Lav blomsterstriber eller blomsterbrak på din omdriftsjord
Lad dem gerne ligge flere år, og omlæg etapevis, så du undgår at pløje hele striben op på én gang.
Blomsterstriber fungerer som en slags ’tankstation’, hvor bestøvende insekter kan hente pollen og nektar i sommerperioden. Hvis du ønsker at anlægge en blomsterstribe eller blomsterbrak på din bedrift, som skal være til gavn for bierne, bør du både overveje hvor den placeres, hvornår/hvor ofte det omlægges/slås og hvilken frøblanding, der anvendes til udsåning. Her får du tre konkrete anbefalinger.
Blomsterstriber
En blomsterstribe er en stribe i marken, der er tilsået med en frøblanding. Blomsterstriben fungerer som en slags ’tankstation’, hvor humlebier, sommerfugle og andre bestøvende insekter kan hente pollen og nektar i sommerperioden.
Husk at blomsterstriberne kun skal etableres på omdriftsarealer. På den måde undgår du at etablere striben på arealer, der kunne have mere værdi for de vilde bier, fordi der allerede er naturlige vilde blomsterplanter, fx naturlige grøftekanter og permanente bræmmer og skel langs marken.
Brak og blomsterbrak
Gamle brakarealer, hvor naturen har fået lov at indfinde sig, kan udvikle sig til et blomsterrigt slaraffenland for mange flyvende insekter, hvor der både er føde og et fredeligt levested uden markaktiviteter. Hvis brakarealer bliver udlagt som blomsterbrak, så er udgangspunktet et lidt andet. Her gælder de samme råd, som for etablering af blomsterstriber.
Du kan opnå 1 bi-point ved at etablere blomsterstriber eller blomsterbrak på din omdriftsjord (se faktaboks). Herunder får du anbefalinger til, hvordan du kan gøre denne type tiltag attraktive for de vilde bier. Vær opmærksom på regler for grundbetaling og læs faktaboksen om regler.
Hvorfor scorer blomsterbrak og -striber kun et point?
De midlertidige marktiltag kan bruges til at skabe noget tiltrængt variation, og flere føderessourcer i det dyrkede landskab. Men selvom de ser flotte ud, scorer du kun 1 bi-point, når du etablerer blomsterstriber eller blomsterbrak på din omdriftsjord. At blomsterbrak og -striber ikke rangerer højere på biernes ønskeliste, skyldes især to ting:
- De frøblandinger, der er på markedet, gavner et begrænset antal arter af bier, for eksempel nogle af de almindelige humlebiarter. De fleste af de vilde biarter foretrækker at finde deres føde i de vilde blomster, som findes i naturen, og har derfor ikke samme glæde af de bivenlige tiltag i marken.
- Mange bier og andre insekter bygger rede og overvintrer i jorden. Hvis en blomsterstribe eller et brakareal omlægges, da forsvinder biernes levested igen. Derfor kan de midlertidige tiltag ikke erstatte det, som findes på permanente småbiotoper eller i beskyttet natur.
Selv den flotteste blomsterstribe eller den mest farverige brakmark har derfor ikke samme værdi for bierne som et naturområde eller permanente småbiotoper, hvor bierne lettere kan finde stabile levesteder, samt en varieret og naturlig sammensætning af planter.
Det kan være en god i dé at omlægger blomsterstriberne eller blomsterbrak i etaper. Hvis man nøjes med at omlægge kun halvdelen af det enkelte tiltag hvert år, så er der altid en andel af arealet som kan bruges som redested eller overvintring, fordi det er uforstyrret. Foto: Andrea Oddershede
Honningurt er populære i blomsterstriber. Foto: Anne Eskildsen
Brug evt. blomsterstriberne som bufferareal. Striben kan skåne et naturområde eller en småbiotop fra gødskning og sprøjtning. Foto: Andrea Oddershede
Hvis du ønsker at anlægge en blomsterstribe eller blomsterbrak på din bedrift, som skal være til gavn for bierne, bør du både overveje hvor tiltaget placeres, hvornår/hvor ofte det omlægges/slås og hvilken frøblanding, der anvendes til udsåning. Her følger tre konkrete anbefalinger.
1. Placering: Brug tiltagene som buffer
Marktiltag kan placeres både i midten og i kanten af marken. Den mest optimale placering af tiltagene er i tilknytning til eksisterende biotoper på bedriften, fx levende hegn, diger, markskel, grøfter, græsningsarealer eller søer.
På denne måde vil tiltagene fungere som en buffer, der beskytter naturarealerne mod påvirkning fra pesticider og gødning. Samtidig kan tiltagene supplere de stedfaste biotoper, og i blomstringsperioden give føde for nogle af de arter, der lever i småbiotoperne.
2. Omlægning af tiltag bør ske i en rotationsordning
Varigheden af både blomsterbrak og blomsterstriber har stor betydning for, hvor værdifulde de er for bierne. Et godt marktiltag vil på overfladen ligne et attraktivt yngle- og overvintringssted for mange arter af smådyr, og derfor vil det hurtigt komme til at myldre og summe af liv. Men hvis tiltaget omlægges, så vil det dyreliv, som netop er blevet tiltrukket, gå til grunde igen. Dermed opstår en såkaldt ’økologisk fælde’.
For at mindske denne uheldige fældeeffekt, kan tiltag omlægges efter et rotationsprincip. Det betyder, at man kun omlægger halvdelen af det enkelte tiltag hvert år. Herved forlænges perioden uden pløjning/omlægning, og der opstår en vekselvirkning, hvor der altid efterlades et uforstyrret område, hvor nogle dyr og planter får lov til at overleve.
Hvis tiltaget over årene gror til i uønskede græsser eller rodukrudt, kan jordbearbejdning og eventuel gensåning anbefales hvert tredje år (se faktaboks om regler). En barjordsstribe ud mod afgrøden kan begrænse spredning af ukrudt. Det anbefales at eventuel jordbearbejdning foretages så skånsomt som muligt, og så sent som muligt, da der her er mindre risiko for at skade de insekter som lever i jorden.
Du kan læse mere om anbefalinger til bi-venlig slåning i faktaark 3 ”Slå ikke vejrabatter, grøfter, markskel og brak- eller græsarealer når blomsterne blomstrer”
3. Hvilken frøblanding?
En frøblanding bør sikre en bred palet af blomstrende urter, der samlet set tilbyder et varieret udbud af pollen og nektar, kombineret med en lang blomstringssæson - helst fra tidligt forår til sent efterår.
Der er mange meninger om, hvilke frøblandinger der skal vælges til blomsterstriber. For at mindske risikoen for negativ påvirkning af de vilde bestøvere (igennem skabelse af økologiske fælder) og de naturlige vilde planter (igennem floraforurening), anbefaler vi en frøblanding af kulturplanter, som ikke findes vildt i den danske natur. Det kan for eksempel være honningurt, hjulkrone, morgenfrue, oliehør og solsikke.
Der er allerflest insekter knyttet til hjemmehørende plantearter. Vil man udlægge blomsterstriber permanent, er det derfor modsat en god idé at vælge hjemmehørende arter. Vi anbefaler dog, at man lader blomsterne indvandre af sig selv. Det ser måske ikke så prangende ud i starten, men det er billigere, og man opnår en sammensætning af plantearter, som er hjemmehørende og derfor bedre for bierne.
SERIE: Sådan hjælper du de vilde bier
Denne artikel er en del af en serie, der sætter fokus på, hvordan du kan hjælpe de vilde bier. I alt beskrives 10 forskellige bivenlige tiltag, som er anbefalet af forskere og naturforvaltere, og som du kan udføre på din bedrift. I faktaarket til download er hvert tiltag er værdisat med ’humlebier’ (1-10, hvor 10 er bedst) som indikerer, hvor godt tiltaget er for bierne.
Læs mere om kampagnen på www.lf.dk/bi
Få overblik over regler og naturdata
Regler for Blomsterstriber
Jf. Vejledning om direkte arealstøtte, må blomsterstriber etableres i hele kalenderåret på arealer i omdrift. Tiltagene må ikke etableres på arealer med permanent græs og permanente afgrøder. Tiltaget må heller ikke få permanent karakter og skal holdes fri for opvækst af buske og træer. Arealet er ikke omfattet af et aktivitetskrav, og skal derfor ikke slås.
Blomsterstriber kan kombineres med andre tiltag, fx en barjordsstribe, men disse må tilsammen maksimalt være ti meter brede og maksimalt udgøre 10 % af marken. Anlægges flere tiltag på samme mark, skal afstanden imellem disse være ti meter. Tiltaget har ikke nogen kvælstofnorm.
Regler for MFO-slåningsbrak og MFO-blomsterbrak
Brakken opdeles i to kategorier, (i) slåningsbrak, hvor arealet skal slås mindst én gang i perioden 1. august – 15. september og (ii) blomsterbrak, hvor der senest den 30. april foretages en kombineret aktivitet af mekanisk jordbearbejdning og isåning af en blanding af frø- og nektarproducerende plantearter. Denne frøblanding må ikke bestå af korn, majs eller raps i renbestand, eller være en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder. Samtidig skal den udsåede blanding bestå af mindst 2 forskellige plantearter per m2. Bemærk at der fra 2019 er mulighed for at bibeholde sin blomsterbrak i en 2-årig periode, hvor der ikke er noget aktivitetskrav i brakkens 2. år.
I forbindelse med anlæggelse af MFO skal man være opmærksom på, at man skal overholde krydsoverensstemmelseskrav om plantedække på braklagte arealer. Overvej derfor en sikker metode til udsåning af din blomsterblanding så brakken fremstår veletableret. Ellers vil arealet ikke blive godkendt som MFO.
Ud over reglerne for etablering og slåning som er beskrevet ovenfor, så husk at det ifølge reglerne ikke er tilladt at udnytte eller fjerne det afslåede plantemateriale fra brakarealet. Du kan læse mere om reglerne for slånings- og blomsterbrak i Vejledning om grundbetaling og faktaark fra Landbrugsstyrelsen.
I forbindelse med MFO kan du med fordel kombinere din blomsterbrak med en efterfølgende slåningsbrak. På den måde kan der opstå en vekselvirkning mellem de forskellige arealer, idet de kan ’skiftes til’ at give et forskelligt udbud af skjul og føde. Slåningen bør foretages så sent som muligt – under MFO-reglerne betyder det mellem 1/9-15/9.
Overblik over naturværdier
Hvis du vil udlægge blomsterstriber som bufferarealer til beskyttelse af naturarealer, kan det være praktisk at vide, hvor dine naturværdier befinder sig på bedriften. Med app’en ”§3-natur beskyttet natur” kan du få et overblik over naturværdier (HNV-scoren), særlige arter, sten- og jorddiger, fortidsminder og beskyttet natur, der er fundet og registreret på de arealer du står på. Vær opmærksom på, at naturregistreringerne er vejledende, der kan være beskyttet natur og arter, der endnu ikke er registreret på arealerne. Søg på ’Beskyttet Natur’ der hvor du henter apps. Du kan også kontakte din kommunale naturmedarbejder, som kan hjælpe dig med mere viden om din natur.
