.
Beskrivelse af prøven | Sæt et kryds |
---|---|
TMR malkekøer Fuldfoder, der ikke suppleres med kraftfoder | |
PMR malkekøer Grundration, der suppleres med kraftfoder | |
Goldration TMR | |
Goldration PMR (også hvis rationen suppleres med halm) | |
Foderrest TMR malkekøer | |
Foderrest PMR malkekøer | |
Fuldfoder til slagtekalve | |
Fuldfoder til kvier |
Sendes prøven ikke umiddelbart efter udtagning, kan prøven gemmes i fryseren.
Prøven og den medfølgende rekvisitionsseddel videregives til RYK-assistenten, som sørger for forsendelsen af prøven til laboratoriet.
Alternativt sendes prøven til:
Kvægbrugets ForsøgsLaboratorium
Agro Food Park 14A
8200 Aarhus N
Prøvekit mv. genbestilles ved at skrive til kmp-fuldfoder@seges.dk
Emneord